Sitemap | Avanceret søgning |

En mand med gods i

Frederik Lüttichau er en moderne godsejer med masser af visioner og stort engagement i at bevare de gamle huse og ubrugte bygninger på sine godser ved Maribo på Lolland.

Af JØRGEN KAARUP
Publiceret 16-03-2008

»Det er min lod at passe så godt på det, som jeg kan; det skylder vi stedet, som har mange flere år både bag og foran sig, end jeg har.«


Frederik Lüttichau
Frederik Lüttichau er en moderne godsejer, som tjener penge på landbrug, skovbrug, jagt - og så på at leje Engelstofte-Søholts omkring 40 huse ud, når de er sat i stand. »Man skal være fandenivoldsk, kunne se muligheder og ikke lade sig standse af umiddelbare begrænsninger,« siger han.
Foto: Esben Nielsen
 

Sagt om den kulturarv, Frederik og Christel Lüttichau blev ejere af, da de for fem år siden købte godserne Engestofte, Ulriksdal og Søholt godser for et trecifret millionbeløb. De driver land- og skovbrug, lejer jagt ud og har 40 lejemål som en vigtig del af aktiviteterne. Huse, som andre måske ville have revet ned, men den nye godsejer kunne se muligheder i dem.

»Det skal være en god forretning, det er klart. Men for mig er udfordringen at aktivere bygningerne, både de tilhørende huse og de gamle, udtjente landbrugsudbygninger. Det er et kæmpepotentiale, vi har her. Beliggenheden er super med skov, søer og masser af natur,« siger Frederik Lüttichau.

Flot og solidt
Godset Søholt har historiske rødder tilbage i 1300-tallet. Sammen med barokhaven er der tale om et helt unikt sted. Men de gamle udlænger kan som så mange andre af den slags ikke længere bruges til landbrug. Hvorfor ikke rive dem ned?

»Først og fremmest, fordi de er flotte og solidt bygget. Derfor fortjener de, at vi overvejer en ny anvendelse. Ved Århus eller København ville sådan et sted have et kæmpepotentiale som erhvervs- eller wellnesscenter, lejligheder eller noget helt syvende. Og sådan bliver det også her, om ikke før, så når vi får broen til Tyskland,« siger en optimistisk godsejer. Han kan ikke svare på, hvor mange tomme kvadratmeter, der egentlig er på Søholt.

»5.000, 6.000 - flere - der er mange ...«

Nu efterlyser han projektidéer og visioner. Ikke fordi han selv ingen har, men alt skal overvejes. Frederik Lüttichau er overbevist om, at den rigtige idé bliver en lige så god forretning som udlejningsvirksomheden.

Kom ud i skoven
Langt de fleste af hans 40 lejemål er boliger, både lejligheder og huse. Da han og hustruen kom til Lolland i 2003, var der ingen tvivl i deres sind: det kan betale sig at sætte husene i stand og leje dem ud til ordentlige mennesker og priser. Hver eneste uge er der nu henvendelser fra interesserede i et lejemål, som koster fra 5.000 kr. til 9.000 kr. I den dyre ende får man søudsigt og egen bådebro med.


I den dyre ende
Et hus som dette ligger i den dyre ende. Det koster 8.000-9.000 kroner om måneden at leje. Til gengæld er der søudsigt og egen både- og badebro.
Foto: Esben Nielsen
   

Tre grupper er interesserede: lokale, pendlere fra Sydsjælland - og så en voksende gruppe af seniorer, som søger den fred og ro, som fremtidsforskerne siger, bliver en stadigt mere eftertragtet vare. Seniorerne kommer nu også fra København.

»De får mere skønhed for pengene her,« siger ejeren af i de alt 81 bygninger på godserne. "Kom ud i skoven-markedet" er helt klart i vækst. Jeg bruger selv skoven meget, den virker mere helbredende på mig end den bedste terapi, jeg kunne forestille mig,« siger jægeren, landmanden, naturelskeren - og forretningsmanden på Engestofte-Søholt Godser.

»Det drejer sig om at sætte en positiv spiral i gang, og det er lykkedes på udlejnings-området. Vi lejer fine, godt beliggende, renoverede gamle huse ud, og vi søger folk, der vil passe på dem. Så vil vi også gøre noget for dem, for eksempel tilbyde service som græsslåning, hvis de til gengæld vil vise besøgende rundt i barokhaven.«

Vær fandenivoldsk
I den højloftede, stemningsfyldte stue med antikke møbler, falder talen også på Lollands tidligere blakkede ry som hjemsted for sociale nomader, der boede på kommunens regning i gamle, faldefærdige huse. Ofte var husene opkøbt af spekulative investorer. Lollands Kommune har nu en plan om at rive ikke mindre end 1.200 faldefærdige huse ned.

»Jeg har selv et par sådanne lejemål, og jeg kan jo ikke sige dem op. Men det er da helt klart en dårlig forretning, for jeg kunne få meget mere i leje ved at sætte de huse i stand og få de lejere ind, jeg efterspørger. Men generelt er problemet med bistandsklienter i faldefærdige rønner ved at være løst.«

Huslejen i sådanne huse er låst fast af lejeloven, og de var udlejet til bistandsklienter, før Frederik Lüttichau kom til. Derfor er det ikke dér, han vil bruge sine penge, lejen er ganske enkelt for lille. Hans tommelfingerregel er nemlig, at en renovering eller istandsættelse skal være tilbagebetalt på seks-otte år.

Fremtiden?
»Flere projekter og vilde visioner. Man skal være fandenivoldsk, kunne se muligheder og ikke lade sig standse af umiddelbare begrænsninger.«

Alt tyder på, at det nok skal lykkes.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Frederik Lüttichau (2)
De fleste vil nok mene, at sådan et hus er modent til nedrivning. Men ikke Frederik Lüttichau: »Det er da på kanten, men huset har en historie, og det ligger midt i skoven, så jeg tror, jeg kan tjene penge på at sætte det i stand til udlejning.«
Foto: Esben Nielsen

Engestofte-Søholt Godser
Ejet af Frederik og Christel Lüttichau, som driver det som en moderne godsforretning med otte ansatte.

Knap 2.000 hektar jord: 900 ha landbrug med brødhvede, maltbyg, frøavl, raps og sukkeroer. 1.092 ha skov, hvor også udlejning af jagt er en del af forretningen. Et stort forretningsområde er boligudlejning.

De tre godser, der blev købt samtidig i 2003, kostede dengang 175 millioner kr.

'