Sitemap | Avanceret søgning |

Vi flytter aldrig herfra ...

Limfjordsøen Mors er et typisk yderområde, hvorfra de unge flygter - men her bor også mennesker, der aldrig kunne drømme om at bo andre steder.

Af JØRGEN KAARUP
Publiceret 02-03-2008

»Vi vidste slet ikke, at vi boede i et yderområde, så det måtte vi grine lidt af sammen med nogle venner fra Thy,« siger Lean Skovgaard Andersen, der sammen med hustruen Lone og deres tre, snart fire børn, bor lige uden for landsbyen Karby på Vestmors.

»Men det er da godt nu at få at vide, at også Thy er et yderområde, så har vi noget at snakke om næste gang,« griner Lean.


Lean Skovgaard Andersen
Lean og Lone Skovgaard Andersen kunne ikke drømme om at bo andre steder end i Karby på Mors. "Her er plads, tryghed, billige huse og masser af muligheder," konkluderer de.
Foto: Esben Nielsen

For dem er der ingen tvivl: De bor på deres drømmested, Leans fødehjem, en lille landbrugsejendom. Børnene kan gå ind og ud ad døren, som det passer dem. Der er børnehave, friskole og brugsforening i byen. Lean og Lone kunne på ingen måde forestille sig at bo i en by.

»Jeg ville blive stresset af det,« siger Lean, 38 år og landbrugsmekaniker. Lone, 29 år, er landmand og ansat i en svineproduktion.

»Her er trygt, ikke mindst for børnene, her er et utrolig godt socialt netværk og altid tid til en snak, når man mødes.«

Lone er fra Salling ikke langt fra Mors og vokset op i en meget lille by med omkring 10 huse - men masser af legekammerater.

Ægteparret fortæller begejstret om kvaliteterne ved det lille samfund - og forstår ikke, hvorfor der ikke er flere, der flytter til. Når der kommer nye beboere, er der en gratis "startpakke" med tre måneders gratis børnehave, rabat hos udvalgte håndværkere og en kurv med lækkerier fra den Brugs, hver anden husstand i Karby gav 5.000 kr. til ved juletid for at sikre, at den overlever. En halv million kroner gav indsamlingen, så indtil videre er dagligvarebutikken bevaret.

Et almindeligt parcelhus i Karby koster mellem 300.000 og 500.000 kr. - og der kommer også tilflyttere, men for få. Temmelig mange huse er til salg.

»Selvfølgelig handler det om, at der er langt til moderne arbejdspladser - omvendt kender jeg en salgschef, der arbejder i Kerteminde. Han er flyttet til Mors og kan så arbejde hjemmefra et par dage om ugen,« siger Lean Skovgaard Andersen.

Ruiner for dyre
To broer og to færger forbinder Mors med resten af Jylland. Men øen er et eksempel på, at broer ikke nødvendigvis sikrer udvikling. Der er langt til det jyske motorvejsnet, og det er en af grundene til, at limfjordsøen trods faste forbindelser til hovedlandet alligevel er et yderområde - et meget typisk eksempel med de typiske indikatorer: affolkning, skolelukninger, for få unge, lavere indkomster end i resten af landet og sidst, men ikke mindst: mange tomme og forfaldne huse.

"Bedre boliger på Mors" er et aktieselskab, der med kapital fra mange morsingboere, virksomheder og ikke mindst de to lokale pengeinstitutter løber om kap med private investorer for at købe de forfaldne huse - for at rive dem ned og dermed gøre landsbyerne mere attraktive.

»Vi vil forbedre boligstandarden på Mors,« siger Carl Garder, der er direktør i "Bedre boliger på Mors". »Vi køber typisk en ruin, fjerner huset og sælger grunden til naboen, men alt for ofte taber vi kapløbet med de spekulanter, der på tilsyneladende legal vis tjener mange penge på de forfaldne og derfor meget billige huse,« siger Carl Garder.

Ofte købes husene på tvangsauktion for noget mindre end den offentlige vurdering - f.eks. for 50.000 til 75.000 kr. Herefter udsteder købere som handelsmanden Jens Peter Svendsen - "Låsby-Svendsen" - private pantebreve op til den offentlige vurdering eller mere. De private pantebreve sælges til lave kurser og høje renter og er tilsyneladende gode, sikre investeringer. Men til sidst ender den ubeboede rønne hos et selskab, der ikke betaler renter og afdrag på pantebrevene, hvorefter der begæres tvangsauktion - og så kan karrusellen starte forfra. Tabere er ejerne af de private pantebreve. Vindere er de 3-4 aktører, der på Mors bruger denne forretningsmodel.

»Nogle huse bliver simpelthen for dyre for os at købe, når vi er i konkurrence med disse spekulanter og vores eneste formål er at rive dem ned,« siger Carl Garder fra "Bedre boliger på Mors". Det lokale aktieselskab med det ideelle formål har foreløbig købt seks til otte huse, siger han. Men der er 50, der burde rives ned - og omkring 200, der trænger så meget til istandsættelse, at de umiddelbart er ubeboelige.


