Sitemap | Avanceret søgning |

Lærervejledning - Freja og Jonas

Materialet er produceret for JP Undervisning i 2011 af Irene Eckermann Nordam. Materialet er konstrueret til at kunne bruges i de tre første forløb i dansk. Derudover er der materiale, der kan bruges til klassens time.

De tre forløb i dansk er:

Første forløb: 1.-2. klasse 
Andet forløb: 3.-4. klasse 
Tredje forløb: 5.-6. klasse

Undervisningsforløbene/opgaverne er forsøgt sat op på følgende måde:

· Læsning
· Sprog og tekster
· Skrivning
· Samtalen
· Tegning
· Billeder  

Generelt om læsning
Der arbejdes med tre grundlæggende aktiviteter for læseudvikling hele skoleforløbet igennem: Lærerens oplæsning, elevens læsning af kendt tekst og elevens læsning af ukendt tekst.

Læseaktiviteterne har forskellige formål i forhold til deres bidrag til læseudvikling, og de rummer på hver sin måde mulighed for, at der fokuseres på læseforståelse.

Man kan inddele læseaktiviteter i tre organisationsformere: Læs for, Læs med og Læs selv.  

Ved gennemgangen af novellen Freja og Jonas er der brugt Læs for i forløbet for 1.-2. klasse, Læs med i forløbet 3.-4. klasse og endelig Læs selv i forløbet for 5.-6. klasse.

Læs for - første forsøg: 1.-2. klasse
I Læs for kan læreren have mange formål at vælge oplæsningstekster ud fra. Det kan være en fagtekst, et digt, en vejrudsigt, en sms, en avisartikel eller andre genrer, som denne skønlitterære tekst, som er skrevet ud fra en sandfærdig oplevelse.

Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i metoden "Dialogisk oplæsning."  

Dialogisk oplæsning
Princippet i dialogisk oplæsning er, at teksten læses flere gange - optimalt tre gange, og at eleverne inddrages aktivt i oplæsning og gennem genfortælling, arbejde med udvalgte ord/vendinger/sætninger og samtaler om elevernes oplevelse af bogens indhold.

Oplæseren har inden oplæsningen læst bogen og forberedt det sprog- og litteraturpædagogiske arbejde i tilknytning til oplæsningen.

Første oplæsning:

Bogen introduceres ved at bogens titel, forfatter og illustrator nævnes. Ud fra de tre oplysninger samt eventuel forsideillustration og bagsidetekst opfordres eleverne til at gætte på bogens handling.

Bogen læses i sin helhed, eleverne skal kunne se illustrationerne samtidig med, at de hører teksten. Eleverne må ikke afbryde oplæsningen. Eventuelle relevante spørgsmål gemmes til den efterfølgende samtale-gennemgang af bogen. Oplæseren kan derimod afbryde sin oplæsning ved at standse op - gerne på spændende steder - og spørge "Hvad tror I, der sker nu?" Eleverne opfordres til at komme med korte forslag. Den form for afbrydelser handler om at "træne" elevernes fiktionskompetencer, altså den enkelte elevs evne til at tænke frem i en fortælling. Umiddelbart efter at bogen er læst færdig, lukkes den og bladres igennem igen. Nu kan der tales både om bogens sprog og indhold ud fra oplæserens forberedelse.

Anden oplæsning:

Senest et par dage senere læses bogen igen - denne gang med afbrydelser. Jo mere samtale om bogens sprog, indhold og illustrationer/billeder jo bedre. Vær opmærksom på, at alle elever deltager i denne aktivitet. Eleverne opfordres til selv at bede om ordforklaringer, hvis der er ord, de ikke kender eller forstår. Der arbejdes med udvalgte ord og med at komme dybere ned i forståelsen af bogens indhold. Man vælger måske 10 udvalgte ord/gode ord. Eleverne kan inddrages i oplæsningen.

Der arbejdes med bogsamtale/litteratursamtale, som er en struktureret samtale om bogens indhold/handling. Udgangspunktet er elevernes egen læseopfattelse. Der kan benyttes fire grundlæggende spørgsmål:

1. Var der noget, du godt kunne lide ved bogen?
2. Var der noget, du ikke kunne lide ved bogen?
3. Var der noget, der undrede dig?
4. Var der noget, du kom til at tænke på som minder om andre bøger og film?

