Sitemap | Avanceret søgning |

Yderområder - hvad er det?

I Danmarks yderområder er udviklingen på mange måder sat i stå. Samtidig rummer disse områder tit meget store landskabs- og turistmæssige værdier. F.eks. har de det til fælles, at der ikke er ret langt til havet. Men hvad er et yderområde, og hvor ligger de? 

Af Jørgen Kaarup
Publiceret 29-02-2008

Det har været en kendsgerning i årevis, at flere flytter til de største byer, og færre bliver i eller vender tilbage til det landområde, de kom fra. Det er en udvikling, der gælder langt de fleste af de landdistrikter, hvor knap hver fjerde dansker bor.

Men at tale om "yderområder" er ret nyt. Begrebet kommer fra den plan for udvikling af Danmark, som Miljøministeriet laver på regeringens vegne. I den gældende Landsplan fra 2006 defineres et yderområde sådan: "Et pendlingsopland til byer med under 20.000 indbyggere og relativt langt til en større by".

På kortet kan man se, hvor yderområderne findes. Det er f.eks. langt de fleste af Danmarks godt 100 beboede øer, inklusive de store øer Lolland, Falster og Bornholm. Det er også Norddjursland, sydvest-Danmark omkring Tønder, Skagen og så et bælte i Vestjylland fra Thisted i nord til Ringkøbing i syd.

Nyt Danmarkskort
Miljøministeriets Landsplanredegørelse tegner et helt nyt Danmarkskort, hvor landet er delt ind i fem områder: Det er 1) Hovedstaden, 2) Sjælland, 3) Østjylland fra Randers i nord til Kolding i syd, 4) Det centrale Jylland og Fyn - og så 5) yderområderne (se kort).

Miljøministeriet kalder de to områder med cirkler omkring (Østjylland og Hovedstadsområdet) for Danmarks to storbyregioner. Det er her, væksten for alvor sker: Mange flytter hertil, der er et bedre uddannelsesniveau, folk tjener flere penge, boligerne er dyrere, der er ingen tomme boliger, og der bor forholdsvis mange unge. Næsten hver fjerde indbygger i storbyregionerne er nemlig mellem 18 og 29 år.

Hele Sjælland er i dag ét stort sammenhængende arbejdsmarked, hvor folk pendler, altså dagligt rejser mellem bolig og arbejde. Det samme gælder Østjylland. Regeringen ser på sigt "konturerne af en ny millionby" på den jyske østkyst fra Kolding i syd til Randers i nord.

Det fjerde område i Danmark, "Det centrale Jylland og Fyn", er meget stort og rummer flere af Danmarks store byer: Odense, Aalborg, Holstebro, Viborg, Herning m.fl. Men blandt disse mellemstore byregioner er der også landområder og landsbyer, som lider under, at folk flytter derfra med de kendte konsekvenser: Butikker og skoler lukker, og dermed bliver det sværere at få nye til at flytte hertil. Når mange huse er til salg, står tomme og forfalder, så begynder den negative spiral.

Huse uden beboere
Tomme huse
er udtryk for, at der er for få, der ønsker at bo i et område. Hvis man kører rundt i Danmarks yderområder, ser man slidte, forfaldne huse, der tit har stået tomme i årevis. Nogle gange bliver de købt op af investorer, som først og fremmest ønsker at leje dem ud til mennesker på sociale ydelser, så det er kommunen, der kommer til at betale huslejen. Det har skabt de "sociale nomader" - mennesker, der lever af sociale ydelser og måske har svært ved at finde en bolig, som flytter til de tomme huse i yderområderne.

Det har f.eks. været et stort problem på Lolland. Derfor betaler Lollands kommune nu for at få revet den slags huse ned. Lige nu har kommunen et ønske om at rive ikke mindre end 1200 huse ned - det er simpelthen billigere at få dem fjernet end at betale husleje og andre udgifter til folk på sociale ydelser.

I flere yderområder står hvert tiende hus tomt. Selv om de ofte er utrolig billigt til salg, er der for få købere til disse huse. I Karby på Mors står en del huse tomme. Et kig på Boligsiden viser, at man kan købe et hus på 103 kvadratmeter + 40 kvadratmeter garage for 295.000 kr i landsbyen. Det svarer til 1.832 kr. om måneden, så det er altså noget billigere at købe et helt hus her end at leje et værelse i København eller Århus. I Karby er der endda både en skole og butikker, og man kan gå til Limfjorden fra landsbyen.

De kæmpestore forskelle på huspriser er en konkret måde at undersøge, hvor skævt Danmark er. De syv billigste kommuner at købe hus i ligger alle i yderområder - men allerede på en ottendeplads blandt billigområder kommer Skive, som ikke ligger i et yderområde. Et gennemsnitshus på 140 kvadratmeter koster i Skive kun en tredjedel af, hvad man skal give for samme hus i Århus og omegn. Aabenraa kommer ind på en 12. plads på listen over billige kommuner at købe hus i og ligger ligeledes langt fra et yderområde.

Opgaver

4. Hvad er et yderområde?
Danmarkskortet kan inddeles i flere typer områder - fra "yderområder" til "storbyregioner".
Læs mere

5. Køb et hus

Boligpriser er et udtryk for forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Det vil sige, at de fortæller, hvor folk gerne vil bo. Med ejendomsmæglernes søgemaskine på nettet kan du finde priser på boliger i hele Danmark.
Læs mere

6. Hvad er værdi?
Når en ejendomsmægler skal sælge en bolig, vil han eller hun fremhæve de ting, der opfattes som positive ved boligen og dens omgivelser.
Læs mere

Links

Boligsiden (Dansk)
Ejendomsmæglernes fælles søgemaskine, hvor du kan se boliger og priser i hele Danmark. Man kan søge efter mange forskellige kriterier. Prøv f.eks. at finde det billigste hus i landet lige nu og se, hvordan det ser ud.

Den rådne banan (Dansk)
Tema på DR om Danmarks yderområder. Siden har bl.a. TV-klip med folk i landområder, quiz, debat og kort over uddannelsesniveau, arbejdspladser m.m. i Danmark.

Hver 4. bor på landet
Der bor 1,2 mio. mennesker i landdistrikter. Det svarer til knap hver 4. dansker. Et landdistrikt er "det åbne land". Det dækker over spredt bebyggelse ude på landet, og over landsbyer med under 1.000 indbyggere.
Det nye Danmarkskort
Kilde: Landsplanredegørelse 2006

Tomme huse på Mors
Man kan få et helt hus på Mors for det samme, som det koster at bo på et kollegieværelse i en af de store danske byer. Mange af husene står nemlig tomme.
Se billedserie
Undervisningsartikel
Nyt liv på landet
Det moderne liv er ved at sprede sig fra hovedstaden til provinsen, mener nogle eksperter. Det skyldes bl.a., at flere iværksættere slår sig ned på landet. Det er billigere at starte egen forretning i provinsen, og med internettet er iværksætterne mere uafhængige af stedet. Og så er der  livskvalitet i det landlige liv.

Hvis du vil vide mere
'