Sitemap | Avanceret søgning |

F-16 fløj fra fredsbevægelsen

Folketingets enstemmige beslutning i marts 2011 om at sende F-16 fly i krig mod Libyen er ikke alene historisk, men også konsekvensen af, at 20 år med aktiv udenrigspolitik har sat sine spor. Krig er blevet en hyldevare i den humanitære indsats.

Af Jette Elbæk Maressa
Publiceret 17-06-2011

Han smider bomber. Og så giver han gas. Fuld gas. Det gælder om at komme væk i en fart. Først når det danske F-16 fly er ude over Middelhavet, kan piloten ånde lettet op.  

I cockpittet rækker Nick Hansen ud efter sine to små vandflasker og energibarer,  

»Så kan man koncentrere sig lidt om dem på vej hjem,« fortalte operationschefen, da Morgenavisen Jyllands-Posten i april 2011 besøgte ham på Sigonella Basen på Sicilien.  

Herfra foregik den danske krig mod Libyen. Da de fire F-16 jagere blev sendt af sted i marts, gik Danmark ind i sin tredje krig i løbet af blot ti år. Ingen protesterede noget videre over det. Mens fredsbevægelsen i 1980'erne kunne samle tusinder og atter tusinder til demonstrationer, og et flertal i Folketinget forlangte, at regeringen tog forbehold og satte fodnoter til Natos beslutninger, så kunne de danske F-16 jagere flyve af sted i medvinden fra et enigt folketing.  

Bag beslutningen ligger godt 20 års aktivistisk udenrigspolitik, som blev indledt, da korvetten "Olfert Fischer" en septemberdag i 1990 sejlede af sted for at være til stede i den første Irak-krig. 

Begivenheden var så stor, at der blev forfattet en lejlighedssang:

»Du skal - Olfert Fischer - vor danske korvet til Golfen med Dannebrog agter.
Helst skal du ej bruge kanon og raket mod fremmede fjendtlige magter.«  

Godt nok var der enighed om, at Danmark skulle vise flaget, men bomber var slet ikke på tale. Krigsskibet skulle i første omgang kun deltage i flådeblokaden i Golfen. SF stemte helt imod og var bekymret for, at det danske forsvar ikke havde styr på tingene:  

»Har vi sikkerhed for, at der ikke er hovsamissiler på skibet, sådan at det danske krigsskib kan være gnisten, der antænder krudttønden i Mellemøsten?« lød et af mange spørgsmål fra SF.  

"Olfert Fischer" kom ikke til at løsne et skud. For da Golfkrigen brød ud i januar 1991, nyttede det ikke, at Uffe Ellemann-Jensen ville tage endnu et skridt og alligevel lade skibet deltage i krigshandlinger.

»De danske soldater vil i givet fald blive kanonføde for Saddam Husseins styrker, og korvetten "Olfert Fischer" vil kun sejle i vejen for de øvrige allierede krigsskibe,« mente Socialdemokraternes formand, Svend Auken.  

Olfert Fischer holdt sig på behørig afstand
Da Balkan brød i brand i 1990'erne, stod Socialdemokraterne bag talrige danske udsendelser. Krigene var med til at grundlægge den danske forståelse af, hvad det også vil sige at være aktivistiske. Ikke mindst da serberne i 1994 mødte de danske Leopard kampvogne ved Tuzla, fik de aktivismen at føle på den hårde måde. Slaget, kendt som Operation Bøllebank, kostede anslået 150 serbere livet. Danmark kom ud af Balkankrigen med bevidstheden om, at militæret kan bruges til at gøre en forskel på verdensscenen.  

I Kosovo, da Serbiens præsident, Slobodan Milosevic, systematisk fordrev albanske muslimer, sendte Danmark F-16 fly på vingerne uden klart mandat fra FN. Nøgleordet var en truende humanitær situation, og regeringen, Socialdemokraterne og De Radikale, mente, at magtanvendelse var legitim i den helt unikke situation.  

Dansk Folkeparti stemte imod og foreslog at »sende mobile flygtningelejre til området eller som mindste mål i hvert fald effektive telte, som kan modstå vejr og vind.«

Efter terrorangrebet mod World Trade Center den 11. september 2001 gik Danmark i krig i Afghanistan.  

SF og Enhedslisten sagde fra. Den nyvalgte statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), »ville spille stærk mand,« mente Villy Søvndal (SF), som forudså en hurtig slutning på krigen:  

»Om halvanden måned er jeg sikker på, at kampene er afsluttet, og Osama bin Laden og talebanerne nedkæmpet,« sagde han til dagbladet B.T.  

Året efter, da beslutningsforslaget handlede om at sende mineryddere af sted, var der igen enighed i Folketinget. Selv Enhedslisten stemte for. Så megen enighed kunne næppe vare ved.  

Og det gjorde den heller ikke. Da "Olfert Fischer" i marts 2003 igen sejlede af sted - denne gang til tonerne af "I am sailing", som strømmede ud over kajen i Korsør, vidste besætningen endnu ikke, at den var på vej i krig på et spinkelt flertal udelukkende bestående af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Olfert Fischer var nået til Portugal, før meddelelsen om, at kursen var ændret, nåede besætningen. Destinationen hed igen Den Persiske Golf: »Det var noget af en bombe, men vi slog omgående koldt vand i blodet og begyndte med et kyndigt overblik at vurdere vores nye situation,« skrev besætningen i Rejsebrev nr. 1.  

Siden 1990 har over 28.000 danske soldater været i krig. 

