Sitemap | Avanceret søgning |

Her er alt for stille

Tomme landbrugsbygninger forfalder overalt i Danmark, fordi de ikke kan bruges i den moderne industriproduktion - og det er dyrt at rive dem ned.

Af JØRGEN KAARUP
Publiceret 05-03-2008

Hun sidder der i stuen med ild i pejsen og repræsenterer et kapitel i Danmarkshistorien, som om et øjeblik er færdigskrevet.

Hun har svært ved at slippe fortiden, da der var liv og aktivitet på den før så prominente gård. Lis Kragemose er enke, bor på Kragemosegård, vil ikke fotograferes til avisen - men vi må gerne tage billeder af en gård, der langsomt forfalder. Og af en stue, der ikke har forandret sig i årtier.


Kragemosegård
De fleste af de ubrugte landbrugsbygninger i Danmark forfalder langsomt, selv om mange som Kragemosegård her på billedet er værd at bevare.
Foto: Esben Nielsen

Lis Kragemoses historie er typisk for den udvikling, der har ført til, at der nu er 67 mio. kvadratmeter landbrugsbygninger, som ikke længere bruges i driften. De fleste af dem forfalder langsomt, men sikkert. Mange af dem er som Kragemosegård værd at bevare, fordi de repræsenterer godt håndværk og en historisk betinget byggeskik.

Det er ikke typisk, at Kragemosegård stadig har den jord, der hele tiden har hørt til. 30 hektar, bakket og typisk sydfynsk. Normalt er jorden solgt fra en gård som denne - og som regel er det en stor svineproducent, der har købt den, fordi han kun kan udvide, hvis han får mere jord at sprede gyllen på.

Skal ikke drukne i gylle
»Det skal ikke drukne i svinegylle det hele,« siger Lis Kragemose og tilføjer med det samme: »Ikke fordi jeg har noget imod svineproduktion - jeg ønsker bare at bevare gården, som den er, i stedet for at nedlægge den som alle de andre. Men det er nok utopi.«

Det har hun nok ret i. Kragemosegård har været i den afdøde mands slægt siden 1804, men nu er der ingen børn til at overtage. Og selv om der var, ville det ikke være muligt i dag at leve af det areal, som for ikke mange årtier siden brødfødte en familie. For en bybo, der vil have et par heste, er der for meget jord, så eneste løsning er formentlig at gå i de øvrige knap 200.000 landbrugs fodspor: Sælge det meste af jorden til en af de store landmænd, der er tilbage - og hernæst sælge ejendommen med et par hektar jord til.

Det perfekte eksempel
»Kragemosegård er det perfekte eksempel på en udflyttergård, placeret midt i sit jordtilliggende. Gården fortæller med sin placering, historie og byggeskik mere om landboreformerne end mange tykke bøger,« siger Torben Lindegaard Jensen, formand for Foreningen Straatag.

Han har i mange år kæmpet for at sætte fokus på værdien af den kulturarv, de mange tomme bygninger repræsenterer.

»Disse bygninger har været rammerne for den bondekultur, der er forudsætningen for det Danmark, vi kender i dag. Derfor har vi pligt til at redde de sidste rester af denne bygningskultur - men det skal gå stærkt,« siger Straatag-formanden, der repræsenterer en forening for ejere af stråtækte ejendomme.

Tomme bygninger
Ingen ville have troet på det, hvis nogen for 50 år siden havde spået, at der om et halvt århundrede ville være så få landbrug tilbage i bondelandet Danmark. En hastigt accelererende udvikling betyder, at der fortsat lukker tre kvægbrug hver eneste dag.

Dansk Landbrug regner med, at der i 2015 er omkring 8.000 fuldtidslandbrug tilbage. For 100 år siden var mere end halvdelen af danskerne beskæftiget i erhvervet.


