Sitemap | Avanceret søgning |

Stråtag og bindingsværk

Siden stenalderen har stort set alle huse og gårde haft stråtag. Men i dag er der langt imellem stråtagene i det danske landskab, og måske ender det med, at man skal på museum for at se, hvordan den typiske danske gård med stråtag så ud.

Af Jørgen Kaarup
Publiceret 29-02-2008

"Hist, hvor vejen slår en bugt,
ligger der et hus så smukt,
væggene lidt skæve stå,
ruderne er ganske små..."

Også Danmarks verdensberømte digter, H.C. Andersen, havde sans for de bygninger, der er så karakteristiske for Danmark. Hans beskrivelse af det lille, skæve hus er fra 1829. Huset har helt sikkert været et bindingsværkshus med stråtag, for ingen huse kan blive så skæve som disse. Det er nemlig træet i bindingsværket, der skal holde murstenene på plads - og træ kan give sig meget mere end mursten.

Måden at bygge på er en del af vores historie. Den fortæller om de livsvilkår, der er i et land på et givent tidspunkt. Norge og Sverige har f.eks. meget skov, og derfor er deres huse typisk lavet af træ. I Spanien og Frankrig er det huse af natursten, der dominerer ude på landet. Herhjemme er bindingsværksgårde med tre eller fire længer og stråtag blandt de mest karakteristiske bygninger, der findes. Og de bliver brugt flittigt i turistbrochurer for at vise, hvor idyllisk der er i Danmark.

Fra brandfare til bølgeblik
Stråtaget er da også et godt eksempel på noget typisk dansk. Det har ligget på stort set alle huse og gårde - også i byerne - siden stenalderen for 5.000 år siden. Men i dag er der langt imellem stråtagene i det danske landskab.

Først blev stråtag forbudt i byerne pga. brandfaren. I 1728 blev 15.000 af Københavns dengang 70.000 indbyggere hjemløse efter en kæmpebrand, der ødelagde 1.600 huse og bygninger. En af grundene til, at det gik så galt var, at de fleste huse havde stråtage og lå meget tæt.

Men ude på landet, hvor de fleste altså boede, var stråtaget stadig det absolut mest almindelige. Blandt andet fordi bønderne selv kunne dyrke halm til stråtaget, så det var en billig løsning. Men fra omkring år 1900 kom der tagplader på markedet, og rigtig mange valgte derfor at skifte stråene ud med eternit- eller bølgeblikplader.

I dag er der stråtag på langt de færreste huse og gårde på landet. Måske ender det med, at man skal på museum for at se, hvordan den typiske danske gård med stråtag egentlig så ud - eller det typiske danske landhus som i "Hist, hvor vejen slår en bugt".

De brudte bånd til landet
På fremtidens museum vil man helt sikkert også se historien om nogle af de største forandringer nogensinde i det danske landskab - nemlig dem, vi er vidne til lige nu. Professor Esben Munk Sørensen fra Aalborg Universitet mener endda, at de forandringer, vi oplever i dag, er større end dengang, de danske bønder blev frie og selvstændige:

"Når man om en fyrre til halvtreds år i landskabshistorien skal beskrive, hvad der fandt sted i skrivende stund, vil det være historien om forandringer, der var større end dem, der blev gennemført ved udskiftningen for godt 200 år siden."

Den "udskiftning", som professoren taler om, var dengang - i 1788 - da det blev besluttet at ophæve det såkaldte stavnsbånd. Stavnsbåndet betød, at de fleste mennesker på landet var bundet til et af de store godser, og de var tvunget til at arbejde for godsejerne for en ussel løn. Ophævelsen af stavnsbåndet førte til, at der blev bygget mange, mange tusinde nye gårde, hvor bønderne var frie og selvstændige og kunne ernære deres familie. Og de stråtækte gårde skød op i det danske landskab.

At så mange mennesker et par hundrede år senere havde brudt deres bånd til livet på landet og efterladt tusindvis af gabende tomme bygninger bag sig, da de rykkede ind til byerne, kunne ingen vide dengang.

