Sitemap | Avanceret søgning |

De venter på de døde

Hajra Catic er så desperat efter at identificere sin dræbte søn, at hun har hentet et kranium fra et mineret område. Næsten 10.000 savnede fra krigen i Bosnien er stadig ikke identificeret.

Af JULIE HORNBEK TOFT og LARS NØRGAARD PEDERSEN
Publiceret 13-10-2011

SREBRENICA, TUZLA, BOSNIEN
Af og til tager Hajra Catic kraniet frem og aer det forsigtigt.

Hvis et stykke smuldrer af, sørger hun omhyggeligt for at pakke det ned i den plasticæske, hvor hun gemmer kraniet og en håndfuld knogler. Hun håber, at det er resterne af hendes søn.

Det er 16 år siden, at Hajra Catic' søn Nihad forsvandt.

Hun ved, at sønnen forsøgte at flygte fra den østbosniske by Srebrenica, da de bosniskserbiske tropper i juli 1995 invaderede den FN-beskyttede zone. Hun ved også, at Nihad var med i en gruppe, der forsøgte at flygte over bjergene til et bosnisk muslimsk område.

Men det er faktisk alt, hun ved.


Hajra Catic håber, hun har fundet sin afdøde søn
Den 65-årige Hajra Catic i sit hjem i Srebrenica i Østbosnien, hvor ca. 8.000 bosnisk-muslimske mænd og drenge blev myrdet på få dage i 1995. Hajra Catic håber, at hun har fundet sin afdøde søns kranium.
Foto: Julie Hornbek Toft

Hajra Catic ved ikke, hvad der skete med hendes 26-årige søn. Hun ved end ikke, om det kranium, hun gemmer i en æske, er hans. Men hun håber det. Og indtil andet er bevist, tror hun på det.

Den 65-årige kvinde sidder rank i sin gulvlange sorte bomuldskjole. Hænderne er roligt foldet i skødet. Hajra Catic mistede både sin mand og yngste søn under massakren i Srebrenica.

Sønnens knogler
Fra den slidte plyssofa fortæller hun, hvordan hun i juni i år besluttede at marchere ind i et minefelt for at finde Nihads knogler. Hun havde fået et tip om, at det netop kunne være i det område, at sønnens knogler lå.

Hajra Catic er blot én blandt tusinde bosniere, der stadig venter på, at telefonen ringer og nogen fortæller, at deres søn, mand eller far er blevet fundet.

Borgerkrigen i Bosnien kostede ca. 100.000 livet. Næsten 10.000 personer savnes stadig, viser tal fra International Commission on Missing Persons (ICMP), som leder efter savnede personer.

Hvert år finder efterforskerne nye massegrave, og flere ofre identificeres. Men det er en besværlig opgave at identificere knoglerne. Det ved de alt om i den bosniske storby Tuzla.

Lugten i kølerummet er genkendelig for dem, der har besøgt en kostald: en tør luft af skidt med et strejf af ammoniak.

»Det er det forrådnende væv,« siger Laura Yazedijan, en canadisk retsmediciner, der viser os rundt på ICMP's identifikationscenter i Tuzla.

»Nogle af de kroppe, vi fandt for nogle år siden, venter stadig på at blive identificeret. Nu finder vi stort set ikke hele kroppe mere. Kun knogler.«

Centret beskæftiger sig udelukkende med at identificere ofre fra Srebrenica-massakren. I den enorme nedkølede lagerhal står række efter række af gulv til loft-reoler fyldt med store hylder. Her ligger over 4.000 plasticposer med resterne af ca. 700 lig.

Nogle vil snart blive begravet. Andre skal blive et stykke tid. Enten fordi retsmedicinerne endnu ikke har identificeret knoglerne. Eller fordi de efterladte vil vente med begravelsen.

»Vi kan dna-identificere ud fra en enkelt tand, men mange familier venter med at begrave, til flere kropsdele er fundet,« siger Laura Yazedijan.