De fire grundspørgsmål kan udvides med et femte, hvis det ikke kommer frem ved samtalen.

5. Var der noget, som du kan genkende fra dig selv/fra dit eget liv?  

Tredje oplæsning:

Senest et par dage efter læses bogen for tredje gang - denne gang bidrager eleverne endnu mere med genfortælling og/eller læsning af bogen. Man kan også indlede tredje oplæsning ved at opfordre en elev til at komme med et kort resume af bogens handling og opfordre en anden elev til at gøre rede for bogens budskab/fortælle, hvad man blev klogere på ved at være med til at læse bogen.

Til sidste samtales der om, hvilken genre bogen repræsenterer. Er det faglitteratur eller skønlitteratur? Hvis det er skønlitteratur, er det så en realistisk fortælling eller en fantastisk fortælling/fantasy?

Endelig kan eleverne lave en afslutning ved i deres logbog at skrive bogens titel, forfatter og illustrator/fotograf, lave en tegning af det sted i bogen, de synes, var allerbedst, samt tildele bogen fra 1 til 5 stjerner til markering af, hvad de synes om bogen. Arbejdet med bogen kan afsluttes med en bog-quiz.

Læs med - Andet forløb: 3.-4. klasse
Læs med kan gøres med to metoder: Gruppelæsning eller fælles læsning.

Her arbejdes med før læsning, for at aktivere baggrundsviden, forståelse, viden om genre og om tekster. Under læsning, for at aktivere ordforråd, oplæsning/læseteater, illustrationer/billeder samt spørgsmål på og mellem linjerne. Efter læsning, her tales om tid, sted, personer. Historien genfortælles mundtligt, skriftligt eller ved tegneserie. Hvad er konflikten, og hvordan løses den?

Gruppelæsning: Her læser læreren med små elevgrupper, der er på samme niveau. Hver gruppe har eget mål og fokuserer med henblik på læsningens mange facetter f.eks. lydering som strategi, læsehastighed og sproget i teksterne.

Fælles læsning: Her læser hele klassen samme tekst med læreren. Læreren er rollemodel i læsningen. Teksten kan være svær for nogle elever og let for andre, men læreren styrer eleverne gennem læsningen, og klassen deler en læseoplevelse sammen.

Teksterne til fælleslæsning skal give mulighed for, at eleverne:

· Møder forskellige genrer
· Kan tale om væsentligt indhold (handling, personer, oplevelser og tekstens tema).
· Kan tale om tekstens opbygning.
· Kan tale om tekstens sprog.
· Kan bruge konteksten i deres læsning, grammatiske og meningssøgende strategier.
· Kan tale om virkemidler (forskellige måder at bruge sproget på) f.eks. beskrivelser, billedsprog, symboler, gentagelser.
· Blive inspireret til æstetisk bearbejdning (meddigte og omsætte til tegning/maleri, lege, drama og teater).

Læs selv - Tredje forløb: 5.-6. klasse
I Læs selv vælger eleverne selv ud fra interesse og læsekompetence. Læreren er vejleder. Formålet er automatisering og konsolidering af læsningen ud fra ideen, "man lærer at læse ved at læse".

Det er væsentligt, at fortællingerne har et problem eller en konflikt, der er til at få øje på, og der er et tema for at motivere frilæsningen. Læseteknisk må de ikke være for svære. Elevernes energi skal bruges på forståelse og indlevelse og ikke på at lydere eller stave sig gennem hvert ord, så sammenhængen mistes.

Det er godt at makkerlæse den samme bog og bagefter at lade eleverne arbejde sammen om forståelse af bogens indhold. Det kan gøres ved at lave en boganmeldelse, hvor titel, forfatter, handlingsreferat, et godt sted i bogen og en vurdering af bogen skrives op og formidles videre til kammeraterne.

Lærerne kan også have udarbejdet spørgsmål til bogen, der dels går på forståelsen på linjerne, og dels går på udfordrende spørgsmål, der kræver at eleven skal tænke sig godt om.

