Sitemap | Avanceret søgning |

Det er federe at skabe noget i et yderdistrikt

Da den kendte kok Claus Meyer for fem år siden gik i land på Lilleø, følte han, at han var kommet til en udørk. Men med i tasken havde han en drøm om at sætte Lilleø på det gastronomiske landkort. Meyer købte en gård, og i dag kan æblerne fra øen ved Nordlolland købes i de mest trendy københavnerbutikker.

Af Heidi Korsgaard
Publiceret 29-02-2008

Som 20-årig havde Claus Meyer meget svært ved at se det gode ved landlivet. Han havde altid boet på Lolland, men det eneste, der trak, var København. Derfor flyttede han til storbyen og vendte først tilbage mange år senere - nu som kendt tv-kok og madguru.


Claus Meyer

Foto: Meyers


- Som ung var jeg absolut ikke forelsket i Lolland. Landskabernes herlighed sagde mig ikke noget. Dengang havde jeg kun blik for, at folk spiste dårlig mad og købte elendige madvarer. Siden har jeg opdaget, at der på landet er et overskud til nærvær, som man ikke ser i byerne. Og jeg har fundet ud af, at ens hjerte banker for det sted, man er født. I dag føler jeg mig meget knyttet til Lolland, siger Claus Meyer.
 
Interessen for hjemegnen opstod, da Claus Meyer skulle i gang med at producere frugteddiker. Han havde brug for frugt, og det var nærliggende at kigge mod det sydlige Danmark, der har en lang tradition for frugtplantager.

- Jeg syntes, der var noget poetisk i, at jeg kunne være med til at sætte skub i produktionen på en lillebitte ø. De lokale så mig som en gave fra himlen, for nu kom der endelig en person med energi og et friskt syn på mulighederne - ikke en narkoman på jagt efter en billig bolig, fortæller Claus Meyer.

Bønder uden computere

Selv om Claus Meyer blev modtaget positivt, oplevede han, at det ikke altid var let at komme fra København og skulle arbejde med bønderne på øen.
 
- Samarbejdet var sværere, end jeg havde troet. Alle var søde, men her kom jeg fra byen og var vant til mobiltelefoner og e-mails, og så stod jeg over for bønder, der ofte afregner i tjenester, og som har andre måder at kommunikere på. Faktisk var der nogen, der slet ikke kommunikerede med hinanden overhovedet. Der skulle bygges bro og slibes nogle kanter, og i dag skriver jeg stadig fakturaer til mig selv fra min nabo dernede, fordi han, ligesom mange af de andre lokale, nødigt bruger et tastatur, siger Claus Meyer og griner kærligt.

Samarbejdet med den lokale andelsforening og bønderne gik dog glat, da Claus fandt på at sælge ø-frugten under navnet Frugt fra Lilleø i stedet for at aflevere den til andelsbevægelsen under det identitetsløse navn "dansk frugt". Alle var enige om, at det var en god ide. Aftalen blev, at Claus Meyer skulle stå for design til ny emballage, PR og kontakten til salgssteder i København, og bønderne skulle tage sig af arbejdet i plantagerne. Trods sit engagement i yderdistriktet blev Claus boende med sin familie i hovedstaden.

- Min opgave i livet er at udvikle den danske madkultur. Den mission løser jeg bedst fra København, ikke i Maribo eller Rønne. Det er ikke, fordi jeg synes, København er særlig fantastisk. Tværtimod har jeg faktisk altid følt mig lidt som en bonderøv - en simpel mand fra provinsen. Nogle gange leger jeg da også med tanken om at slå mig ned et andet sted, men i praksis kan jeg ikke lige nu. Det skyldes hensynet til vores tre piger, og at jeg har 95 procent af mine arbejdsopgaver i København.

Bopælspligten har gjort det svært
At blive boende i København har været ved at slukke hele æbleø-drømmen for Claus Meyer. Bopælspligten - reglen om, at man skal bo på sin ejendom - var ved at tvinge ham til at flytte ind på gården på Lilleø. Men så skrev han en kronik om problemet, der førte til forandringer.

- Reglerne er blevet ændret, så jeg nu kan beholde gården, hvis jeg finder en lejer, der vil bo der i otte år. Hvis jeg havde vidst, hvor svært det ville blive med den gård, er det ikke sikkert, jeg havde købt den. Så havde livet set anderledes ud på Lilleø. Jeg synes ikke, det er arrogant, at jeg er blevet boende i København, for jeg ville aldrig have kunnet give bønderne den mulighed for deres frugt, hvis jeg ikke boede i byen og havde de kontakter, jeg har. 

Virkelysten har dog ikke taget skade. Claus Meyer er nu også involveret i Hotel Saxkjøbing, hvor de lokale madvarer skal synliggøres. Et vineri på Lilleø er nært forestående, og en lille eddikefabrik er også på tegnebrættet.

- Min drøm er at skabe et madkulturelt kraftcenter. Jeg synes, det er federe at skabe noget i et yderdistrikt end i København, hvor der er så mange, der skaber noget. Dernede er der plads, og man føler, at man virkelig gør en forskel, siger Claus Meyer.

Opgaver

44. En bonderøv vender tilbage
Den kendte tv-kok Claus Meyer er opvokset på Lolland og siger, at han altid har følt sig som en bonderøv. Men da han kom tilbage til Lolland, var det alligevel ret anderledes end det, han var vant til fra København.
Læs mere

45. En lille ø i Smålandsfarvandet
Lilleø er en af Danmarks mindste, beboede øer. Øen er tre kilometer lang og 600 meter på det bredeste sted.
Læs mere

48. Tilflyttere med noget at tilbyde
Yderområderne mangler tilflyttere - men nogle typer tilflyttere ses som attraktive, mens andre opfattes som problematiske.
Læs mere

Links

Meyers frugt fra Lilleø (Dansk)
Claus Meyer overtog Vigmosegaard på Lilleø i foråret 2003 og indledte et samarbejde med gårdene Lundgaard og Vejlegaard. På Meyers hjemmeside kan man læse om æbledyrkningen og Lilleøs historie.

Smagen af Lolland-Falster (Dansk)
Hjemmeside om de mange restauranter, frugtavlere og andre fødevareproducenter, der arbejder sammen om at gøre Lolland-Falster til et gastronomisk center.

Lilleøs frugter
Lilleø er en af Danmarks mindste, beboede øer. Øen er tre kilometer lang og 600 meter på det bredeste sted. Der bor 12 voksne og tre børn på øen.

Lolland-Falster og øerne omkring er kendt for frugt. Jorden er særligt god på grund af sin mineralsammensætning. Det specielle lys ved havet gør også, at forholdene er meget gunstige for frugtproduktion.
Hvis du vil vide mere
'