Sitemap | Avanceret søgning |

Soldaten i skoven

I lange perioder søger den tidligere soldat Hans Holm væk fra samfundet og lever med sine to slædehunde i en skov i Nordsjælland.

Af LARS NØRGAARD PEDERSEN, ASGER WESTH og STINE LARSEN (foto)
Publiceret 21-06-2010

Hans Holm kender faresignaler. I krigen, i naturen og i sin egen krop. Når han kan høre smældet fra et projektil, bliver der skudt efter ham. Når fuglekvidder bliver afløst af stilhed, er der en jæger eller et rovdyr på spil. Og når stressen og uroen ulmer, er det tid.

Tid til at pakke rygsækken, finde øksen og den tykke militærsovepose frem, sætte snor på slædehundene Kenzo og Kasik og gå ind i skoven. For at være i fred. For samfundet og andre mennesker.

»Her skal jeg bare overleve, sørge for brænde og for at få noget at spise,« siger Hans Holm.

Bålet knitrer under et stykke røget kød i et moseområde i en privat skov i Nordsjælland.

Her har Hans Holm i over halvanden måned haft sit hjem. Her agter han at bo hele sommeren. Med frit udsyn til trækronerne. Et dybt hul til at holde madvarerne kølige. Toilet, hvor han stikker spaden i jorden, og vådservietter til at klare den personlige hygiejne og tørre den sved af kroppen, som uldundertøjet ikke suger til sig.


Hans Holm
Første gang, han flyttede ud i skoven, var i begyndelsen af januar 2009. »Da boede jeg i ned til 20 graders frost i to-tre måneder. Naboerne var meget bekymrede og kom med mad til mig,« siger han.
Foto: Stine Larsen

Hans Holms lille lejr består af to bivuakker og en presenning spændt ud mellem et par træer, så hundene kan ligge i tørvejr, hvis det regner.

Lejren ligger godt skjult bag en bakketop, men skovens ejer og alle naboerne ved, at Hans Holm bor der. Han kom hjem fra krigen i Irak i 2003 og har i de seneste år været på sin egen mission for at få det bedre og bearbejde traumerne.

»Skoven er mit sikre sted. Her kan jeg slappe af. Naturen er som medicin for mig,« siger Hans Holm.

Det er fjerde eller femte gang, at han bor i skoven.

Første gang, han flyttede herud, var i begyndelsen af januar 2009.

»Da boede jeg i ned til 20 graders frost i to-tre måneder. Naboerne var meget bekymrede og kom med mad til mig,« siger han.

Øl, pot og stesolider
Hans Holm fortæller, hvordan han dengang lignede en vildmand med langt hår og skæg. Han lugtede så meget af røg, at folk vendte sig efter ham, når han tog ind til byen for at handle.

»Dengang drak jeg 10-12 guldøl i løbet af dagen, røg en pibe pot om aftenen og tog en stesolid for at kunne slappe af og falde i søvn,« siger han.

Ved siden af rensdyrskindet, kampbukserne, lamperne, radioen, knivene, arbejdsredskaberne, gryder, kopper, dåsen med honning og pakkerne med kiks og kaffe i den ene bivuak, ligger der en bog om "Hundenes hemmelige liv" og et opslagsværk om spiselige bær og planter.

For Hans Holm er skoven et stort spisekammer. Alt efter årstiden bruger han skvalderkål, brændenælder, dunhammerrødder, bregneskud, bøgeblade, rølliker, nødder, bær og birkesaft som supplement til sin kost.

Pilleæskerne med sertralin og trulax har dog nedsat appetitten.

Hans Holm lider af posttraumatisk stresssyndrom og depression. I de seneste måneder har han gået til samtaler med forsvarets psykologer i København og er kommet i behandling hos en psykiater på Rigshospitalet.

»Det går stadig lidt op og ned, men det går meget bedre. Tidligere havde jeg et stigende misbrug, og før jeg fik medicin, havde jeg ikke haft en drøm i flere år. Nu drømmer jeg igen om natten, men jeg har stadig brug for at drikke fire-fem øl for at slappe af, hvis jeg har været ude blandt andre mennesker,« siger Hans Holm.

Føler sig tryg i naturen
For tiden har han opgivet at få struktur på sit liv, men dagene i skoven har alligevel deres egen rytme.