Tomme bygninger i kapløb med tiden
Indtil for 100 år siden boede de fleste mennesker stadig på landet. Men fra 1960'erne bliver titusinder af gårde nedlagt hvert eneste år. Tilbage står nu tomme bygninger, som ikke længere bliver brugt til stalde, opbevaring af foder til dyrene og til landbrugsmaskiner. I alt 67 millioner kvadratmeter er pludselig blevet overflødige.

Det koster penge at holde de mange tomme bygninger ved lige, når de ikke længere tjener noget formål. Men det koster også penge at rive dem ned - og omkring en tredjedel af dem er såkaldt "bevaringsværdige". Det betyder, at de repræsenterer og rummer en del af vores bygningskultur, er typiske for en måde at bygge, leve og bo her i landet. Hvis alle disse bevaringsværdige bygninger blev revet ned eller bare står og forfalder, ville Danmark miste en del af sin historie.

Det er derfor en kæmpeudfordring for samfundet at udnytte disse mange kvadratmeter - og bevare de af dem, der rummer en bygningskulturel historie.

Private fonde og personer tager masser af initiativer til nye måder at bruge bygningerne. Mange mennesker vil gerne bo i nyindrettede lejlighed i de gamle bygninger. Der bliver også lavet ferielejligheder til turister, børnehaver, gårdbutikker, kunstner- og designværksteder og meget andet. Men det er et kapløb med tiden.

Opgaver

10. Bondegårdens historie
Gennem flere århundreder har den danske bondegård ændret udseende mange gange. Byggestilen har været afhængig af økonomi, påvirkning fra udlandet og udviklingen i landbrugets teknologi.
Læs mere

11. Bindingsværk
Bindingsværk er smidigt og fleksibelt at arbejde med, og man kan nemt tilføje ekstra rum til sit hus. Det var den mest almindelige byggemåde i Danmark fra senmiddelalderen og frem.
Læs mere

12. Besøg en bondegård
Måske ender det med, at man skal på museum for at se, hvordan den typiske danske gård med stråtag så ud. Flere gamle gårde er allerede omdannet til museer. Hestebjerggård er en af dem.
Læs mere

13. Fra stavnsbånd til fæstebrev
Indtil stavnsbåndet blev ophævet, var de fleste mennesker på landet bundet til et af de store godser.
Læs mere

14. Nyt liv i gamle bondegårde
Det er en stor udfordring at finde nye måder at bruge de gamle bondegårde på - og dermed bevare en vigtig del af bygningskulturen. Kongsgården ved Sorø er en af de gårde, der bliver restaureret og indrettet til nye formål.
Læs mere

Links

Bindingsværk (Dansk)
Nationalmuseets side om bindingsværk. Her kan du se, hvilke materialer og metoder man har brugt til at bygge bindingsværkshuse gennem tiden.

Bygningskultur Danmark (Dansk)
Hos Bygningskultur Danmark kan man få viden og rådgivning om bevaring af bygninger. Organisationen arbejder for at gøre bygningskultur til en folkesag og har f.eks. undersøgt danskernes holdninger til højhuse og ferie i en gammel bondegård.

Foreningen Stråtag (Dansk)
Foreningen arbejder for at hjælpe ejere af huse med stråtage og for at sikre, at stråtaget bliver ved med at være en del af den danske kulturarv. Her finder du alt om stråtage og tækkemænd.

Ny brug af gamle gårdejendomme (Dansk)
Realdania afholdt i 2004 en konkurrence om gode forslag til at bruge tomme landbrugsbygninger på nye måder. Vindernes ideer var bl.a. en børnelejr, torvehal og herberg for vandreturister. Hjemmesiden rummer masser af baggrundsmateriale og inspiration.


Forfalden bindingsværksgård
Foto: Peter Wath

Udviklingen i antallet af landbrug
Antal fuldtidslandbrug i Danmark:

1936: 208.000
1960: knap 200.000
2015: ca. 8.000

Forladte ejendomme
Masser af landbrugsbygninger er blevet overflødige som følge af landbrugets strukturudvikling. De er for dyre at rive ned - og forfalder, hvis de bliver stående.
Se billedserie
Hvis du vil vide mere
'