Sitemap | Avanceret søgning |

Landet som både findes og ikke findes

Kosovo erklærede sig selvstændigt i 2008, men det er ikke alle lande, som vil anerkende det.

Af Jette Elbæk Maressa, International korrespondent

Er Kosovo et rigtigt land? Det afhænger af, hvem man spørger, og spørger man i nabolandet Serbien, vil svaret være nej.

Indtil 2008 var Kosovo teknisk set en del af Serbien som en autonom provins, men med international beskyttelse under FN. Det lille land med bare et par mio. indbyggere var et af de sidste, som ikke havde fået selvstændighed efter de blodige krige på Balkan i 1990'erne, men også et af de mest vanskelige at dele, blandt andet fordi man frygtede, at muslimerne ville tage hævn over det serbiske mindretal i landet.

For serberne var Kosovo mere end et lille hjørne af Serbien. I Kosovo findes Solsortesletten, og det var her, at Jugoslaviens tidligere leder Slobodan Milosevic proklamerede sine drømme om et Storserbien.

Senere gik han og hans ligesindede grundigt til værks: Omkring 800.000 muslimer i Kosovo blev sendt på lange marcher eller skudt i Milosevics forsøg på at rense Kosovo for muslimer.


Kosovo
Den delte by Mitrovica. Serbere og Albanere holder sig til hver sin del af byen. Broen Austerlitz som går over floden Ibar. Floden deler Mitrovica mellem Serbere og Kosovo Albanere.
Foto: Jan Dagø

Flere forsøg på at mægle mellem partnere brød sammen, og i 1999 besluttede Nato at gå i aktion mod Milosevic, som blev udsat for massive bombardementer fra blandt andet danske jagere.

I juni 1999 accepterede Milosevic en våbenhvile, og Kosovo kom under FN-administration. Flere forsøg på at finde en løsning på Kosovos fremtid strandede. Da det i slutningen af 2007 stod klart, at der ikke kunne samles opbakning til en løsning, som kunne anerkendes i FN, endte Kosovo i februar 2008 med at udråbe sin egen selvstændighed.

Ud over Serbien er Rusland stærkt modstandere af selvstændigheden, og også inden for EU er der lande, som ikke vil anerkende Kosovo. (Cypern Grækenland, Spanien, Rumænien og Slovakiet). Det skyldes blandt andet, at nogle lande frygter, at deres egne mindretal vil bryde ud og erklære sig selvstændige, hvis Kosovo anerkendes.

Danmark var blandt de første EU-lande til at anerkende Kosovo. Danmarks udenrigsminister dengang, Per Stig Møller (K), sagde, at det var vigtigt for regeringen, at Kosovo selv havde forpligtet sig til at etablere et »demokratisk, sekulært og multietnisk land, som sikrer mindretalsbeskyttelse.«

Hermed hentydes især til, at kosovo-albanerne, som i dag sidder på magten, skal behandle det serbiske mindretal ordentligt.

Mens serberne hidtil har haft hovedrollen, når der er talt om krigsforbrydelser i Kosovo, så er det internationale samfund også begyndt at interessere sig for, hvad der foregik på den kosovo-albanske side. EU besluttede i juni at undersøge, om der er hold i påstande om, at Kosovos befrielseshær, UCK, har bortført og dræbt serbere og kosovo-albanske kollaboratører, taget deres organer og solgt dem på det sorte marked. Anklagerne for denne og flere "mafia-agtige" forhold rettes også mod Kosovos premierminister, Hashim Thaci.

Forhandlingerne mellem Serbien og Kosovo foregår stadig. Serbien vil gerne med i EU, men det sker næppe, før end problemet med Kosovo er løst.

Kosovo regnes som et af Europas fattigste lande.

Fakta om Kosovo
2,1 mio. indbyggere.

Har selv erklæret sig selvstændigt i 2008.

88 pct. af befolkningen er kosovo-albanere, som er muslimer.

7 pct. er serbere, som er ortodokse.

5 pct. tilhører andre etniske grupper.

I Kosovo tales der både albansk og serbisk.

Landefakta
Kosovo
Kosovos flag har seks stjerner, hvor hver stjerne repræsenterer en af ​​de største etniske grupper i Kosovo: albanere, serbere, tyrkere, gorani, romaer og bosniere.
'