Forladte ejendomme (2)

Foto: Esben Nielsen
  

Den massive afvandring fra landbruget har efterladt den største tomme og uudnyttede bygningsmasse, der nogensinde har været herhjemme. Størrelsen af tomme landbrugsbygninger svarer til knap en halv mio. parcelhuse. Bygningerne står tomme med nedslidt inventar, utidssvarende og for små bygninger, uegnede til nutidig industriproduktion.

Skæmmer landskabet
»Halvdelen af de tomme bygninger burde rives ned,« siger landskonsulent Kræn Ole Birkkjær fra Dansk Landbrugsrådgivnings Landscenter.

»De skæmmer landskabet og giver både turister og tilflyttere indtryk af landområder i forfald,« siger Kræn Ole Birkkjær. For den enkelte løber en nedrivning let op i en halv til en mio. kr. - og totalt set taler vi om omkostninger på omkring 12 mia. kr., hvis alle landbrugets overflødige bygninger skulle rives ned.

30 mio. kvadratmeter er bevaringsværdige bygninger - som den Lis Kragemose bor på. Repræsentanter for dansk bygnings- og bondekultur af stor kulturel og historisk betydning.

Truede kulturperler
»Det kræver, at samfundet hjælper til, hvis vi ikke skal miste disse kulturperler,« siger Kræn Ole Birkkjær, Landbrugets Rådgivningscenter.

Han sammenligner problematikken med de mange forfaldne og udslidte bolig- og industriejendomme i de store byer, der er blevet renoveret for offentlige midler de seneste årtier. Det har givet attraktive boligmiljøer og nye kulturcentre. På landet kunne man opnå det samme, mener Kræn Ole Birkkjær.

På Kragemosegård på Sydfyn drømmer Lis Kragemose sig tit tilbage til dengang, landsbyen var fyldt med liv, mejeri, butikker, foderstof og bibliotek, hvor hun selv arbejdede i 20 år.

»Bondekulturen er simpelthen død nu, og man kan ikke holde liv i en kultur, der er død,« siger hun og skynder sig at understrege, at hun udmærket er klar over, at det kan opfattes som klynkeri, og det er ikke hensigten.

»Men det er et tab af en kultur, som betød, at der hver eneste dag var kontakt mellem mennesker, uanset om vi mødtes i Brugsen, på biblioteket eller tilfældigt løb ind i hinanden. I dag er her tomt og alt for stille.«

Det lykkedes for nylig Lis Kragemose at sælge gården. Hun lagde ved salget vægt på, at køber skulle bo på og drive gården videre med bygningerne intakte. Det lykkedes.

Foreløbig bliver hun boende som en del af salgsaftalen. Men hun glæder sig til, at der kommer nye ejere, som har kræfter og penge til at starte en renovering.

»Jeg kunne ikke blive ved med at holde ud at se, at denne fine gård forfalder, så det er en god løsning,« siger hun.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Opgaver

81. Bondekultur, bygninger og nostalgi
Efter et helt liv på Kragemosegård er det vigtigt for Lis Kragemose, at gården bliver bevaret. Eksperterne er helt enige med hende. For bygninger er en vigtig del af både den personlige og kulturelle historie - og nostalgi.
Læs mere

82. Hvad er kulturarv?
Det er måske lettere at se, hvorfor man skal passe på en lille stråtækt bindingsværksgård end en stor grå fabrik. Men begge dele kan være en del af den danske kulturarv.
Læs mere

Forladte ejendomme
Masser af landbrugsbygninger er blevet overflødige som følge af landbrugets strukturudvikling. De er for dyre at rive ned - og forfalder, hvis de bliver stående.
Se billedserie
Tomme bygninger
  • 67 mio. kvadratmeter landbrugsbygninger står tomme og er forældede.
  • 30 mio. kvadratmeter af dem er bevaringsværdige.
  • Der bygges i år 1,5 mio. nye kvadratmeter i landbruget.
  • Det koster mellem 300 og 500 kr. pr. kvadratmeter at fjerne en landbrugsbygning.
'