Et makkerpar kan lave en quiz om bogens indhold, som prøves af på et andet makkerpar.

Læreren kan bede eleverne om at fokusere på et kapitel i bogen og her vælge ord og udtryk, som de gerne vil have forklaret. Og der kan arbejdes med ordbetydningskort med nogle af ordene. Disse ordbetydningskort kan bl.a. indeholde: det aktuelle ord, en definition af ordet, et synonym for ordet, et antonym for ordet, en tegning der illustrerer udsagnet og en sætning som indeholder ordet.

Det er vigtigt, at eleverne lærer at arbejde med teksten ud fra forskellige tilgange, fordi eleverne på denne måde selv bliver aktive i læsning.  

Generelt om Sprog og tekster
Allerede i den indledende læseundervisning må samtalen forud for selve læsningen komme ind på tekstens genre som led i opbygningen af forforståelse, og igennem hele skoleforløbet må samtaler om genrer, deres funktioner, muligheder og karakteristiske træk indgå i arbejdet med konkrete tekster. Det er en god ide, at klassen, inden den læser en tekst, i fællesskab forsøger at bestemme tekstens genre på grundlag af iagttagelser af teksten. Titlen og eventuelt undertitlen kan sammen med nogle illustrationer sige noget om indholdet og være med til at forberede læsemåden.

Når klassen har pejlet sig ind på genren, er det naturligt at fortsætte med overvejelser om, hvad man så kan vente af teksten i retning af indhold, sprog og stil, åbenlyse eller skjulte hensigter osv.  

Generelt om skrivning
Læsning og skrivning er parallelle processer. Eleverne udvikler deres skrivefærdigheder ved at læse og deres læsefærdigheder ved at skrive.

Eleverne skal opleve at skrivning dels er en kommunikationsform, hvor man kan meddele sig til andre, om det man har på hjertet, dels en metode til at fastholde ideer og tanker.

Et udgangspunkt for skrivning kan være en fælles oplevelse i klassen. Det kan være en tur i teatret, en skovtur, en bog, en film eller som her en god novelle. Alle kan skrive om oplevelsen på hvert deres niveau, og alle har en ramme at skrive inden for.  

Generelt om samtalen
Skolen er medansvarlig for at lære eleverne, at et ægte fællesskab og et ægte demokrati er afhængigt af, at man kan tale sammen med hinanden på en ordentlig måde.

Det betyder, at elverne både skal kunne udtrykke sig med et levende sprog og også være i stand til at lytte åbent og interesseret til hinanden.

Skolen må give plads til børns behov for at fortælle om deres oplevelser og følelser på godt og ondt.

Eleverne skal på alle klassetrin eksperimentere med sproget. De skal fortælle, formulere sig, dramatisere og fremlægge, og de skal have respons fra både kammerater og lærere, så de får øje på, hvad der virker bedst og mest hensigtsmæssigt i forskellige situationer.

Samtalen er kernen i mundtligheden. Det gælder for alle niveauer og typer af samtale, at man udtrykker sig bedst, når man har noget på hjertet, og at kvaliteten hænger sammen med opmærksomhed og nærvær.  

Generelt om tegning 
Det styrker elevernes litterære forståelse at visualisere begivenheder i teksten. Når de udvælger nogle særlige steder at tegne, skaber de sig et overblik over teksten og er dermed i gang med en fortolkning af den.  

Generelt om billeder 
Billeder danner et godt udgangspunkt for en samtale og hermed et godt udgangspunkt for en udvidelse af ordforråd. Samtidig påvirker billeder os følelsesmæssigt. Vi får umiddelbart en oplevelse og mange billeder opfordrer os til at bruge fantasien. 

Forskelligt billedmateriale er velegnet som oplæg til arbejdet med at formulere og argumentere for personlige overvejelser og holdninger.  

Ovenstående argumentationer er fundet i Fælles Mål 2009-Dansk, Faghæfte 1 for dokumentation for valg af undervisningsforløb/opgaver.  

