Sitemap | Avanceret søgning |

Savnet efter de savnede

I Bosnien-Hercegovina lever man med længslen efter dem, som var. Borgerkrigen er slut, men landet er stadig splittet.

Af Jette Elbæk Maressa, International korrespondent

Gravpladsen ved Srebrenica får konstant nye grave. Ikke fordi indbyggerne i Srebrenica som sådan er i større fare for at dø end så mange andre. De begraver stadig ofrene for massakren i 1995.

Mens hollandske FN-soldater passivt så til, jog serbiske styrker mere end 8000 af Srebrenicas mænd, unge og drenge ud af byen. De vendte aldrig tilbage, men endte deres dage i massegrave.

Endnu arbejder retsmedicinere på at identificere de mange lig.   På centret i den nærliggende by Tuzla ligger 3.500 ligposer med rester fra over 1000 mennesker, som skal identificeres.

Hver gang et nyt lig har fået navn, skal der skabes plads til endnu en grav på den muslimske kirkegård.

Massakren i Srebrenica betegnes som den værste i Europa siden Anden Verdenskrig, og den er blevet et symbol på, hvor lidt FN magtede at stille op, da borgerkrigen rasede i Bosnien-Hercegovina. FN organiserede såkaldt sikre zoner for de forfulgte muslimer, men de soldater, som skulle passe på byerne, kunne reelt intet stille op. De skød ikke igen.

En markant undtagelse på det er dog de danske soldater, som gav serberne modstand, da de selv blev lokket i baghold ved Tuzla. De danske Leopard-kampvogne åbnede ild og vandt det slag, som i dag kaldes "Operation Bøllebank".

Efter tre et halvt års borgerkrig blev der sluttet fred i Bosnien-Hercegovina i slutningen af 1995. Snigskytterne på hovedstaden Sarajevos tage, kunne pakke sammen, og det normale liv vendte så småt tilbage til det splittede land.

Men intet er alligevel helt, som det plejede at være i Bosnien-Hercegovina, som tidligere var en del af det kommunistiske Jugoslavien. Dengang skelnede man ikke så meget til, hvem der var muslim, og hvem der var kristen, eller hvilken etnisk gruppe man tilhørte.

Borgerkrigens måske dybeste spor er, at nu er befolkningen delt efter religion og etnisk tilhørsforhold. Knapt halvdelen af de 4,6 mio. mennesker, som bor i Bosnien-Hercegovina er bosniakker, det vil sige bosniske muslimer, lidt over en tredjedel er bosniske serbere, 14 pct. er bosniske kroater. I landet bliver der både talt bosnisk, serbisk og kroatisk, og man kan se vejskilte både med latinske bogstaver og det kyrilliske alfabet.


Bosnien
I foråret 2011 tog Morgenavisen Jyllands-Posten til den overvejende serbiske by Banja Luka sammen med Almasa og Bego Turan, som flygtede til Danmark for 18 år siden og begge er muslimer.

Selv om krigens rædsler sidder dybt i ægteparret Turan, drømmer de om en fredfyldt alderdom i det land, de engang var lykkelige i. Et par hundrede meter fra Bego Turans barndomshjem ligger familiens gravsted, hvor hans forældre og bror ligger begravet.
Foto: Helle Arensbak

Opdelingen af landet afspejler i sig selv, at Bosnien-Hercegovina ikke er nogen homogen stat. Landet er delt i to områder med hver sit særpræg og hver sin opfattelse af historien: Føderationen Bosnien-Hercegovina, hvor der overvejende bor bosniakker, som er muslimer og bosniske kroater, som er katolikker og Republika Srpska, hvor de serbiske ortodokse holder til. De to områder fungerer på mange måder som hver sin selvstændige stat.

Bosnien-Hercegovina arbejder på at blive medlem af EU. For nyligt fik nabolandet Kroatien besked på, at det er klar til at blive medlem.

Mange flygtninge fra borgerkrigen bor i Danmark, en del er vendt tilbage igen til Bosnien-Hercegovina eller overvejer at gøre det.

I foråret 2011 tog Morgenavisen Jyllands-Posten til den overvejende serbiske by Banja Luka sammen med Almasa og Bego Turan, som flygtede til Danmark for 18 år siden og begge er muslimer. Ved synet af deres gamle boligkvarter måtte de konstatere, at alt er forandret. Før borgerkrigen boede der omkring 4000 muslimer i kvarteret, nu er der kun ganske få tilbage.

Fakta: Borgerkrigen i Bosnien
Borgerkrigen i Bosnien begyndte i foråret 1992, efter Bosnien havde erklæret sin selvstændighed fra et Jugoslavien i opløsning. Krigen varede næsten fire år og kostede over 100.000 mennesker livet - 1,8 mio. blev drevet på flugt.

Det var en krig mellem muslimer, bosniske serbere (ortodokse kristne) og bosniske kroater (katolikker).

Omkring 20.000 bosniere flygtede til Danmark under borgerkrigen i Bosnien. Langt størstedelen var muslimer.

Landefakta
Bosnien-Hercegovina
Vidste du at Bosnien-Hercegovina har 20 km kystlinje, og at hovedstaden hedder Sarajevo?
'