Sitemap | Avanceret søgning |

Soldater griner også

70 skoler i hele landet fik besøg af hjemvendte soldater som led i Jyllands-Postens undervisningsprojekt "Danskere i krig". På Ågerup Skole ved Vipperød var 7., 8. og 9. klasserne samlet i gymnastiksalen for at møde kaptajn Michael C. Toft. Han har været udsendt som soldat fire gange de seneste ti år. Eleverne fik et indblik i en verden, der er sort og hvid, og så alle de dødssyge timer, der ligger ind imellem.

AF LISE KRISTOFFERSEN 

Himlen hænger tung, grå og fugtig over Ågerup Skole denne november formiddag, hvor kaptajn Michael C. Toft er det naturlige midtpunkt med sine blankpolerede støvler, camouflagebukser og grønne skjorte med stjerner på skulderen. Med militær selvfølgelighed og ro tager han den lille gymnastiksal og tilhørerne under sin kommando. Mens et par af skolens lærere hektisk roder med teknikken, præsenterer han uden antydning af stress sig selv. 

Den 36-årige kaptajn har været i Forsvaret, siden han aftjente sin værnepligt. Det er 18 år siden. Og han har siden da haft alle graderne mellem menig og kaptajn. Han har været udsendt 4 gange: en gang til Makedonien, to gange til Kosovo og en enkelt gang til Afghanistan. Han gør det gerne igen. Om nogle år.

»Skulle du selv sy mærkerne på?« lyder et af de første spørgsmål fra en af de omkring 70 lyttende elever, efter at Michael C. Toft har forklaret, hvad mærkerne og emblemerne på uniformen betyder. De synes tydeligvis, det er sjovt, da han bekræfter, at det skulle han. Det er længe siden, der var syersker i Forsvaret. Isen er brudt.


Kaptajn Michael C. Toft
Michael C. Toft har været udsendt fire gange. Her fortæller han eleverne på Ågerup Skole om livet som udsendt og om at komme hjem igen til en almindelig dansk hverdag.
Foto: Cathrine Ertmann

»En af mine drenge blev dræbt« 
De næste spørgsmål, der kommer hurtigt efter hinanden er af en lidt anden karakter: 

»Har du været såret?«
»Har du skudt på nogen?«
»Har du set en dø?«  

Der er helt stille, da Michael C. Toft svarer, at han ikke har været såret, at han ikke har løsnet et eneste skud, og at han heldigvis ikke har set nogen dø.  

»Jeg har haft 135 soldater under min kommando. Som kaptajn går man ikke forrest i kolonnen og spejder ned i jorden; jeg har andre arbejdsopgaver,« forklarer han.

»Soldaterne fra mit kompagni har skudt, og de har også slået ihjel. Og en af mine drenge blev selv dræbt i Afghanistan.«  

Michael C. Toft var ikke selv i Afghanistan, da overkonstabel Jørgen Randrup blev dræbt i februar sidste år. Han tog imod den dræbte soldat i Danmark og talte med de pårørende. At det var hårdt, lægger han ikke skjul på, mens han holder eleverne fast med sit rolige blik. Han viser billeder af en smilende Jørgen Randrup sammen med afghanske bønder, mens han med respekt i stemmen roser hans indsats og mod.  

Den anden side af krigen 
Det er historierne om de sårede og de dræbte danske soldater, der har fyldt i medierne. Michael C. Toft kan se fra sit daglige arbejde, at det belaster de pårørende, som han har kontakt med. Det er vigtigt, at den anden side af at være udsendt også bliver fortalt. Og så skal vi ikke synes, det er synd for soldaterne. De ved præcis, hvad de går ind til, mener Michael C. Toft.  

Der er kommet styr på teknikken, og kaptajnen kan sende sin powerpoint op på lærredet. Det hænger ned fra loftet langs den ene væg. Private billeder taget under udsendelserne »uden nogen større logisk sammenhæng« blæst op til biografstørrelse.  

»Har du også noget militærudstyr med, som vi kan prøve?« spørger en pige fra bagerste række. 

Det har Michael C. Toft ikke, men han har historier med fra det virkelige soldaterliv, og han vil gerne dele dem med eleverne.  

»Hvad vil I gerne høre noget om?« spørger han flere gange ud over stolerækkerne, mens han skridter frem og tilbage over gulvet og beskriver, hvad vi ser på billederne.  

Hverdagsbilleder 
»Hvordan går man på toilettet?« vil en af drengene gerne vide, mens spørgsmålet afføder spredte fnis. 

Michael C. Toft var forberedt på spørgsmålet, og han fortæller i detaljer om de primitive toiletter under åben himmel kun nødtørftigt afskærmet af en grøn presenning. Og om containeren med badefaciliteter hvor man får varmt vand til badet ved at lægge en pose med vand ud i solen en halv time før brusebadet.  

