Sitemap | Avanceret søgning |

Landsbyer forfalder - skal de reddes?

Huse i forfald, skoler, der lukker, og faldende befolkningstal. Sådan er det i mange landområder, som har brug for statens hjælp, hvis de skal overleve.

Af JØRGEN KAARUP
Publiceret 02-03-2008

Nu er det de danske landsbyers tur til at blive renoveret for milliarder af kroner.

Synspunktet er Jørgen Møllers, arkitekt og lektor ved Aalborg Universitetscenter. Han forsker i landdistrikter og landsbyer.


Forfaldent hus (2)
I gennemsnit står hvert 10. hus i yderområderne tomt.
Foto: Esben Nielsen

»Da der i 1970'erne opstod slum og deraf følgende sociale problemer på f.eks. Vesterbro i København, førte det til, at der blev lavet en lov om byfornyelse. De mest forfaldne ejendomme blev revet ned, nye og mere mondæne bygget, og mange andre ejendomme blev grundigt renoveret for offentlige midler,« siger Jørgen Møller. Han mener, at en del af de sociale problemer, der dengang blev løst i de store byer, nu er flyttet ud til landområderne.

»I dag er Vesterbro et attraktivt boligområde. Det samme kunne ske på landet, hvis der var en plan for de værst ramte landsbyer, hvor hvert 10. hus står tomt, forfalder og i mange tilfælde ligner en ruin. Det fører til en negativ spiral for landsbyen, fordi de fleste tilflyttere vælger et andet sted at slå sig ned end i en landsby i forfald,« mener Jørgen Møller.

En revision af lov om byfornyelse har netop været til høring og åbner for, at der også bruges penge i mindre byer. Men beløbsrammen til disse områdefornyelser er på 12,5 mio. kr. om året - til alle Danmarks landsbyer.

»Det er jo at gøre grin med landdistrikterne,« siger landsbyforsker Jørgen Møller.

Landsforeningen "Landsbyerne i Danmark" bakker op om Jørgen Møllers idé om midler til "landfornyelse". Foreningen har tidligere foreslået, at 25.000 af de mest forfaldne, tomme huse på landet bliver revet ned. Nogle kommuner er i gang med opgaven, men det går langsomt, fordi de landkommuner, der har problemerne, som regel er blandt de fattigste med lavere beskatningsgrundlag end gennemsnittet.

Det er problemet med "sociale nomader", der fører til, at visse kommuner bruger penge på at rive de tomme huse ned efter aftale med ejeren. Alternativet er nemlig ofte, at de meget billige huse købes op af firmaer og enkeltpersoner, som derefter lejer dem ud til mennesker på overførselsindkomster. Det medfører som på Lolland, at f.eks. bistandsklienter fra København flytter dertil - og kommunen hænger så på huslejen.

De unge flytter
Danmark er forandret så hastigt som aldrig før i historien gennem de seneste 50 år. Næsten 200.000 landbofamilier er enten gået på pension eller har fået arbejde i en by. I 1960 var der godt 200.000 fuldtidslandbrug, som gav arbejde til mand, kone og ofte også et par ansatte. Dertil kom ansatte i følgeindustrien: mejerier, slagterier, foderstof og maskinindustri. Om syv år - i 2015 - forventer Dansk Landbrug, at der er 8.000 fuldtidslandbrug tilbage.

De mange arbejdspladser, der er forsvundet i landbruget, er ikke tilnærmelsesvis blevet erstattet af nye i landområderne. Derimod har de største byer haft en vækst, der trodser alle forudsigelser. F.eks. har Århus de seneste 10 år skabt 15.000 nye arbejdspladser. Kommunens borgmester Nicolai Wammen (S) har optimistisk sat det mål, at der inden 2030 skal være 50.000 nye arbejdspladser og 50.000 nye boliger i Århus Kommune. Ifølge borgmesterens plan vil det medføre, at der om godt 20 år bor 75.000 flere i Århus.

Den visions opfyldelse vil kunne mærkes i yderområderne. Endnu flere tomme huse vil blive konsekvensen. Det vil også medføre en endnu lavere gennemsnitlig indkomst og relativt mange ældre beboere i landområderne.

»Landspolitikerne glemmer landområderne, når de træffer beslutninger,« siger Lone Andersen, formand for Landdistrikternes Fællesråd. Hun mener, at den generelle tendens til centralisering og opbygning i store enheder efterlader landdistrikterne som tabere.

»Landkommunerne mangler penge, og det går ud over skoler og service, for der er ikke andre steder at spare,« siger Lone Andersen. Hun efterlyser også prioriteringer:

»Vi kan jo ikke alle bo i storbyerne, for det har folk simpelthen ikke råd til. Derfor er det bedre at prioritere 90 pct. af landsbyerne end at udsulte dem alle,« siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Ingen skiltning
Skønt der ingen skiltning er, springer det alligevel i øjnene og bliver tydeligt, når man kører igennem Danmarks yderområder: forladte og forfaldne huse, masser af "Til salg"-skilte, lukkede butikker og landbrugsbygninger, der ikke længere er i brug. Det skæve Danmark springer i øjnene. Udviklingen går hurtigt i de største byer, mens den er sat i stå og flere steder i yderområderne kan den snarere kaldes afvikling.

