Sitemap | Avanceret søgning |

Fremtidens landbrug

Om få år er der kun 7.000 meget store landbrug tilbage. De unge har svært ved at etablere sig, og udviklingen rummer store udfordringer for nybyggeri i landbruget.

Af JØRGEN KAARUP
Publiceret 06-03-2008

Danmark 2015. Mere end halvdelen af den danske jord er i hænderne på 7.000 industrilandmænd. Alene bygningerne til den enkelte gård fylder som et parcelhuskvarter på 40 huse med grunde.

Et tusinde køer eller 30.000 svin på ejendommen er normalt. På markerne er der udlagt snorlige betonkørespor, så de store maskiner ikke presser jorden sammen og skaber traktose. Kilometerlange rørledninger transporterer gyllen til bioenergi-værket og herefter tilbage til marken som gødning.

Landbrugets bud
Science fiction? Nej, det er landbrugets eget bud på den fremtid, der allerede nu er ved at tegne sig. En kombination af dårlig økonomi i svineproduktionen, at der nu må være flere dyr pr. stald og krav om, at alle grisesøer skal gå frit i 2013 har accelereret den udvikling, der længe har været i gang. En del landmænd i slutningen af 50'erne vælger derfor at dreje nøglen, før de egentlig havde regnet med.

»Det går stærkt, endda rigtigt stærkt lige nu«, siger landskonsulent Kræn Ole Birkkjær fra Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby. Han har fingeren på pulsen, fordi han rådgiver landmænd om byggeri, ikke mindst nybyggeri af så store landbrug, at de nu kaldes virksomhedslandbrug.

»Vi lander på et lavere antal landbrug end hidtil forudset. Mit bedste bud er omkring 7.000 om syv år. De tilbageværende er meget store og vil bedst kunne leve op til omgivelsernes krav ved at bygge nyt, og det er den store udfordring nu: At få disse meget store virksomheder placeret rigtigt, både i landskabet og i forhold til naboer,« siger Kræn Ole Birkkjær.

Unge holdes væk
I gennemsnit er der bygget to millioner nye kvm i landbruget årligt de seneste år. Det svarer til 15.000 nye parcelhuse. Men nybyggeriet øges formentlig, fordi der bliver færre, men til gengæld meget større landbrug. En række krav til dyrevelfærd og miljøhensyn er ofte lettere at opfylde i et nyt byggeri, hvor alt fra begyndelsen er tænkt sammen.

Uanset om der bygges nyt eller købes eksisterende landbrug, er priserne steget hastigt. Mellem 20 og 40 mio. kr. koster det at etablere sig i dag. Og det holder mange unge væk.

»Det er klart, at de etablerede landmænd med egenkapital i ryggen har lettere ved at købe en ekstra gård end den unge, der skal låne langt det meste,« siger formanden for Dansk Landboungdom, Steffen Damsgaard. Han tilføjer, at allerede nu er der få unge, der etablerer sig, og at det bliver færre og færre.

»Vi unge mangler gevinsten fra højkonjunkturen, da jordpriserne steg. Derfor ser vi ikke sjældent, at en gård, der kunne være bæredygtig for en ung familie, bliver købt af en etableret landmand, der endnu en gang udvider produktionen.«

Udviklingen har for længst overhalet statens tilbud om ekstra lån til yngre landmænd. Her er grænsen for gårdens pris i dag 19,5 mio. kr. Et lovforslag lægger op til at hæve grænsen, som ifølge Dansk Landboungdom burde være 45 mio. kr. Den unge landmand ville så kunne låne de sidste 20 pct. via de særlige lån til yngre jordbrugere.

»Der tales en del om andre løsninger, f.eks. I/S, A/S og anpartsselskaber,« siger Steffen Damsgaard.