Lean og Lone Skovgaard Andersen
Lean og Lone Skovgaard Andersen har tre børn og en lille ny er på vej.
Foto: Esben Nielsen
 

Sociale nomader
Morsø Kommune har revet omkring 15 huse ned i samme kapløb med de private investorer, der også tjener gode penge på at leje de bedste af de opkøbte huse ud til folk på overførselsindkomst med sikkerhed for, at kommunen betaler huslejen. Der er et øget pres i udbetalinger til disse "sociale nomader": typisk bistandsklienter, der flygter fra kravene om at komme i arbejde ud til yderområderne.

Morsøs borgmester Egon Pleidrup Poulsen(S) oplever, at der for tiden kommer flere bistandsklienter, fordi storbykommunerne er rundhåndede, når der skal gives penge til flyttehjælp.

»Der mangler simpelthen regler, der forhindrer denne usolidariske eksport af storbyens sociale problemer til os i yderområderne,« siger Egon Pleidrup Poulsen.

Der er efter alt at dømme hjælp på vej fra folketinget i form af to lovforslag, som giver kommunerne lov til at rydde op i boligmassen - og som samtidig bevilger penge til det fra byfornyelses-midlerne. Men der er efter alt at dømme alt for få penge sat af til for alvor at løse problemet.

Mors rummer meget andet end tomme huse. Masser af natur, og ikke mindst den omgivende Limfjord burde gøre øen til et attraktivt sted, enten at slå sig ned eller at erhverve en "anden bolig" - et helårshus til som fritids- eller deltidshus. Mors har den fred og ro, som er ved at være luksus for det moderne bymenneske.

Danmarks billigste huse
Mors har Danmarks billigste huse. En køber får syv gange mere for pengene her end i landets dyreste kommune, Gentofte. Det billigste hus, Jyllands-Posten så på, koster 150.000 kr. og er "næsten nymalet" overalt, rummer stue, tre værelser, køkken og bad. Alligevel er der for få, der flytter til Mors, som mister 100 indbyggere om året. Færre indbyggere giver færre penge i kommunekassen, og så kører den negative spiral, som den har gjort det de seneste årtier.

Borgmester Egon Pleidrup Poulsen efterlyser frihed, så kommunen i langt højere grad selv kan bestemme, hvor der skal bygges nyt.

»Vi kan groft sagt kun tage stilling til, om der skal rejses en flagstang midt på øen eller ej,« siger borgmesteren med et glimt i øjet - alligevel mener han det:

»Der er utallige regulativer, først og fremmest for at beskytte naturen, så vi kan ikke bygge de mange attraktive steder, der er langs vores 150 km kyst. Vi vil ikke plastre kysten til med huse, som man har gjort det på Sjælland - men giv os bare 10 pct. af kystlinjen at disponere over, så kunne vi tiltrække nye beboere med fjordudsigt, der siger spar to,« siger en indigneret yderområde-borgmester.

Han efterlyser hjælp fra staten. Ellers er der om nogle hundrede år ingen beboere tilbage ifølge den nuværende befolkningsprognose.

»Irland har vendt udviklingen i yderområderne ved bl.a. at lave skattefri zoner. Der skal nytænkning til for at standse affolkningen af de yderste landdistrikter,« siger Egon Pleidrup Poulsen. Helt konkret skal der ifølge Morsø Kommunes borgmester på kort sigt ske tre ting: større kommunalt råderum for opførelse af boliger og sommerhuse, bedre veje og ændring af sociallovgivningen, så sociale nomader ikke presses ud i yderområderne med deraf følgende øget kriminalitet og større udgifter for kommunen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Opgaver

73. Sociale problemer med i flyttelæs
Storbyen eksporterer sine sociale problemer til yderområderne, mener Morsøs borgmester.
Læs mere

74. Fremtidens luksus
De værdier, der findes i landområderne, er fremtidens luksus, siger en fremtidsforsker.
Læs mere

Mors i tal
- Mors har 22.102 indbyggere, heraf bor de 9.136 i øens største by, Nykøbing

- Der bor 60 mennesker pr. kvadratkilometer - i hele Danmark er gennemsnittet 126 pr. kvadratkilometer.

- Der er lavere ledighed end landsgennemsnittet. 68 pct. af erhvervsaktive er ansat på små virksomheder med op til fire ansatte.

- Morsø Kommunes serviceindeks er 91 - Albertslunds f.eks. 112. Gennemsnittet er 100.

- Der er mere end 300 foreninger og et rigt kulturliv på Mors.

- Mors har ifølge ejendomsmæglerkæden Home Danmarks billigste huspriser: 6.000 kr. pr. kvm.

- Gentofte har med 37.000 kr. pr. kvm. landets dyreste.

- Et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter koster på Mors 842.000 kr.

- I Gentofte får man 50 kvm. bolig for samme pris, som man får 350 kvm. bolig for på Mors.

'