Sitemap | Avanceret søgning |

Danmarks største vinbonde

Dansk vin er i hastig fremgang. På Bornholm lever en tidligere svineproducent nu af at producere vin - og inden længe også whisky.

Af JØRGEN KAARUP
Publiceret 12-03-2008

Bornholm

»Jeg håber, I forstår etnisk dansk, for det er altså det sprog, jeg taler,« lyder det på klingende og syngende bornholmsk fra Danmarks største vinbonde, Jesper Paulsen.


Vinbonden
Lille Gadegård på Bornholm var engang en bondegård - nu er det en vingård drevet af Jesper Paulsen med 2,9 hektar druer.
Foto: Esben Nielsen
 

Ingen protesterer over dialekten, men flere anmoder om at dæmpe tempoet i talestrømmen. Solen brager ned, der er 30 grader varmt en dag sidst i august. En flok mennesker i alle aldre vil hellere følge bonden vise rundt blandt vinstokkene end slikke sol på stranden.

Vi er på Lille Gadegård på Bornholm. Her var engang en bondegård, nu en vingård med 2,9 hektar druer. Siden 1995 har Jesper Paulsen produceret alle former for vin her - af jordbær, ribs og nu også druer. Der er hele tiden udvidet - seneste skud på stammen er whisky, som brændes af de ringeste vine og lagres i fire år på egefade.

Show
»Svin og vin ligger tæt på hinanden,« lyder det fra den skælmske vinbonde, der gør et show ud af sin rundvisning. Om sommeren bliver den ene busfuld turister efter den anden vist rundt på marker og i udbygninger, der tidligere husede svin og korn.

Jesper Paulsen var svineproducent på slægtsgården i Pedersker, men fik hurtigt lyst til at prøve noget andet. Det blev til jordbær og frugter, og herfra til vinproduktion var springet ikke så stort. Og dog - det kostede en del bitre erfaringer at finde frem til, hvilken vin kunderne vil have, når de skal betale dyrt for den.

»I begyndelsen lavede jeg vin efter min egen smag, hvilket vil sige rød, tør vin. Men jeg fandt hurtigt ud af, hvem der bestemmer i Danmark - det gør kvinderne! Og de vil have sød vin. Så jeg sammensatte et smagspanel bestående af kvinder over 40 år, som bekræftede, at det er den søde ribs- og solbærvin, jeg skal satse på. At lade et kvindeligt smagspanel teste vinene, så jeg kan indrette produktionen efter det, er simpelthen det næstbedste, jeg har gjort.«

Hvad er så det bedste, du har gjort?

»Det har jeg ikke gjort endnu,« griner den energiske bornholmer.

»Jo, det er destilleriet,« tilføjer han.

»Det er simpelthen ikke muligt i Danmark hvert eneste år at lave en rigtig god druevin - og den skal bare være god for, at jeg skal kunne forlange de priser, jeg gør. Derfor er det en langt bedre forretning at brænde vinen til whisky og brændevin end at hælde den i kloakken.«

Vinbonden fortæller, at hvis manden står med en rødvin og tænker på den til en bøf - og skal op med 500 kr. for den - så kræver det et nik fra konen, før tanken bliver til et køb. Derimod køber 9 ud af 10 kvinder ribs- eller solbærvinen, når de først har smagt den.

Billigste køb
Her spiller prisen dog en rolle. 75 kr. for en ribsvin er billigste køb i den smagfuldt indrettede butik, der i en tidligere staldlænge er lavet i kombination med en café med bornholmske specialiteter. I den anden ende ligger Lille Gadegårds rødvin fra 2005. Pris: 995 kr.

»Man kan købe masser af rigtig god og billig vin fra Chile, Argentina og andre vinlande. Dem skal vi ikke konkurrere med. Vi sælger en historie sammen med vinen, og den historie er grunden til, at vi kan holde fast i de høje priser. Så kan folk købe en flaske med hjem til naboen, der har passet hunden i ferien - og fortælle historien om vingården på Bornholm,« siger Jesper Paulsen.

Danmark i blev i 2.000 officielt godkendt af EU som vinproducerende land, men først i 2007 kom EU-tilladelsen til, at kommercielle avlere må skrive høstår, sted og druesort på etiketten. Hermed blev dansk vin opgraderet fra bordvin til regional bordvin. Langt de fleste af de godt 20 danske vinproducenter har det som hobby, fordi det danske vejr alt andet lige ikke er optimalt for druerne.

At det er muligt for Jesper Paulsen på Lille Gadegård at leve af sin vingård skyldes, at der er mange forskellige indtægtskilder. De fire måneder i højsæsonen er der faktisk fire ansatte for at klare de mange aktiviteter.

Oplevelse
En rundvisning starter med et par smagsprøver og koster 75 kr. Men så får man også de gode historier, tilsat en god portion humor, kommer rundt i marken og ender i destilleriet med whiskyen, der ligger og venter på at blive gammel nok. Der er grillarrangementer om sommeren med vinmenu inkluderet. Endelig er produktionen bred med vin fra både danske bær og fra vindruer, lige som likør og brændevin indgår i sortimentet. Alt i alt har vi med en tilfreds vinbonde at gøre.

»Det er jo et herligt eksempel på, at den oplevelsesøkonomi, der tales så meget om, vitterligt er slået igennem. For mig er det en stor tilfredsstillelse at møde de mange gæster, som alle er utroligt nysgerrige og spørger om alt mellem himmel og jord,« siger Jesper Paulsen og får imellem to rundvisninger tid til at hygge med sine tvillingedøtre, inden næste bus ankommer. Kaninerne skal passes - og plageriet om en tur til stranden ser ud til at bære frugt i dag, selv om der er nok at se til derhjemme.

Hjemmemarked
Lille Gadegård producerer 18.000 flasker vin om året. 90 pct. af dem sælges hjemme fra butikken.

Vi får tid til lige at runde Bornholms problemer med affolkning og faldende skatteindtægt.

»Vi skal satse på at blive et oplevelsessamfund herovre, og vi er godt på vej. Da Bornholm virkelig var i krise, opførte vi os som en bistandsfamilie: Vi ville have penge fra det offentlige. I stedet skal vi sige: Vi vil have arbejde, og vi har gode ideer til, hvilken slags. Og det er ved at vende - næste udfordring er at få flere turister hertil uden for sommerperioden,« siger vinbonden.

Næste bus ankommer. Showet starter forfra. Han nyder det tydeligvis.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Dansk vin
- Produktionen er seksdoblet på et år.

- Der er vindruer på 19 hektar dansk jord.

- Der er 23 kommercielle vinbønder.

- Der produceres godt 15.000 liter vin herhjemme om året.

- Priserne for en flaske er typisk 200-500 kr. 

-  Danmark blev officielt vinland i 2000.

- Først i 2007 tillod EU at skrive produktionssted, årgang og druesort på danske vinetiketter, som hermed blev opkvalificeret fra bordvin til regional bordvin.

- Vinanmeldere karakteriserer dansk vin som "friske, liflige og lette". De røde i retning af Beaujolais - de hvide i retning af friske tyske.

- 90 pct. af produktionen herhjemme er rødvine.
'