»Selv om selvejet er kendetegnende for dansk landbrug og har mange fordele, ser en del unge sig om efter nye muligheder, fordi de ikke alene kan bære en investering på 30 mio. kr.«

Den dyre jord
Da der i slutningen af 1980'erne kom miljøkrav om sammenhæng mellem areal og antal dyr, steg prisen på landbrugsjord drastisk. Den stigende svineproduktion førte hurtigt til, at det blev svineproducenternes behov for mere jord til at sprede gylle på, der satte prisen for landbrugsjord.

Derfor mener Dansk Landboungdom, at alle kræfter skal sættes ind på at finde teknologiske løsninger på gylleproblematikken. Hvis gyllen separeres, udnyttes i biogasanlæg eller på anden måde gøres uskadelig for vandmiljøet, kunne man have en besætning på en gård med langt mindre jord - til gavn for de unge, som lige nu er ved at blive smidt af vognen.

»Hvis mindre ejendomme blev rentable, så ville flere unge have mod på at etablere sig,« siger Steffen Damsgaard fra Dansk Landboungdom.

»Lige nu ser det ud til, at der simpelthen er for få unge, der tør binde an med udfordringen, og det skader dynamikken i erhvervet, hvis de udøvende bare bliver ældre og ældre.«

Gylle bliver til tomater
Tusinder af høje kornsiloer, 45.000 gylletanker og knopskydning på ældre gårde i form af stålhaller i standardudførelse tegner et broget billede af æstetikken i landbrugsbyggeriet. Landmændene har som de eneste groft sagt måttet bygge, hvad de ville og hvor de ville i det danske landskab. Meget ofte uden en plan bag byggeriet, som har været affødt af nødvendighed på grund af konstante udvidelser.

Derfor har Realdania sat nytænkning, æstetik og miljø på dagsorden ved at bruge 60 mio. kr. på nye visioner for fremtidens landbrugsbyggeri. Det er sket i form af en konkurrence, og de seks vindere er nu i gang med at realisere byggeriet. Et af projekterne går ud på at kombinere svineproduktion med et gartneri, der bygges oven på stalden.

Varmen fra grisene varmer drivhuset op, biogas fra gyllen producerer el, resterne fra gyllen bruges til gødning i gartneriet, staldlugten, som indeholder kvælstof i form af ammoniak, filtreres gennem det medium, planterne vokser i. Dommerne karakteriserer projektet sådan:

»Her er landbrugsindustri symbiotisk tænkt sammen med økonomisk drift af drivhuset i en visionær, men dog enkel helhed, som både er elegant og snusfornuftig.«

Visionen bliver til virkelighed i løbet af 2009 og vil da kunne ses ved Galten nær Århus. Bygningen bliver 300 m lang og 55 m bred i to plan. Tanken er, at det 16.500 kvm store drivhus skal producere tomater.

»Det er et blandt flere gode eksempler på, hvordan fremtidens landbrugsbyggeri kan forene miljøhensyn, økonomi og æstetik, så vi håber, at der er givet inspiration til andre landmænd, når de fremover skal bygge nyt,« siger projektleder Erik Rykind-Blarke fra Realdania.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Opgaver

86. Miljø koster penge
Prisen for et landbrug er steget meget. Det skyldes bl.a. kravene til forholdet mellem areal og antal dyr.
Læs mere

87. Gylle - fra stank til stuevarme
Med nye teknologier og måder at bygge på er det muligt at spare både på miljøet og pengene i landbruget.
Læs mere


Fremtiden
Realdania har sat nytænkning, æstetik og miljø på dagsorden ved at bruge 60 mio. kr. på nye visioner for fremtidens landbrugsbyggeri. Blandt buddene på fremtidens landbrugsbyggeri kom to fra Nord Arkitekter - deriblandt denne.

Foto: Nord Arkitekter

Landbrug
Antal fuldtidslandbrug i Danmark:
1960: 200.000
I dag: 25.000
2015: ca. 7.000

Antal svin produceret årligt: 25 millioner.
Antal malkekøer: 600.000.

62 pct. af Danmarks areal er landbrugsjord. Kun uddannede landmænd kan købe større landbrugsarealer.

'