Sitemap | Avanceret søgning |

Her er Mladic en helt

Den serbiske hærchef Ratko Mladic er anklaget for at have begået de værste krigsforbrydelser siden Anden Verdenskrig. I Pale er han en helt. Også blandt de unge. For krig handler ikke bare om at spise sandwich. Portræt af kedsomheden i en bosnisk-serbisk højborg.

Af JULIE HORNBEK TOFT og LARS NØRGAARD PEDERSEN
Publiceret 24-10-2011

PALE, REPUBLIK SRPSKA, BOSNIEN
De keder sig, de unge i Pale.

De hænger på byens hovedstrøg. De sidder på bænke, på cafeer, på gelændere, på trappesten; de sidder og taler og glor - og venter på, at noget skal ske.

Men selv om tiden næsten står stille, og man stadig kan få halvanden liter cola for 5 kr. og vælge mellem en hel række vhs-videoer i det lokale supermarked, er Pale ikke en hvilken som helst by i Bosnien.

Bjergkæder omfavner Pale fra næsten alle sider; bare 16 km øst for Bosniens hovedstad, Sarajevo. Men i den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, vel at mærke.


De keder sig i Pale
Gymnasieeleverne Petar Zivkovic og Petar Przulj spejder efter piger på gågaden i den bosniske by Pale. De mener, at den serbiske general Ratko Mladic er en god mand, der forsøgte at forsvare det serbiske land og folk.
Foto: Julie Hornbek Toft

Serbisk højborg
Og begynder man at tale med nogle af de godt 30.000 indbyggere, bliver det tydeligt: Pale er en serbisk højborg.

Under krigen i Bosnien i 1992-1995, da kroatere, serbere og bosniske muslimer slagtede hinanden på kryds og tværs, udnævnte de bosniske serbere Pale til administrativt hovedkvarter. Byen var et strategisk knudepunkt under krigen, da de bosniske serbere beskød Sarajevo gennem tre år.

I dag bor der stort set kun bosniske serbere i Pale. Indbyggerne taler om den højeste koncentration i hele Bosnien. Og opbakningen til den serbiske regering og den serbiske hær er dybt rodfæste.

Her føler indbyggerne, at verdenssamfundet har udråbt serberne til eftertidens skurke. I Haag er den tidligere serbiske hærchef Ratko Mladic anklaget for folkemord, tvangsdeportation, mord, terror, gidselstagning, ulovlige angreb på civile og masseudryddelsen af ca. 8.000 muslimske drenge og mænd i den bosniske by Srebrenica.

En krigshelt
I Pale er Mladic en krigshelt. På en bænk på strøget sidder de to bosnisk-serbiske kammerater Petar Zivkovic på 18 år og Petar Przulj på 16 år, begge gymnasieelever. De kigger efter piger, siger de. Og griner.

Petar Zivkovic spiller futsal, en indendørs variant af fodbold, i Sarajevo - den serbiske del af Sarajevo vel at mærke. Ellers er der ikke meget at lave i området, fremhæver de to drenge, som altid har boet i Pale.

De forklarer, at de er nødt til at rejse til Beograd, hvis de vil have et arbejde. Også selv om Bosniens hovedstad, Sarajevo, ligger lige i Pales baghave.

»Jeg skal ikke bo i Sarajevo. Den er muslimsk domineret,« siger Petar Zivkovic.

»Jeg vil ikke være bange for at blive skudt, men jeg vil være bange for at blive slået ned. Vi kan ikke lide muslimerne.«

»Og de kan ikke lide os,« tilføjer Petar Przulj.

Peter Zivkovic slår ud med armene:

»Deres fædre lærer dem, at de ikke skal kunne lide os.«


Mladic på T-shirts
Den tidligere serbiske general Ratko Mladics billede på en T-shirt.
Foto: Lars Nørgaard Pedersen

Mladic på T-shirten
I slutningen af maj 2011 blev den serbiske general Ratko Mladic arresteret i Serbien.

Han havde været eftersøgt siden 1995. Adskillige Balkaneksperter påpegede, at den serbiske regering formentlig havde vidst, præcist hvor Mladic havde opholdt sig siden krigen. Men i takt med Serbiens voksende EU-drømme blev det vigtigere at tilfredsstille Haag end at beskytte hærchefen, lød vurderingen.

I Pale udløste anholdelsen af Mladic demonstrationer, ligesom der blev malet graffiti-beskeder med skriften: »Bare rolig Mladic, de studerende er på din side.«

»For Mladic er en god mand, som forsøgte at forsvare vores land,« siger Petar Zivkovic.

»Og vores folk,« siger Petar Przulj.

»Alle, jeg kender i Pale, synes, at Mladic er en helt. Tager man en Mladic-T-shirt på, bliver man mødt med respekt,« siger Peter Zivkovic.

Ingen af de to drenge er blevet undervist om Balkankrigene.

»Vi har aldrig hørt om Srebrenica i skolen,« siger Peter Przulj om massakren i Østbosnien, da serbiske soldater henrettede ca. 8.000 bosniske muslimer.

De unge keder sig på gaden
De to drenge tror ikke på den officielle udlægning, selv om FN's krigsforbryderdomstol systematisk har kortlagt massakren i Srebrenica.

I juli 1995 omringede Ratko Mladic og de serbiske styrker Srebrenica, tvang hollandske soldater til at opgive den FN-sikrede zone og transporterede herefter tusinder af bosnisk muslimske mænd rundt til skoler, skove og marker. For at skyde dem.

»Men det er ikke, som de siger,« mener Petar Zivkovic.