Et puslespil af knogler
Retsmedicineren Laura Yazedijan forsøger at løse et puslespil af knogler på sit laboratorium i Tuzla.
Foto: Julie Hornbek Toft

Flere begravelser
Andre begraver de knogler, der nu engang er fundet. Og mange har begravet den samme person flere gange, når nye knogler er dukket op.

Emnet har udløst et religiøst tovtrækkeri i Bosnien, fordi mange muslimer gerne vil følge skikkene om at begrave så meget som muligt af kroppen.

Øverst på reolerne i kølerummet ligger bunker af brune papirposer med ofrenes ejendele. De er blevet fotograferet og samlet i en bog, hvor side efter side viser fotos af f.eks. et par falske turkise Adidas-shorts, en kam, en stålske eller et brev skriblet i sort blæk og foldet til at passe en bukselomme.

Laura Yazedijan viser os ind på sit kontor. På et stålbord ligger et halvsamlet skelet af gråbrune, skrammede knogler: en håndfuld knækkede ribben, en hofte brækket i tre, dele af en rygsøjle, et lårben og en overkæbe med et par tænder. Kranium, hænder, ben, arme og fødder mangler.

»Dette er en mand, som var 40 til 50 år og 177 til 183 cm høj,« konstaterer Laura Yazedijan.

»Vi har allerede et navn forbundet med dette individ,« tilføjer hun.

Som mange af ofrene fra Srebrenica er denne mand allerede blevet begravet to gange. De bosnisk-serbiske styrker forsøgte at sløre massakren i Srebrenica ved at flytte ligene fra en massegrav til en anden. De "sekundære grave" er en voldsom udfordring for efterforskerne.

De serbiske soldater brugte traktorer og gravkøer til at grave ligene op, læsse dem på lastbiler og smide dem i nye grave. Det har rykket kroppene fra hinanden og blandet knoglerne til et kriminalteknisk puslespil.


Massebegravelser
Sommeren 1995 blev ca. 8.000 bosniske muslimer dræbt på få uger ved Srebrenica i Østbosnien. Ligene blev spredt i forskellige massegrave. Retsmedicinerne arbejder fortsat på at identificere lig, så der bliver hvert år begravet flere ofre ved mindelunden i Srebrenica. Dagen før massebegravelsen i juli i år besøgte efterladte de 613 kister. Kisterne stod i en nedlagt fabrik nær mindelunden og indeholdt de identificerede knoglerester.
Foto: Julie Horbek Toft

Titusinder af blodprøver
Engang fandt efterforskerne 15 kropsdele fra den samme mand fordelt i fem forskellige grave.

Knoglerne på Laura Yazedijans stålbord er fundet i den samme sekundære grav, men i forskellige hjørner af massegraven. Laura Yazedijan ved, at knoglerne er fra den samme mand, fordi små prøver fra hvert ben er blevet dna-testet og kørt igennem ICMP's enorme bloddatabase.

70.447 bosniere har afleveret blodprøver i håb om at finde et familiemedlem. Indtil nu har ICMP identificeret over 13.580 savnede.

En af dem var gift med Hajra Catic, kvinden fra Srebrenica med kraniet. Hendes mand blev fundet i en massegrav i 1998 og identificeret syv år senere ved hjælp af dna.

Hajra Catic blev kaldt ind på ICMPs kontorer for at identificere hans tøj. Den sidste gang, hun så ham i live, fulgte han hende til den hollandske FN-base nær Srebrenica i juli 1995. Han blev pågrebet af de serbiske styrker. Hendes mand var blevet skudt i nakken, har ICMP oplyst.

Men sønnen Nihad har efterforskerne ikke fundet. Det betyder meget for Hajra Catic, at det sker.

En af Nihads venner har fortalt hende, at han var sammen med Nihad, da de blev ramt af en granat i 1995. Men han kunne ikke bære Nihad og efterlod ham i skyggen af et træ. Efter krigen tegnede vennen et kort over, hvor han efterlod Nihad, forklarer Hajra Catic.

I mange år har hun forsøgt at få myndighederne til at rydde området for miner. Det er ikke lykkedes.

