Sitemap | Avanceret søgning |

Danmark under forandring

Aldrig før har Danmark forandret sig så hurtigt. Flere og flere mennesker bor i de største byer, mens færre og færre vælger at leve på landet og i landsbyer.

Af Jørgen Kaarup
Publiceret 29-02-2008

Udviklingen betyder, at skoler må lukke overalt i landområderne - og så vil endnu færre bo der. Det fører også til en hastigt voksende trafik ind og ud af de store byer, fordi det er der, arbejdspladserne findes. Konsekvensen er lange bilkøer og øget CO2-udslip fra trafikken.


Fraflyttet
Mange af landbrugets gamle bygninger passer ikke ind i den moderne produktion.
Foto: Esben Nielsen
 

For bare 100 år siden boede de fleste mennesker i Danmark i landområderne, fordi landbruget var det største erhverv. I dag er der snart kun 10.000 landbrug tilbage. De er til gengæld store, men har på grund af moderne og effektiv teknologi ikke brug for så meget arbejdskraft.

Mange af landbrugets gamle bygninger passer heller ind i den moderne produktion, og utroligt mange bygninger er derfor blevet overflødige. Rundt om i landet er der 67 millioner kvadratmeter tomme bygninger. Det svarer til, at næsten en halv million parcelhuse stod tomme i hele Danmark. Nok til at rumme hele Københavns befolkning.

Unge - en mangelvare
Forandringerne skaber det, der kaldes "det skæve Danmark". På dette undervisningssite kommer du rundt i de områder af landet, der også kaldes yderområder. Det er steder, hvor skoler lukker og huse står tomme, fordi der bor færre og færre mennesker. I disse områder lever der flere ældre end i resten af landet, og unge mennesker er en mangelvare.

Men nogle unge vælger alligevel at bo og leve på landet. Du kan møde nogle af dem her på sitet. F.eks. den 25-årige fisker Jesper, der har det fint med at videreføre traditionen med at trække de små fiskerbåde op på stranden i Torup på den jyske vestkyst. På 150 arbejdsdage om året tjener han mindst lige så meget som en nyuddannet ingeniør med arbejde i København eller Århus.

På turen rundt i Danmarks landdistrikter kan du også møde 23-årige Birgitte, som bor i storkollektivet Svanholm og er under uddannelse til økologisk landmand. Eller Rene på 26 år, der er flyttet tilbage til landsbyen Ballum for at arbejde som selvstændig IT-konsulent - i et af Danmarks yderområder.

I videoklip med de unge kan du høre, hvorfor de har valgt det liv, der har. Deres grunde er vidt forskellige, men de har det til fælles, at de sætter pris på landlivet, naturen, fællesskabet og på, at husene er billige.

Seks gange så dyrt at købe hus
Netop priserne på huse fortæller tydeligt, hvor folk gerne vil bo. Huspriser er udtryk for forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Mange huse til salg og få købere giver billige huse - få huse til salg og mange købere tilsvarende høje priser.

Det billigste sted at købe et hus i Danmark er på Limfjordsøen Mors. Selv om der både er broer og færger, og det dermed er let at komme til og fra øen, så ønsker færre og færre at bo der.

Det dyreste sted at bo er i Gentofte, en forstad til København. Her er et hus seks gange dyrere end på Mors. Et gennemsnitshus på 140 kvadratmeter kan på Mors købes for 842.000 kr. I Gentofte koster det samme hus næsten 5,2 millioner kr. Folk med arbejde i byerne tjener mere - men de betaler til gengæld også mere for et hus eller en lejlighed og har større månedlige udgifter til boligen.

Nyt liv på landet
Hvordan lever folk så i yderområderne? Det kan du se en del forskellige eksempler på her på sitet. Nogle gør det meget alternativt, andre har gode ideer til bl.a. at bruge de tomme landbrugsbygninger til andre formål og atter andre har et arbejde, der passer fint med at bo på landet eller i en landsby.

Du får også noget af baggrunden for, at Danmark har udviklet sig skævt. Ikke mindst landbrugets udvikling har betydet rigtig meget: For kun 50 år siden levede godt 200.000 familier af et landbrug. Snart er der kun godt 10.000 familier med landbrug som hovederhverv tilbage.

Netop den udvikling er årsag til, at der nu er så kolossalt mange tomme bygninger, der ikke længere bruges af landmænd. Mange af dem kaldes bevaringsværdige. Det betyder, at de rummer en værdi, arkitektonisk og håndværksmæssigt, som er værd at bevare for eftertiden. Mest kendt er nok den typiske bindingsværksgård med stråtag, som tit er kulissen for gamle danske film - f.eks. Morten Korchs.

De forsvinder lige så stille, fordi nye ejere ikke har noget at bruge de gamle landbrugsbygninger til. De er dyre at vedligeholde og bruges måske kun til brændeskur eller garage. Så det ender ofte med, at en eller flere af de oprindelige fire længer på en gård bliver revet ned.

Noget tyder imidlertid på, at mange danskere gerne vil bevare livet på landet og dermed også de gamle bygninger. En undersøgelse viser f.eks., at ikke mindre end 71 procent gerne vil bo i en gammel bondegård, hvis den var istandsat med nye boliger. Og hele 72 procent ville gerne have kontor eller virksomhed i en istandsat bondegård.

Tiden vil vise, om Danmarks skæve udvikling kan rettes op. Nogle mener, det er nødvendigt. Andre siger, at udviklingen ikke kan standses. Døm selv og få inspiration til en debat om det - eller til at blive klogere på, at livet i vores lille land leves på mange, vidt forskellige måder.

Opgaver

1. Brainstorm på "Land" og "By"
Hvad ved du og dine klassekammerater om, hvordan det er at leve på landet? Og i byen?
Læs mere

2. Ud hvor kragerne vender - og andre talemåder
"Lars Tyndskids mark", "ud hvor kragerne vender" og "rygtet har lange ben i en lille by". Det er nogle af de talemåder, som udtrykker opfattelser om folk og livet på landet.
Læs mere

3. Fra land til by - årsager og konsekvenser
Når flere og flere flytter fra landet til byerne, følger en masse samfundsforandringer i kølvandet. Forandringerne skaber det, der kaldes "det skæve Danmark".
Læs mere

Links

Mulighedernes Land (Dansk)
Beskriver især Lolland, Thisted og Bornholm som tre vidt forskellige yderområder med gang i mange nye ting. Der er også inspiration fra udlandet med initiativer i yderområder.

Video

Mød Jesper
Jesper er fisker fra Torup Strand.

Indkomst fordelt på kommuner
Kilde: Ny dynamik i Danmarks yderområder. Realdania & Ny Thisted Kommune

Aldersfordeling i kommunerne
Kilde: Ny dynamik i Danmarks yderområder. Realdania & Ny Thisted Kommune

Hvis du vil vide mere
'