Sitemap | Avanceret søgning |

De kalder mig bonderøv!

Maja Skaaning på 15 år kommer fra en gård på Lolland, men tog på idrætsefterskole i København, fordi hun ville afprøve sine storbydrømme. I byen har hun oplevet fordomme, men også en ny stolthed over at være fra landet. Alligevel skal Maja aldrig være landmand som sin far og farfar.

Af Heidi Korsgaard
Publiceret 29-02-2008

Da Maja Skaaning fik at vide, at hun kunne begynde i 9. klasse på en københavnsk efterskole, var hun ovenud glad. Endelig skulle hun væk fra landsbylivet omkring Stokkemarke på Lolland. Men helt let at flytte til storbyen var det ikke.

- Jeg var nervøs for, hvad de andre ville sige til mit tøj og bange for, om jeg var med på moden i deres øjne. I det hele taget tænkte jeg meget på det med at blive accepteret her. Det var da også rigtig svært i begyndelsen, hvor jeg havde meget hjemve og længtes efter landsbyhyggen, hvor man kender alle, fortæller Maja Skaaning.


Maja Skaaning

Foto: Heidi Korsgaard


Fordomme florerede da også på efterskolen. Maja skulle blandt andet lægge øre til byboernes ideer om, at alle på landet nok boede på kedelige marker og gik ens klædt. Hun opdagede også, at hendes egne fordomme om københavnere ikke havde hold i virkeligheden. Folk fra Hellerup og Amager er ikke ens. 

- Jeg fandt langsomt ud af, at vi faktisk har rigtig meget tilfælles, lige meget hvor vi kommer fra. Det er kun på nogle punkter, at jeg føler mig anderledes end de andre. Nogle griner for eksempel meget af den måde, jeg taler på, og hvis jeg fortæller dem, at jeg gerne vil køre traktor og have jagttegn, kigger de bare på mig og siger, jeg er en bonderøv. Så svarer jeg: "Ja." For det er jo ikke løgn, men det er jeg faktisk stolt af, siger Maja Skaaning og smiler lidt genert.

Plads til vandkamp og kæpheste

Som barn holdt Maja meget af at bo på landet. Hun elskede at have plads omkring sig sammen med sine to søskende. Der kunne de lege vandkamp og hoppe rundt med kæpheste uden at blive forstyrret af trafik og menneskemylder. Siden engagerede hun sig i det lokale foreningsliv og gik til både håndbold og roning, og næsten hver dag tog hun turen til den lokale rideskole, hvor hun havde en pony.

- Da jeg boede hjemme på gården, gik jeg ofte tur, og jeg red næsten hver dag i skoven. Den friske landluft er lige mig, og jeg brugte naturen meget. Men jeg føler også, jeg er gået glip af mange ting, fordi jeg har boet på landet. Vi kunne ikke lige leje en film i Blockbuster eller tage på shoppeture. Vi skulle altid tjekke bustider eller have vores forældre til at køre os, så intet blev spontant, siger Maja Skaaning. 

På idrætsefterskolen nyder Maja nu, at hun kan tage sin cykel til det store indkøbscenter Fisketorvet, og at hun efter bare 20 minutter på cyklen kan stå på Strøget. 

- Jeg er ikke vant til, at jeg kan gøre lige, hvad jeg har lyst til. I København kører tog og busser hele tiden, og det er skønt ikke konstant at skulle planlægge alting. Når jeg skal tilbage til Lolland-Falster skal jeg vænne mig til, at der igen bliver langt til alting, eller at der kun er to busser i timen og i weekenden endnu færre.

Mere tænketid på landet
Men det er ikke udelukkende en ulempe, når man ikke hele tiden kan flytte sig eller bliver overdynget med fritidsmuligheder, er Maja Skaaning sikker på. 

- Jeg tror, vi tænker mere over livet ude på landet, for der er meget tid, hvor der ikke rigtigt er noget at give sig til. Der sker simpelthen ikke så meget. Det giver tid til at tænke, og jeg tror, man får et andet syn på livet, når man ikke konstant skal et eller andet. 

Alligevel frister det ikke Maja at overtage familiegården. Hendes drømme kredser om en videregående uddannelse fra en af Danmarks storbyer.

- Jeg vil ikke stå op klokken 4 om morgenen og nogle gange først have fyraften klokken 21 ligesom min far, så jeg skal helt sikkert ikke være landmand. Livet som jurist er nok mere mig. Der er gode penge at tjene, og jeg kan få arbejde alle steder, måske endda i udlandet. Eller måske vil jeg læse engelsk i London.

At verden venter og er større end Stokkemarke, er gået endnu mere op for Maja, efter hun er kommet på efterskole.

- Livet i Stokkemarke bliver meget småt, synes jeg. Mit syn på tingene er blevet mere åbent nu, selv om jeg samtidig kan se, at det også er noget hyggeligt i et lille samfund. Fremtiden for mig er bare ikke i en landsby. Jeg vil gerne bo i byen - ikke lige midt i centrum, men lidt i udkanten. Helt derude, hvor jeg selv er vokset op, skal mine børn ikke bo, men et sted midtimellem, slutter Maja Skaaning.

Opgaver

63. Flere byer i én
Folk fra Amager og Hellerup er ikke ens. Det har Maja opdaget, efter at hun kom til København fra Lolland. Fra den ene ende af byen til den anden er der f.eks. store forskelle i indkomst.
Læs mere

Links

Efterskolerne (Dansk)
Information om de danske efterskoler, hvor man ud fra interesser, områder og særlige behov kan søge efter den rigtige skole.

Københavns Idrætsefterskole (Dansk)
Ud over de almindelige skolefag undervises der bl.a. i idrætspsykologi, fitness og styrketræning, kost og ernæring på idrætsefterskolen.

Fra Lolland til København
Maja Skaaning er vokset op på en gård mellem landsbyerne Stokkemarke og Keldernæs på Nordlolland. Til gården hører 250 hektar jord. På gården er der 200 grise, og der bliver i alt produceret 4500 slagtesvin om året.

Før Maja begyndte på idrætsefterskole i København, gik hun på Stokkemarke Friskole. Efter sommerferien begynder Maja på HHX i Nykøbing på Falster, men en dag vil hun gerne gå på universitetet i København.
Hvis du vil vide mere
'