Lejr i skoven
For Hans Holm er skoven et stort spisekammer. Alt efter årstiden bruger han skvalderkål, brændenælder, dunhammerrødder, bregneskud, bøgeblade, rølliker, nødder, bær og birkesaft som supplement til sin kost. Pilleæskerne med sertralin og trulax har dog nedsat appetitten.
Foto: Stine Larsen

Hans Holm står op ved ottetiden og drikker kaffe, før han går en lang tur med Kenzo og Kasik, to alaskan malamute - verdens største og stærkeste slædehund. Nogle dage bruger Hans Holm fire-fem timer på at hjælpe naboerne med at slå græs og handle, eller han besøger sin far, der lige har været syg.

Andre dage kan han få timer til at gå med at sidde og stirre ind i bålet og tænke på fremtiden.

Han drømmer om at få en kæreste. Det har han ikke haft i mange år. Han drømmer om at blive så rask, at han kan sige farvel til kontanthjælpen og forsørge sig selv. Og han drømmer om på længere sigt måske at flytte til Lapland.

»Det ville være godt. Både for mig og hundene,« siger han.

Da Hans Holm forlod forsvaret, underviste han i en periode i slædehundekørsel og friluftsaktiviteter på en folkehøjskole i Norge. Senere blev han anlægsgartner i Tromsø, før han i 2007 vendte tilbage til Danmark til et nyt job som anlægsgartner.

Da han blev fyret, sendte kommunen ham i aktivering. Det stressede ham, men i dag kan Hans Holm se, at den psykiske nedtur allerede begyndte i Norge.

»Jeg var ude for at sidde i min bil. Uden at ane, hvor jeg skulle hen. Andre gange kunne jeg ikke finde min telefon, nøgler eller andre ting. Jeg har stort set ingen korttidshukommelse. Det måtte gå galt før eller siden.«

Hans Holm har boet i området ved skoven i tre år. Først lejede han et sommerhus. Det blev for dyrt for ham, så han flyttede over i et 12 kvm værelse med tekøkken få meter derfra.

I de seneste mange uger har han kun været forbi for at hente vand eller få et ugentligt bad - hvis han da ikke har benyttet vandsækken i lejren - og forleden sagde han værelset op. I dag har han opmagasineret sine ting.

»Jeg føler mig langt mere tryg her i skoven end på mit værelse. Bygninger og store menneskemængder stresser mig. Det er mit overlevelsesinstinkt at søge væk. Jeg har altid været glad for naturen, men mit behov for at være alene er blevet større,« siger Hans Holm.

Bevæger sig taktisk rundt
På værelset låste han altid døren indefra om natten. Hans Holm foretrækker larm og høje lyde frem for overraskelser og pludselige bevægelser.

Når han skal tage toget ind til København for at tale med forsvarets psykologer, stiller han sig altid langt tilbage i den ene ende af perronen.

»Hvis der springer en bombe, sker det ikke der,« siger han.

Når Hans Holm sætter sig ind i toget, placerer han sig altid ved midtergangen i den forreste vogn for at kunne se, hvem der stiger af og på. Da han for nylig skulle til et møde med Fredensborg Kommune om den lejlighed, som han er skrevet op til, bemærkede han med det samme, at der holdt en stor varevogn foran indgangen til rådhuset.

»Jeg tænkte: Det er for nemt, hvis man vil placere en bilbombe. Sådan tænker den almindelige dansker ikke. Jeg gør det hele tiden. Jeg har nok taget lidt skade af at være i "firmaet",« siger han.

Soldaten træder frem, og civilisten i baggrunden, hver gang Hans Holm er inde i byen.

»Jeg bevæger mig altid taktisk rundt i terrænet. Tænker som en soldat og holder øje med tagrygge og vinduer,« siger han.

Tænker dagligt på krig
Der ligger altid en kniv ved siden af Hans Holm. Uanset hvor han sover. Og årets bukkejagt vækker en smule bekymring. For nylig lød der skud i nærheden af skoven.

»Jeg tænker på krigen hver dag, og da der blev skudt, må jeg indrømme, at jeg lige var tilbage i Irak igen. Der kan godt opstå en farlig situation, hvis en jæger eller en krybskytte sniger sig ind på mig i skumringen eller affyrer skud tæt på mig,« siger Hans Holm.

»Jeg betragter ikke mig selv som farlig for mine omgivelser, men jeg ved ikke, om jeg pludselig ville gå i kampmode og miste overblikket. Det er jo set, at folk med posttraumatisk stresssyndrom pludselig overfalder andre. Lige da jeg var kommet hjem fra Irak, var jeg ved at rive en lille skoledreng omkuld, fordi han løb tæt forbi mig. Det samme var ved at ske for en dame på cykel, som kom for tæt på,« konstaterer han.