Og så besluttede hun en onsdag i juni 2011 at vandre ind i området, forklarer hun.

»Jeg havde ventet i næsten 16 år. Nu ville jeg ikke vente længere.«

Hun fortæller, at Nihads ven kørte hende op i bjergene og viste hende stedet.

»Jeg gik ind i området og fik øje på et stykke knogle dækket af visne blade. Det lignede bare et lillebitte ben. Jeg knælede og børstede bladene væk med mine hænder. Jeg så, at det var den øverste del af et kranium,« siger hun.

»Jeg har fundet ham, tænkte jeg, og lagde kraniet i en plasticpose. Jeg tog det med hjem og vaskede det, så godt jeg kunne,« siger Hajra Catic.

Kraniet er på hendes kontor i byen Tuzla, hvor hun leder Srebrenicas Kvinder, en forening for kvinder, der har mistet sønner, brødre, mænd eller fædre i massakren.

Ingen sikkerhed
Hajra Catic' historie har tiltrukket en del opmærksomhed. Hun viser os et opslag i den lokale avis med et helsidesfoto af hende og kraniet. Hun erkender, at hun ikke har nogen garanti for, at det faktisk er sønnen.

»Men jeg føler, at det er min søns kranium. Viser det sig, at det ikke er Nihad, vil jeg bare være glad for, at en anden mor har fundet sin dreng,« siger hun.

Hajra Catic har ikke fået kraniet dna-testet. For hun brød muligvis loven, da hun fjernede potentielt bevismateriale fra et gerningssted.

Derfor vil ICMP ikke teste knoglerne, siger hun.

»Men jeg er bedøvende ligeglad. Jeg har allerede lidt så meget,« siger Hajra Catic.

»Det var sådan en lettelse, da de fandt min mand, og jeg endelig kunne begrave ham.

Give ham fred. Give mig selv fred. Jeg vil gøre det samme for min dreng. Ved at finde knoglerne finder jeg en smule af sandheden. Det er det, der betyder noget. At finde Nihad. Og lidt retfærdighed.

Copyright: Jyllands-Posten

Opgaver

5. Srebrenica
I sommeren 1995 blev ca. 8000 bosniske muslimer dræbt indenfor få uger ved Srebrenica i Bosnien.
Læs mere

6. Identificeret
Hajra Catic har været inde i mineret område for at lede efter sin søns lig. Hun er sikker på, hun fandt hans kranie. Nu opbevarer hun det i en plastikæske.
Læs mere

Krigen i Bosnien-Hercegovina
Krigene i eks-Jugoslavien i 1990' erne handlede som udgangspunkt om, at Serbien ikke ville acceptere de øvrige republikkers løsrivelse.

Krigen i Bosnien-Hercegovina brød ud i 1992. Bosnienkrigen blev den hårdeste af Balkankrigene, fordi landet i sig selv består af tre større etniske grupper: bosniske muslimer, ortodokse serbere og katolske kroater. I alt mistede ca. 100.000 mennesker livet under Bosnien-krigen.

Massakren i den østbosniske by Srebrenica, hvor ca. 8.000 muslimske mænd og drenge blev henrettet på få uger, er i eftertiden blevet symbolet på Bosnien-krigen.

Krigen blev afsluttet med Dayton-aftalen i 1995, som groft sagt indebar, at de interne bosniske grænser mellem de etniske grupper blev trukket, hvor tropperne stod.

I dag er Bosnien inddelt i tre enheder: Føderationen (overvejende bosniske muslimer og bosniske kroater), Republika Srpska (overvejende bosniske serbere) og en tredje mindre selvstændig enhed.

Alle opgaver
Se opgaverne til artiklen "De venter på de døde" nederst på siden.
De venter på de døde
Næsten 100.000 mistede livet under Bosnien-krigen. 20 år efter mangler 10.000 stadig at blive identificeret.
Se billedserie
Landefakta
Bosnien-Hercegovina
Vidste du at Bosnien-Hercegovina har 20 km kystlinje, og at hovedstaden hedder Sarajevo?
Landeportræt
'