»Serberne kunne ikke slå så mange ihjel. Og mange serbere døde også.«

Længere oppe ad strøget sidder den 23-årige Savo Golubovic, som læser psykologi på universitetet i Pale, og den 21-årige Milica Camur, som studerer russisk og serbisk sprog og litteratur. De er begge bosniske serbere. Og de keder sig.

For der er ingen diskoteker, barer, klubber eller andre steder, de studerende kan mødes i Pale. Så Savo og Milica hænger ud på gaden. Han er i hvid T-shirt og armybukser, hun er i sorte shorts, sort T-shirt, sorte Converse-sko og et sort læderarmbånd.

»Det er virkeligt kedeligt her,« siger Milica Camur.

Flere versioner af krigen
En af deres veninder kommer slæbende med to bæreposer fyldt med øl, chips og rakia - en hjemmelavet brændevin, som er meget udbredt på Balkan. De forklarer, at langt hovedparten i Pale, formentlig mere end 90 pct., er serbere, men at der også er enkelte kroatere og bosniske muslimer.

»Vi forsøger at lade være med at tale om krigen. Alle foretrækker at lade være. Men hver part har sin version af, hvad der skete,« forklarer Milica Camur.

Der er ingen tvivl om hendes version:

»Muslimerne vil gerne fortælle, at vores folk slog alle ihjel. Men Mladic var ikke kriminel, han var general. Og krig handler ikke bare om, at man sætter sig ned og drikker en cola og spiser en sandwich,« siger Milica Camur.

Hun fastholder, at de bosniske muslimer var mindst lige så brutale, og at hun har dokumentation for alle sine påstande. For hun har gemt serbiske aviser og udklip derhjemme. Vi må godt komme med hjem og se dem.

»Og min far har fortalt mig alt, hvad der skete, og han deltog selv i krigen,« tilføjer hun.

Srebrenica Milica Camur mistede sin farbror under krigen. Han blev 19 år. Hendes 21-årige veninde, som lige er ankommet med øl, sprut og chips, vil ikke have sit navn i avisen. Men siger:

»Jeg vil ikke sige, at vi var de bedste under krigen. Men der siges så mange forkerte ting om serberne.«

»Der kan ikke være blevet skudt så mange bosniske muslimer i Srebrenica,« afbryder Savo Golubovic og slår ud med hænderne.

»For så mange soldater havde vi slet ikke derude.«

»Og hvor er alle de skyldige muslimer og de skyldige kroatere?« spørger Milica Camur og tilføjer:

»Haag interesserer sig kun for serberne.«

Krig handler ikke bare om, at man sætter sig ned og drikker en cola og spiser en sandwich.

Milica Camur, 21-årig indbygger i Pale, som mener, at den serbiske hærchef Ratko Mladic blot passede sit job som general.


Sådan går det i eks-Jugoslavien

Foto: Grafik: Malene Andersen

Copyright: Jyllands-Posten

Opgaver

1. Før du læser artiklen "Her er Mladic en helt"
Inden du går i gang med at læse artiklen, skal du undersøge hvem Mladic var.
Læs mere

2. Krigsforbryder anses for helt blandt de unge
Den serbiske krigsforbryder er ophøjet til heltestatus for unge serbere, der heller ikke har hørt om massakren i Srebrenica.
Læs mere

Links

Dansk flygtningehjælps arbejde i Bosnien-Hercegovina (Dansk)
DFH arbejdede under krigen for at støtte flygtningene i krigsområdet gennem distribution af fødevarer og anden nødhjælp.

Dansk Røde Kors i Bosinen (Dansk)
Om Dansk Røde Kors' arbejde i Bosnien.

Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag (Engelsk)
Sitet indeholder sagerne om krigsforbrydelser begået i det tidligere Jugoslavien. Det er muligt at finde historien bag ICTY og baggrunden for dens oprettelse. Det er også muligt at finde det fulde anklageskrift mod Slobodan Milosevic og forskellige vidneudsagn på hjemmesiden.

Folkedrab.dk (Dansk)
Folkedrab.dk er en portal til undervisning og oplysning om Holocaust og andre folkedrab. Hjemmesiden har blandt andet et helt tema om folkedrabet i Bosnien.

Krigen i Bosnien
Krigene i eks-Jugoslavien i 1990' erne handlede som udgangspunkt om, at Serbien ikke ville acceptere de øvrige republikkers løsrivelse.

Krigen i Bosnien-Hercegovina brød ud i 1992. Bosnien-krigen blev den hårdeste af Balkankrigene, fordi landet i sig selv består af tre større etniske grupper: Bosniske muslimer, ortodokse serbere og katolske kroater. I alt mistede ca. 100.000 mennesker livet under Bosnien-krigen.

Massakren i den østbosniske by Srebrenica, hvor ca. 8.000 muslimske mænd og drenge blev henrettet på få uger, er i eftertiden blevet symbolet på Bosnien-krigen.

Krigen blev afsluttet med Dayton-aftalen i 1995, som groft sagt indebar, at de interne bosniske grænser mellem de etniske grupper blev trukket, hvor tropperne stod. I dag er Bosnien inddelt i tre enheder: Føderationen (overvejende bosniske muslimer og bosniske kroater), Republika Srpska (overvejende bosniske serbere) og en tredje mindre selvstændig enhed.

Alle opgaverne
Se opgaverne til artiklen "Her er Mladic en helt" nederst på siden.
Landefakta
Bosnien-Hercegovina
Vidste du at Bosnien-Hercegovina har 20 km kystlinje, og at hovedstaden hedder Sarajevo?
Landeportræt
'