Sitemap | Avanceret søgning |

Nutidens landmand

Jørgen Rask håber, at han vil være blandt de 7.000 landmænd, der om få år er tilbage i erhvervet - derfor bygger han nyt og sætter æstetik i højsædet.

Af JØRGEN KAARUP
Publiceret 06-03-2008

Jørgen Rask er en moderne landmand. Virksomhedsleder. Æstetiker. Engageret i samfund og politik. Og risikovillig.

Han viser med glæde rundt i sin helt nye stald, som sammen med kornmølleri og foderblandingsmaskiner styres med fingrene ved lette tryk på en skærm.


Jørgen Rask
Jørgen Rask er nutidens landmand, men håber også at være fremtidens.
Foto: Esben Nielsen


»Det er da smart, sådan et moderne industrianlæg,« siger en synligt stolt landmand. Korn ind i den ene ende, grise ud i den anden.

Jørgen Rask håber på og arbejder for at være blandt de 7.000 virksomhedslandmænd, der er tilbage i 2015. Avlscenter Kauergaard hedder bedriften, som producerer avlsdyr og slagtesvin. Med 10 ansatte og 6.000 kvm ny stald er han allerede klar til næste udvidelse.

»Miljøansøgningen ryger af sted i denne uge.«

Lavkonjunkturen i svinebranchen dæmper ikke hans tro på fremtiden.

Tro på fremtiden
»Vi er i en alvorlig og historisk lavkonjunktur og oplever for første gang, at der spekuleres i korn som råvare. Men ja, min strategi har hele tiden været at tro på fremtiden, og når 40 pct. af det kød, der spises i verden, er svinekød, så er der også brug for os som producenter.«

Siden han og hustruen startede i 1991 på hans fødegård i Thorning ved Kjellerup, er der investeret 80-90 mio. kr. i udvidelser. Mere jord, så der er balance mellem gyllen og arealet. Og to helt nye staldanlæg, et fra 1999 og det nye fra 2007. Jørgen Rask har hele tiden lagt væk på æstetikken og fik derfor Agro Arkitektur Prisen for sit første nybyggeri.

»Vi landmænd er blandt de få, der må bygge i det åbne land, og det forpligter til at bygge pænt i forhold til landskabet og samtidig sende det signal, at vi har en høj standard, også inden for murene,« siger Jørgen Rask.

Søer går frit
I de nye stalde går de drægtige søer frit, som de ifølge loven skal inden 2013. Varmen fra gyllen trækkes med en varmeveksler ud og bruges til opvarmning af både stalde, kontor og en driftslederbolig. Miljømæssigt betyder det, at fordampningen af ammoniak bliver 33 pct. mindre. Så i stedet for lugtgener spares der penge til olie.

Næste skridt er at separere gyllen i fast stof med gødning og vand. Men det er for tidligt at investere i, mener Jørgen Rask.

»Anlæggene er under udvikling, og vi vil gerne være sikre på, at det fungerer optimalt, før vi investerer i gylleseparering,« siger han og forventer også, at den slags anlæg bliver billigere.

Den nye stald er helt fra begyndelsen bygget, så den kan udvides til det dobbelte. Og det kommer til at ske inden for de næste par år, afhængig af hvor lang tid miljøgodkendelsen er undervejs.

Nutidens landmand er klar til at møde fremtidens udfordringer.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Opgaver

86. Miljø koster penge
Prisen for et landbrug er steget meget. Det skyldes bl.a. kravene til forholdet mellem areal og antal dyr.
Læs mere

87. Gylle - fra stank til stuevarme
Med nye teknologier og måder at bygge på er det muligt at spare både på miljøet og pengene i landbruget.
Læs mere


Kauergaard
Jørgen Rask har investeret 80-90 mio kr. i barndomshjemmet Kauergaard i Thorning ved Kjellerup for at kunne følge med i erhvervet og være klar til fremtiden.
Foto: Esben Nielsen

Video

Fremtidens landmand
Jørgen Rask er et eksempel på, hvad det kræver at være landmand i dag: han har netop investeret godt 40 millioner kr. i et supermoderne og højteknologisk industrianlæg til svineproduktion. Her kommer korn ind i den ene ende og grise ud i den anden. Det hele styres af computere.

Kauergaard
  • Avlscenter Kauergaard består af fire ejendomme, heraf to nyopførte.
  • Der er 800 søer i staldene og godt 300 hektar jord.
  • 70 pct. af omsætningen er avlsdyr - halvdelen eksporteres. 30 pct. af produktionen er slagtesvin.
'