Temaartikler

Yderområder - hvad er det?
I Danmarks yderområder er udviklingen på mange måder sat i stå. Samtidig rummer disse områder tit meget store landskabs- og turistmæssige værdier. F.eks. har de det til fælles, at der ikke er ret langt til havet. Men hvad er et yderområde, og hvor ligger de? 

Flugten fra landbruget
For 100 år siden var mere end halvdelen af Danmarks befolkning tilknyttet landbruget. Men fattigdommen på landet fik mange tusinder til at søge lykken i Amerika - og i byerne.

Stråtag og bindingsværk
Siden stenalderen har stort set alle huse og gårde haft stråtag. Men i dag er der langt imellem stråtagene i det danske landskab, og måske ender det med, at man skal på museum for at se, hvordan den typiske danske gård med stråtag så ud.

Nyt liv på landet
Det moderne liv er ved at sprede sig fra hovedstaden til provinsen, mener nogle eksperter. Det skyldes bl.a., at flere iværksættere slår sig ned på landet. Det er billigere at starte egen forretning i provinsen, og med internettet er iværksætterne mere uafhængige af stedet. Og så er der  livskvalitet i det landlige liv.

Jeg vil kæmpe for lokalområdet
Stine Galsgaard Jørgensen er ikke i tvivl. Hvis man ikke er med til at skabe noget i de små landsbysamfund, sker der ikke noget, og så vil alle rejse væk. Derfor er hun aktiv i det lokale kulturhus. Stine mener, hun har lært at tage vare på andre ved at engagere sig lokalt, og hun håber, der er flere, der vil gøre som hende.

Drømmen om stor bedrift og voldgrav
Siden 26-årige Per Brems gik på efterskole, har han vidst, at han ville være landmand og eje sin egen gård med mange dyr. Derfor sparede han en halv million kroner op, som han var parat til at investere. Men Per fik ikke sin drømmegård i Sønderjylland.

På surfbræt i frokostpausen
Da Hans Christian Plaschke var færdig med at studere medicin og skulle ud at arbejde som læge, trak han det værst tænkelige turnusnummer. Det betød, at han skulle væk fra storbyen. Så besluttede han at rykke til Thy for at arbejde på det lokale sygehus - og bruge fritiden på windsurfing.

Fra københavnershopping til langelandsk hygge
Lonnie Wendt Lundin elsker shoppingture i storbyen, men der er langt mellem indkøbsmulighederne på Langeland, hvor hun nu er taget på efterskole. De få butikker og tomme gader er kommet lidt bag på Lonnie, ligesom hun er blevet overrasket over, at der findes bøller på Langeland og ikke bare bonderøve.

Butikschef med store ambitioner
Som 13-årig begyndte Thomas Nymann som bydreng i købmandsbutikken i Asaa i Nordjylland. 26 år gammel overtog han butikken og blev chef for 20 ansatte, og nu drømmer han om at købe endnu en butik i det nordjyske. Thomas' kæreste og deres to sønner bor oven på butikken, men det er ikke meget, købmanden ser sin familie.

Designeren på bondegården
For fem år siden lå der gamle forfaldne grisestalde på toppen af bakken i Torpe på Møn. I dag bor designeren Charlotte Wiegand med sin familie på den gamle gård, og grisestaldene huser stofruller, giner og symaskiner. Men at komme som københavnere til et landsbysamfund har været en kamp for at blive anerkendt.

Det er federe at skabe noget i et yderdistrikt
Da den kendte kok Claus Meyer for fem år siden gik i land på Lilleø, følte han, at han var kommet til en udørk. Men med i tasken havde han en drøm om at sætte Lilleø på det gastronomiske landkort. Meyer købte en gård, og i dag kan æblerne fra øen ved Nordlolland købes i de mest trendy københavnerbutikker.

Små skoler er kedelige
Det er ikke alle, der kan lide tanken om at skulle flytte til en stor skole, men det gjaldt ikke for Søren Graabæk, da han fik at vide, hans lille skole skulle lukke. Tværtimod. Han drømte om et større sted med flere lærere, venner og aktiviteter. Og drømmene blev til fulde indfriet. I dag kan Søren slet ikke forestille sig, at hans verden skulle foregå udelukkende omkring det lille landsbysamfund, han kommer fra.

Jeg kommer til at savne sammenholdet
Efter sommerferien skal Sofie Strandsbjerg på 14 år flytte fra en lille landsbyskole til en stor byskole. Hendes følelser er blandede. Hun glæder sig til at få nye venner og møde nye udfordringer, men vil også savne det tætte sammenhold på den lille skole.

It-huset er det bedste i landsbyen
Da Emil Ravn flyttede til landsbyen Klim i Nordjylland, tænkte han på, hvordan det ville gå med at få venner i den lille by. Men det viste sig ikke at blive noget problem. For i landsbyen er der et it-hus, og der mødes Emil næsten hver dag med sine klassekammerater. Det er også der, han får nye venner.

Svært at komme ind i fællesskabet
Som nyuddannet dyrlæge flyttede Camilla Schumacher-Petersen til Lolland for at arbejde på Maribo Dyrehospital. Hun kendte ingen på øen og opdagede hurtigt, hvor svært det var at komme ind i det lokale fællesskab. Men så blev der oprettet et netværk for tilflyttede akademikere, og i dag trives Camilla på Lolland.

På vej mod Danmarks største øko-landbrug
Efter nogle vilde år med hektisk karriereliv i København vendte 35-årige Susanne Hovmand hjem til Lolland og overtog familiens gods, Knuthenlund. Med sig havde hun et imponerende cv og en tro på, at økologiske varer er fremtiden. Hun ville stå bag Danmarks største øko-landbrug.

Luksusferie på landet
At holde ferie på landet behøver ikke være ensbetydende med gyllelugt og bondegårdsophold. Det ved Mille Beck Johansen fra København. Hun er i praktik på et luksushotel på Rømø. At tage sin uddannelse både i byen og på landet har givet Mille nyt indblik i de kontrastfyldte måder, vi kan vælge at leve på.

De kalder mig bonderøv!
Maja Skaaning på 15 år kommer fra en gård på Lolland, men tog på idrætsefterskole i København, fordi hun ville afprøve sine storbydrømme. I byen har hun oplevet fordomme, men også en ny stolthed over at være fra landet. Alligevel skal Maja aldrig være landmand som sin far og farfar.

Jeg flytter aldrig fra landet
Til daglig er Keen Simonsen på 29 år it-konsulent, men så snart han kan komme til det, er han ude i naturen omkring Vadehavet for at dyrke sine passioner: jagt og fiskeri. Han frygter, at yderområderne går endnu mere i stå, hvis der ikke er unge mennesker til at værdsætte naturen og engagere sig i foreningslivet.