Fælles mål 2009 - Dansk. Faghæfte 1 efter 2. klasse
Her opfylder materialet følgende punkter, hvis man laver opgaverne:  

Det talte sprog:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
· Bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig
· Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk
· Fremlægge, referere, fortælle og dramatisere
· Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner
· Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet

Opgaverne 1, 5 og 6 berører ovenstående punkter.

Det skrevne sprog- læse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
· Søge forklaring på ukendte ord
· Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste 

Opgaverne 1, 3, 4, 5 og 6 berører ovenstående punkter.  

Det skrevne sprog- skrive:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
· Skrive enkle fiktive tekster og små fagtekster samt finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning.
· Skrive berettende og kreativt med passende ordforråd til forskellige formål
· Udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst
· Bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker.

Opgaverne 1, 2, 3 og 4 berører ovenstående punkter.

Sprog, litteratur og kommunikation:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
· Bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk
· Kende betydningen af de vigtigste ord og begreber
· Kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genrer og hovedindhold
· Forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier
· Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form  

Opgaverne 1, 4, 5 og 6 berører ovenstående punkter. 

Fælles mål 2009 - Dansk. Faghæfte 1 efter 4. klasse
Her opfylder materialet følgende punkter, hvis man laver opgaverne:  

Det talte sprog:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
· Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe
· Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk
· Fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge
· Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden
· Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning
· Lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons
· Bruge kropssprog og stemme som udtryksformer  

Opgaverne 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 10 berører ovenstående punkter. 

Det skrevne sprog- læse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
· Søge ordforklaring til forståelse og fagudtryk
· Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt
· Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste

Opgaverne 1,2,3, 4, 6, 7, 8 og 9 berører ovenstående punkter.

Det skrevne sprog- skrive:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
· Skrive sammenhængende fiktions - og fagtekster
· Strukturere egen tekst kronologisk 

Opgaverne 1, 4, 6, 7, 8 og 9 berører ovenstående punkter.

Sprog, litteratur og kommunikation:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
· Bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk
· Samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse
· Forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer
· Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form  

Opgaverne 1, 2, 3, 5, 6, 9 og 10 berører ovenstående punkter. 
 

Fælles mål 2009 - Dansk. Faghæfte 1 efter 6. klasse
Her opfylder materialet følgende punkter, hvis man laver opgaverne:

Det talte sprog:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
· Bruge sproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer
· Argumentere, debattere og informere
· Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form
· Lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål

Opgaverne 2, 3, 4, 7, 9 og 10 berører ovenstående punkter.

Det skrevne sprog- læse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
· Søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger · Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form
· Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste

Opgaverne 1,2 og 5 berører ovenstående punkter.

Det skrevne sprog- skrive:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
· Strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke fiktive genrer
· Kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser
· Layoute tekster til bestemte formål og modtagere

Opgaverne 1,2,6 og 10 berører ovenstående punkter.

Sprog, litteratur og kommunikation:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
· Bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden.
· Fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse
· Finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer
· Udtrykke i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form  

Opgaverne 2,3,4,7,8,9 og 10 berører ovenstående punkter.

Gratis plakat

Med undervisningsmaterialet er udsendt gratis plakater, som vi håber, at skolerne vil hænge op.

Det gribende afskedsfoto fra Københavns Lufthavn er taget af fotograf Stine Larsen og viser Nicolai, der siger farvel til sin far. Nicolai blev alvorligt såret i Afghanistan og sendt hjem. I 2010 vendte han tilbage for at færdiggøre sin mission.

Freja og Jonas

Historien om Freja og Jonas (1.-6. klasse) bygger på en virkelig historie om at være pårørende til en udsendt soldat. Hent fortællingen som e-magasin her.
Læs magasinet

Danskere i krig

Hent undervisningshæftet "Danskere i krig" (8.-10. klasse/ ungdomsuddannelserne) som e-magasin her.
Læs magasinet

Opgave om billeder

Komposition, billedbeskæring og perspektiv. Når man tager et billede med sit kamera, så tager man et splitsekund af virkeligheden. Aviserne bruger billeder ved siden af deres artikler, fordi billeder tit siger mere end ord.
Gå til opgaver for 5.-6. klasse