Hyppige skudepisoder
Hans Holm hørte mange skud i Irak, og der blev skudt mod ham mange gange. Han kan lynhurtigt afkode, hvor tæt der bliver skudt på ham.

»Men det værste i Irak var, at jeg hele tiden var mentalt forberedt på at dø eller komme i kamp. Jeg gik rundt i en stress-lignende tilstand i flere måneder. Når alt var mørklagt, og der ingen mennesker var på gaden, tænkte jeg: Nu åbner "ballet" om lidt,« siger Hans Holm.

Hans sanser er også blevet skærpet af tilværelsen i skoven.

»Jeg kender alle lydene, og en aften lå jeg og følte, at jeg blev iagttaget. Men det var bare en ugle,« siger han.

Barn i forrådnelse
Hans Holm var glad for at være soldat, og han er glad for den hjælp, som han får fra forsvaret og Fredensborg Kommune i dag. Enkelte episoder i Irak forbinder han dog med frustration og magtesløshed. Som den dag han stod vagt, og en irakisk kvinde med et spædbarn henvendte sig for at få hjælp.

»Barnets hud var meget betændt. Barnet var nærmest ved at gå i forrådnelse. Jeg gik ind og hentede en læge, men kvinden kunne ikke få hjælp på det lokale sygehus. Hun kom igen nogle dage i træk med barnet. Så dukkede hun aldrig op mere,« siger Hans Holm.

En blåmejse har bygget rede i Hans Holms feltflaske, og Kenzo og Kasik går frit rundt mellem de store kødben, som de har spredt rundt om i den lille lejr. Når alt virker håbløst, er hundene Hans Holms eneste holdepunkt.

»Hundene er min familie. De er til at stole på, og de accepterer mig, som jeg er. Uden dem havde jeg ikke været her i dag. Det er helt sikkert.

Og hvis der sker noget med hundene, kan det godt være, at jeg bliver lidt træt af det hele. Da jeg havde det dårligst, overvejede jeg at tage mit eget liv, men jeg har aldrig forsøgt på det. Det er enten eller. Som gammel soldat ved jeg udmærket godt, hvordan man gør en ende på sig selv,« siger han.

Copyright: Jyllands-Posten

Opgaver

7. Før du læser
Skim teksten og billederne.
Læs mere

8. Har du tjek på teksten?
Løs opgaverne efter du har læst artiklen.
Læs mere

Undervisningsforløb
Hovedpunkter
Hans Holm lider af posttraumatisk stress-syndrom og depression.

Han flytter i perioder ud i skoven for at slappe af.

Blå bog
Hans Holm

Alder: 35 år

Bopæl: Fredensborg

Missioner: Kosovo hold 1, 1999-2000. Irak hold 1, 2003

Psykisk påvirkning: Gik ned med stress og røg ud i et misbrug. Overvejede på et tidspunkt at begå selvmord.

Status 2010: Kontanthjælpsmodtager. Lider af posttraumatisk stress-syndrom og depression. Har problemer med sin korttidshukommelse. Modtager psykologhjælp af forsvaret og er i behandling hos en psykiater. Får medicin mod sine psykiske lidelser.

Video

Dansk soldat bor i skoven
Hans Holm kom hjem fra krigen i Irak i 2003. I dag lider han af posttraumatisk stresssyndrom og depression. Han har boet i skoven i over halvanden måned. Her regner han med bo hele sommeren.

Video

Vennerne besøgte dansk soldat i skoven
Fire gamle soldaterkammerater besøgte den tidligere soldat Hans Holm, der i dag bor i skoven. Han har ikke set dem siden, han kom hjem fra krigen i Irak i 2003.

Undervisningsartikler
I skovens dybe stille ro
De danske jægere vil gerne hjælpe med at finde egnede områder til krigsveteranerne. Men opholdene er nødt til at ske under sikre forhold, siger formanden for Danmarks Jægerforbund, Ole Roed Jakobsen.

Krigsveteraner bor i skovene
Hjemvendte soldater er flyttet ud i bl.a. Munkebjerg Skov, Frijsenborgskovene og Rold Skov.

Når soldater bider i gulvtæppet
Overlæge Henrik Steen Andersen behandler tidligere og nuværende danske soldater med de allersværeste psykiske lidelser. Soldater, der i nogle tilfælde melder sig helt ud af samfundet eller søger fred i skovene.

'