Sitemap | Avanceret søgning |


Danmark i krig

Siden 1990 har godt 28.000 danske soldater været sendt i krig, nogle adskillige gange og i alt har Danmark sendt soldater af sted over 42.000 gange. Ved nye operationer skal et flertal i Folketinget stemme for beslutningen. Det er sket mange gange siden 1990. Kortet her viser hvornår og hvorhen Danmarks regering har besluttet sendt soldater i krig.

Udover at yde militærbistand til de markerede områder på kortet, besluttede Folketinget den 18. marts 2011 at sende 4 F-16 kampfly til en militærbase i Sicilien for at håndhæve flyveforbuddet over Libyen. De danske F-16 fly gik første gang på vingerne søndag den 20. marts og har efter 5 måneder fløjet 488 missioner, hvor de har kastet 796 bomber over Libyen. Danmark deltager i den NATO-ledede mission for at beskytte civilbefolkningen i landet.

Andre områder hvor Danmark har ydet eller stadig bidrager militært er i Vestsahara, Albanien, Eritrea, Makedonien, Sudan, Libanon, Somalia og Afrikas Horn.

Før musen henover kortet og klik på det område, du ønsker at vide mere om.

Baggrund: F-16 fløj fra fredsbevægelsen

Folketingets enstemmige beslutning i marts 2011 om at sende F-16 fly i krig mod Libyen er ikke alene historisk, men også konsekvensen af, at 20 år med aktiv udenrigspolitik har sat sine spor. Krig er blevet en hyldevare i den humanitære indsats.
Læs artiklen

Blodbad i Bagdad

De danske soldater har for længst forladt Irak. Læs portrættet af landet som fremhæves for sit demokrati, men hvor sikkerheden stadig er skrøbelig.
Læs landeportrættet