 ------------------------------------------------------------------

Danske soldater på mission  

Siden 1990 har Folketinget 37 gange taget stilling til, om danske soldater skal sendes ud. Ca. 28.000 soldater er sendt af sted. 45 er faldet, og yderligere 20 har mistet livet under tjeneste af andre årsager.

Venstre og De Konservative har stået bag samtlige beslutninger, Socialdemokraterne bag de 36.

SF har støttet beslutningen 18 gange, De Radikale 34. Dansk Folkeparti, som først blev dannet i 1995, har stemt imod syv beslutningsforslag.

Omvendt har Enhedslisten, som kom i Folketinget i 1994, kun stået bag syv beslutninger.  

1990 Korvetten "Olfert Fischer" sendes til Golfen for at håndhæve FN's resolution 661 om økonomiske sanktioner mod Irak.
Skibet måtte ikke deltage i krig. For stemmer S, K, V, R, CD, KrF og to medlemmer af Fremskridtspartiet.
Imod SF, Fremskridtspartiet og et medlem af Socialdemokraterne.  

1992 Dansk militær stilles til rådighed for FN's fredsbevarende styrke i det tidligere Jugoslavien. Forudsætningen er, at det sker på frivillig basis.
Beslutningsforslag B 95 får tilslutning fra S, K, V.
CD og Kr. Folkeparti, mens SF, Z, R og fire socialdemokrater stemmer imod.  

1993 De danske styrker får forbedret evne til at forsvare sig i Kroatien og Bosnien-Hercegovina. Kun Fremskridtspartiet stemmer imod.
Beslutningsforslag B 99 om maritim embargo får tilslutning fra alle partier, mens forslaget om at udsende flere soldater møder modstand fra SF og Fremskridtspartiet.  

1994 Forslag B 84 om håndhævelse af embargo mod det tidligere Jugoslavien får tilslutning fra alle partier.  

1996 750 personer udsendes til SFOR i Bosnien-Hercegovina.
Imod stemmer kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti.  

1997 Der gives med beslutningsforslag 123 grønt lys for at sende 65 mand til Albanien. S, V, K, R og CD stemmer for, mens SF, Z, EL og DF stemmer imod.  

1998 Fire F-16 fly stilles til rådighed for Nato for at forhindre humanitær katastrofe i Kosovo. Det støttes af S, V, K, CD, R og KrF. Imod stemmer SF, DF, EL, Z og to socialdemokrater.
Et forslag (B29) om at sende styrker til FN's fredsbevarende mission i Vestsahara støttes af alle undtagen Enhedslisten.
Danmark modtog desuden en amerikansk anmodning om at stille et Hercules fly til en amerikansk ledet aktion over Irak. Alle partier, undtagen SF og EL, bakker op, fire socialdemokrater stemmer imod. Flyet kommer dog aldrig af sted. 1999 Beslutningsforslag 116 om opklaringsenhed på 200 mand samt flere køretøjer til Albanien får støtte fra alle partier undtagen Enhedslisten.
Beslutningsforslag 128 om at sende flere F 16 fly til Kosovo får støtte fra S, V, K, CD, R, Z og KrF.
SF, DF og to socialdemokrater stemmer imod.
Et forslag om maritim håndhævelse får støtte fra alle partier undtagen SF, EL og DF, mens EL er ene om at stemme imod beslutningsforslag 148 om dansk deltagelse i en international styrke i Kosovo.  

2000 Militære styrker for en FN-fredsbevarende operation i Etiopien/ Eritrea støttes af alle undtagen Dansk Folkeparti og to løsgængere.  

2001 Støtte til Natos Operation Amber Fox i Makedonien vedtages enstemmigt, mens Enhedslisten stemmer imod et maritimt bidrag til Natos flådeoperationer i Middelhavet.
Alle partier, undtagen SF og EL, stemmer for, at danske soldater sendes til Afghanistan.  

2003 Venstre, De Konservative og DF er i marts ene om at støtte deltagelsen i krigen i Irak med en ubåd og en korvet. I maj støtter alle partier undtagen SF, R og EL, at Danmark bidrager til en multinational sikringsstyrke i Irak.  

2004 Alle partier, undtagen Enhedslisten, siger ja til, at Danmark sender F-16 fly til at hjælpe Nato med at håndhæve suveræniteten over de baltiske lande.
SF stemmer hverken for eller imod.
Senere på året stemmer SF og EL imod at udsende flere soldater til hhv. Irak og Afghanistan.  

2006 SF og EL stemmer imod at sende flere soldater til Afghanistan, mens kun Enhedslisten stemmer imod udsendelsen til Libanon.  

2007 Folketinget beslutter to gange at udsende styrker til Afghanistan. SF og EL stemmer imod.
Kun Enhedslisten er mod beslutningsforslag 162 om dansk bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak.  

2008 Alle partier er enige om at sende et inspektionsskib til Somalia. Enhedslisten stemmer imod at udsende en task force til Afrikas Horn.
SF og Enhedslisten stemmer imod to forslag om styrker til Afghanistan.  

2009 Et enigt folketing bakker op om udsendelse til styrken ved Libanon og at sende et skib til piratbekæmpelse ved Afrikas Horn.  

2011 Et enigt folketing bakker op om at sende fire F-16 fly i krig i Libyen.

Kilde. Forsvarsministeriet.

Copyright: Jyllands-Posten

Opgaver

9. Før du læser
Skim artiklen og billedet.
Læs mere

10. Har du tjek på teksten
Løs opgaverne efter du har læst artiklen.
Læs mere

'