Yderområdernes store problem er afstanden til større byer og dermed til arbejdspladser, der er attraktive for yngre, veluddannede mennesker. Samme problem har en række landsbyer, som ikke ligger i egentlige yderområder. Næsten halvdelen af Danmarks landsbyer har tilbagegang i befolkningen - 421 mindre byer med mellem 200 og 1.000 indbyggere mister hvert eneste år indbyggere.

Omvendt er der her ude værdier, som mange storbymennesker sætter højt: tid, fred og ro, natur og plads. Derfor mener fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen fra firmaet Fremforsk, at der er håb for yderområderne:

»Det er ikke en udkant, men en anden kant af Danmark. Netop de værdier, der er at finde i disse landområder, er fremtidens luksus,« siger Jesper Bo Jensen. Han mener, at den originalitet og det særpræg, der er til stede i mange af yderområdernes landsbyer og landdistrikter, skal dyrkes - for både at tiltrække tilflyttere, der vil bo der permanent - men også fordi flere og flere mennesker har mere end én bolig.

»En moderne familie vil om nogle år måske råde over en primær bolig i en af metropolerne, en feriebolig i Danmark eller udlandet - og så en bolig, man kan trække sig tilbage til, når der er brug for den nye luksus: tid, ro og natur. Mange jobs vil fremover give mulighed for at fjernarbejde i kortere perioder, så "deltidsindbyggere" kan være en mulighed for mange yderområder,« siger fremtidsforskeren.

Jesper Bo Jensen tilføjer, at det forudsætter en indsats på landet mod tomme, forfaldne bygninger, lugten af gylle og i det hele taget opdyrkning af landsbyernes og områdets herlighedsværdier.

Uden skole ingen tilflyttere
En ny undersøgelse fra Velfærdsministeriet konkluderer, at lukning af skoler ikke er årsag til et lokalområdes tilbagegang - lukningerne er resultatet af, at befolkningstallet falder. Men er skolen først lukket, starter en negativ spiral, fordi børnefamilier fravælger landsbyer uden skole. På det område ser det sort ud for yderområderne: 23 små folkeskoler lukker til sommer, fortæller tal fra bladet Folkeskolen. Andre 72 folkeskoler lægges sammen, så de bliver til 28. De fleste skolelukninger og sammenlægninger sker i de mest pressede yderområder.

Men aktive forældre i de landsbyer, hvor folkeskolen lukker, tager ofte initiativ til at etablere en friskole, og dem er der 28 nye på vej af. Det er et rekordstort tal for nye privatskoler.

»Uden en skole kan den negative udvikling ikke vendes,« fastslår landdistriktsforskeren Gunnar Lind Haase Svendsen fra Syddansk Universitet. Han mener, at det er nødvendigt at prioritere i yderområderne - og foreslår konkret, at der bygges multifunktionelle centre, som både rummer skole, læge, hjemmepleje, børneinstitution, kulturtilbud og forretninger.

»Alternativet er at lade en stor del af landsbyerne dø,« siger Gunnar Lind Haase Svendsen.

»Det medfører både økonomiske og menneskelige tragedier - og er der først lukket, så bliver det både svært og dyrt at åbne igen.«

Spirende optimisme
Der mangler altså både en plan for og midler til "landfornyelse" på linje med byfornyelsen. De nye kommuner har svært ved at prioritere, hvilke landsbyer der skal satses på, og hvilke der skal nedprioriteres. Alligevel er der spirende optimisme i landområderne. Privatskoler oprettes, multi-kulturelle huse bygges, iværksættere får nye ideer og starter små produktioner.

Jyllands-Posten vil i artikelser

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Opgaver

71. Slum - fra by til land
Byfornyelsen i Københavns mest nedslidte områder har fjernet slummen og gjort fx Vesterbro til et attraktivt boligområde. Folk på landet efterlyser en tilsvarende indsats.
Læs mere

72. "Vindere" og "tabere"
Når man taler om prioritering af penge til udviklingen rundt om i Danmark, kan det lyde som en konkurrence mellem land- og byområder.
Læs mere

74. Fremtidens luksus
De værdier, der findes i landområderne, er fremtidens luksus, siger en fremtidsforsker.
Læs mere


Forfaldent hus (1)
I Danmarks såkaldte yderområder er problemet med tomme huse og landbrugsbygninger opstået, fordi de unge flytter fra landområderne til universitetsbyerne. Efter endt uddannelse bliver de boende i byen.
Foto: Esben Nielsen

Yderområder
Områder i Danmark, hvor der inden for rimelig køretid kun er byer under 20.000 indbyggere og med relativt langt til en større by. Yderområderne er de fleste af Danmarks godt 100 beboede øer, inklusive de store øer Lolland, Falster og Bornholm, det er Norddjursland, sydvest-Danmark omkring Tønder, Skagen og så et bælte i Vestjylland fra Thisted i nord til Ringkøbing i syd.
Landsby
Nudansk ordbog: "En lille by på landet". I denne brede definition er der ca. 7.000 i Danmark.

Danmarks Statistik har ikke tal for bebyggelser under 200 indbyggere. Der er enighed om, at en landsby er på maksimalt 1.000 indbyggere. Antal landsbyer mellem 200 og 999 indbyggere: 949. Befolkningstallet falder i 421 af disse landsbyer.

Knap hver fjerde dansker - godt 1,2 mio mennesker - bor i det åbne land eller i landsbyer med op til 1.000 indbyggere.

'