Billeder af Bravo-kompagniet i deres hverdagssituationer i Afghanistan toner henover lærredet. De obligatoriske og nødvendige besøg af politikere, beachvolley i lejren og træning, træning, træning. Michael C. Toft   viser en situation fra en patrulje i de pansrede køretøjer, hvor de kørte henover frodige majsmarker, og han husker også, at bonden blev »overraskende lidt sur« over de væltede majs. Soldaterne færdes helt tæt på den afghanske befolkning. Men selvom de fleste afghanerne er venlige, imødekommende og gerne vil snakke, er man altid på vagt.  

»Det er et vilkår, at fjenden kan være hvor som helst. Det er ligeså hårdt for sjælen, som det er for kroppen,« siger Michael C. Toft ud over stolerækkerne i den kolde gymnastiksal. 


Soldaterbesøg
»Hvad vil I gerne høre noget om?« spørger kaptajn Michael C. Toft flere gange ud over stolerækkerne.
Foto: Cathrine Ertmann

De svære oplevelser 
En elev vil gerne vide, om Michael C. Toft har hørt soldaterne græde om natten. Det har han ikke. Men selvfølgelig græder de af og til, men man er tvunget til at komme videre, selv når der sker ting, der er svære, fortæller kaptajnen til de opmærksomme elever. For man kan ikke bryde sammen eller lade tingene flyde. Soldaterne er til stede for at løse en opgave. 

»Man parkerer oplevelsen,« husker Michael C. Toft, »det er man nødt til, ellers kollapser moralen.« 

For nogle kommer reaktionen senere, når man er kommet hjem i vante rammer, og hverdagen lægger sig tungt over en. Men Michael C. Toft mener, at de fleste fra hans kompagni er kommet godt videre. De er spredt for alle vinde nu. Ved den sidste samling syv måneder efter hjemkomsten kom 90 soldater ud af de 135 til mødet. Og de resterende blev ringet op »hvis begrundelsen for afbuddet ikke var god nok.« Men hvis man ikke tager telefonen eller åbner sine breve, kan man godt undgå kontakt med Forsvaret.  

Som under 2. verdenskrig 
Livet som udsendt soldat er sort og hvidt. Det er dyb sorg og stor glæde. Og alle de dødssyge timer, der ligger ind i mellem. For han har været der selv og ved, at soldaterne stadig graver skyttegrave og fylder sandsække som under 2. Verdenskrig.  

Han viser et billede af et par soldater, der sidder bag en lav mur af sandsække. Klædt på i fuldkampuniform ligner de nogle, der kunne klare sig i langt koldere egne end i den steghede ørken, de sidder og spejder ud over. 

»I ville måske kalde dem snigskytter. Men de sidder og kigger efter fjenden, og de keder sig bravt,« fortæller Michael C. Toft om en af de trivielle men nødvendige opgaver, der fylder rigtigt meget, når man er soldat.  

De små ting bliver store
Billeder af storsmilende og glade soldater, der fejrer fødselsdag med boller, flag og varm kakao toner frem. Det er de små ting, der bliver store, når man ikke har de store fornødenheder, som hjemme i Danmark. Man fejrer det, man kan fejre, fortæller Michael C. Toft og afrunder,  

»Man må godt smile, grine og have det sjovt. For i morgen kan det være slut.«  

Det er specielt det billede, 9. klasses eleverne Mathias Kristensen og Søren Petreus tager med sig efter halvanden time i gymnastiksalen. De syntes, det var rart at høre, at det ikke kun var død og ødelæggelse for de udsendte soldater. Men at de også har sjovt ind imellem. 

De skal dog ikke udsendes selv. Det er alt for farligt, mener de. Men Mathias Kristensen håber ikke, værnepligten bliver afskaffet, for han vil gerne aftjene sin værnepligt, ligesom sin far.

Copyright: Jyllands-Posten

Fakta
- 70 skoler fik i sidste uge besøg af hjemvendte soldater. Soldaterne, som typisk har været udsendt til Afghanistan eller Irak, fortalte om deres mission og det at komme tilbage til en almindelig dansk hverdag.  

- I samarbejde med Forsvaret har JP Undervisning formidlet kontakt til de hjemvendte soldater i forbindelse med at landets skoler har arbejdet med undervisningsmaterialet "Danskere i krig".  

- Undervisningsmaterialet "Danskere i krig" blev i august 2011 med støtte fra TrygFonden sendt ud til alle landets 8.-10. klasser og ungdomsuddannelserne.

 

 

Gratis plakat

Med undervisningsmaterialet er udsendt gratis plakater, som vi håber, at skolerne vil hænge op.

Det gribende afskedsfoto fra Københavns Lufthavn er taget af fotograf Stine Larsen og viser Nicolai, der siger farvel til sin far. Nicolai blev alvorligt såret i Afghanistan og sendt hjem. I 2010 vendte han tilbage for at færdiggøre sin mission.

Projektopgave om "Danskere i krig"

Undervisningsmaterialet "Danskere i krig" kan med fordel anvendes i forbindelse med en emneuge eller et problemorienteret projektforløb, f.eks. i forbindelse med projektopgaven i 9. klasse, hvor klassens fælles overemne er "Danskere i krig".
Læs mere om projektforløbet