Sitemap | Avanceret søgning |

Flugten fra landbruget

For 100 år siden var mere end halvdelen af Danmarks befolkning tilknyttet landbruget. Men fattigdommen på landet fik mange tusinder til at søge lykken i Amerika - og i byerne.

Af Jørgen Kaarup
Publiceret 29-02-2008

Ingen havde forudset, at det ville gå så hurtigt. At antallet af landbrug i Danmark ville falde så dramatisk. Det startede efter 2. Verdenskrig, og fra begyndelsen af 1960'erne gik det rigtig hurtigt. Da landbrugene begyndte at forsvinde, medførte det en voldsom ændring af befolkningens sammensætning. Og det blev begyndelsen til det, nogle har kaldt "afviklingen af landområderne".

I takt med at landbrugene lukkede, fik titusinder af tidligere landmænd arbejde i byerne. Deres børn flyttede til byerne og fik en uddannelse og derefter et lønarbejde. Århundreders tradition med at leve på landet og gå i sine forældres fodspor som bønder blev brudt i løbet af få årtier.

Dansk Landbrug regner med, at der i 2015 kun er mellem 8.000 og 10.000 fuldtidslandbrug tilbage. Det bliver - som det allerede er nu - moderne industrilandbrug, som på ingen måde kan bruge de mange bygninger fra dengang for blot 50 år siden, da der var mere end 20 gange så mange fuldtidslandbrug.

Dengang hver anden arbejdede i landbruget
Der var liv og glade dage på landet, dengang der var over 200.000 selvstændige landbrug. Så mange var der frem til 1960. Hver ejendom gav typisk arbejde til mand og kone og ofte flere ansatte: unge mennesker, som "kom ud at tjene" efter 7. klasse. Mændene fik job som "karle", der hjalp til med markarbejde og dyrehold, og kvinderne arbejdede som "piger" i huset og hjalp med husholdning, børn og madlavning.

For 100 år siden var mere end halvdelen af Danmarks befolkning tilknyttet landbruget. Det gav grundlag for små landsbyskoler, masser af butikker i selv temmelig små byer og en række håndværkere, der hovedsagelig levede af landbruget: smed, sadelmager, karetmager, hjulmager osv. Der blev holdt fester i forsamlingshusene, og kun få tænkte på at flytte fra landet til byen.

Men det var bestemt ikke kun idyl. Bagsiden af medaljen var, at langt de fleste på landet levede som fattige landarbejdere. De arbejdede for godsejerne og de store gårde og boede selv tit under meget usle kår. Denne gruppe blev i midten af 1890'erne beskrevet sådan her af redaktør Vilhelm Lassen fra avisen Aalborg Amtstidende:

"Der lever på landet en klasse folk, som man hører meget lidt til. De sidder i lange lerklinede huse; den ene ende har to stuer til beboelse, den anden rummer to køer, et får, et par grise og lidt sæd, stoppet ind i et ledigt rum, så godt det lader sig gøre".

Flugten til Amerika
Fattigdommen på landet og drømmen om et nyt liv førte til drømmen om Amerika: at få fod på egen jord og blive en fri bonde derovre! Så fra 1900-1920 flygtede rigtig mange fra fattigdommen i Danmark og tog en båd til Amerika.

Hver sjette beboer fra landdistrikterne udvandrede i løbet af 21 år. I alt 278.000 arbejdsduelige mennesker, rigtig mange af dem unge, søgte lykken på den anden side af Atlanten.

De mange fattige, som levede under elendige forhold, og de mange, der tog konsekvensen og flygtede fra Danmark, førte til en lang, politisk debat. Det var nødvendigt at gøre noget for at forbedre forholdene.

Det var med udgangspunkt i disse omstændigheder, at partiet Det radikale Venstre blev stiftet i 1905. I en tid, da titusinder årligt forlod landet, landbruget var i krise helt generelt, socialismen bankede voldsomt på døren, og solidariteten mellem de fattigste i samfundet voksede. Det radikale Venstre voksede ud af husmandsforeningerne, som kæmpede for at oprette og bygge små landbrug til de fattige landarbejdere. "Vi vil være selvstændige", lød det fra det første landsstævne i Køge i 1901. Året efter blev De samvirkende Husmandsforeninger stiftet.

Redningsaktion for landbruget
Det hele handlede om at opretholde livet på landet under rimelige forhold - og undgå, at Danmark mistede den kommende generation af unge, fordi de hellere ville opbygge et nyt liv i Amerika. De radikale blev allerede i 1909 Europas mindste regeringsparti, og det førte til den største omfordeling af jord i Danmarkshistorien: nye love tvang præstegårde, godser og staten til at udstykke jord til husmænd, små selvstændige landbrug.

Der blev udstykket og opført omkring 1.000 helt nye familielandbrug, husmandsbrug, i de år. Og fordi der kom så mange nye, små landbrug til, voksede det samlede antal hurtigt. I 1936 var der godt 200.000 registrerede landbrug i Danmark. Så mange havde der aldrig før været. Og antallet holdt også kun i godt 20 år - frem til omkring 1960.

Husmandsforeningerne kom senere til at hedde Dansk Familielandbrug, fordi grundideen netop var, at en familie skulle kunne leve af et landbrug, selv om der ikke var specielt meget jord til. Typisk mellem 10 og 15 hektar, som ingen i dag ville kunne leve af.

I dag er husmandsbevægelsen død. Det er kun de helt store, industrialiserede landbrug, der har kunnet overleve.

En væsentlig grund til, at der nu er så få, meget store landbrug tilbage, er, at fødevarepriserne i hele EU er lave. Det betyder, at landmændenes fortjeneste - uanset om det er på en liter mælk, et kilo kød eller et kilo kartofler - er blevet mindre og mindre gennem årene. Derfor har der i mange år skullet produceres mere og mere på et landbrug for at opretholde en rimelig indtjening. Det har medført, at den enkelte landmand er blevet nødt til at få flere og flere dyr og mere og mere jord - eller lukke, som de fleste har gjort.

Opgaver

7. Industrilandbrugets indtog
På få årtier er der blevet langt færre landbrug i Danmark. Til gengæld er de blevet meget større.
Læs mere

8. Fra landbruget til andre jobs
For 100 år siden havde rigtig mange arbejde inden for landbruget. Sådan er det ikke mere.
Læs mere

9. Færre gårde producerer mere
For 100 år siden var mere end halvdelen af Danmarks befolkning tilknyttet landbruget.
Læs mere

Video

Mød Frank
Frank bor sammen med kæresten Theresa på et lille landbrug, hvor de forsøger at leve af selvforsyning.


Et sjældent syn
Gammelt og moderne landbrug mødes. Her er det husmand Børge Jørgensen, der høster med heste og selvbinder med naboens mejetærsker bagved.
Foto: Hanne Engelstoft

Landbruget i hektar
En hektar er et areal på 100 x 100 meter, dvs. 10.000 m². Det svarer ca. til to fodboldbaner.

For 70 år siden var et typisk husmandsbrug på 10-15 hektar. I dag er de danske landbrug ca. 50 hektar i gennemsnit.
Landbrug - hvor og hvem?
Kilde: Ny dynamik i Danmarks yderområder. Realdania & Ny Thisted Kommune

Hvis du vil vide mere
'