Sitemap | Avanceret søgning |

Islamisk parti vandt det tunesiske valg

International Al Nahda er Tunesiens største parti

Af Sanne Gram
Publiceret 25-06-2012

Det var Det Arabiske Forårs første og frie valg. Med en stemmedeltagelse på ca. 90 pct. markerede tuneserne sig igen som pionerer på vejen mod demokrati.    

Det moderate islamiske parti Al Nahda har vundet en overbevisende sejr og indtaget 90 af de 217 pladser i det midlertidige parlament, hvis primære opgave bliver at skrive en ny forfatning.   


Første frie valg
Zeinab Kadri, med det røde tunesiske flag om skuldrene, stemte for første gang i juni 2011. Da Jyllands-Postens journalist talte med hende ude foran valglokalet, var hun så nervøs, at hun næsten rystede. Hun stemte på et midterparti.
Foto: Niels Hougaard
 
 
Det er en gigantisk sejr for Al Nahda, der var forbudt under den tidligere præsident, Zine el-Abidine Ben Ali, som blev tvunget til at flygte ud af landet i januar. 

Før valget var det bebudet, at Al Nahda ville få mellem 25 og 30 pct. af stemmerne, men sejren blev endnu større end ventet med 41,47 pct. 

De sekulære er skeptiske 
Selv om Al Nahda har afvist alle anklager om, at partiet ønsker at indføre en islamisk stat i Tunesien, har mange sekulære modtaget valgresultatet med dyb skepsis. De frygter, at Al Nahda ikke fortæller sandheden, og at man først vil se partiets rigtige ansigt, når det kommer til magten. 

Al Nahda har lovet, at man vil føre en samarbejdspolitik, men det har ikke fået de sekulære til at slappe af. I flere byer rundt om i Tunesien udløste resultatet uroligheder, og mange er urolige for, at deres revolution vil blive »kidnappet« af islamisterne.  

Eksperter har antydet, at bekymringen for Al Nahda er overdrevet, og at frygten er et levn fra det tidligere regimes skræmmebillede af islamisterne.  

Der har været tusindvis af valgobservatører - både lokale og internationale - til at overvære det tunesiske valg. Der er ikke registreret valgfusk, og det internationale samfund har rost tuneserne for deres eksemplariske gennemførelse af valget.  

Copyright: Jylllands-Posten

Opgaver

11. Islamisk parti vandt det tunesiske valg
Skim billeder og artikel, inden du besvarer spøgsmålene.
Læs mere

12. Islamisk parti vandt det tunesiske valg
Besvar spørgsmålene, når du har læst artiklen.
Læs mere

Tuneserne går til valg
I landet hvor det arabiske forår startede, gik tuneserne i denne uge til deres første frie demokratiske valg. JP's mellemøstkorrespondent Sanne Gram og fotojournalist Niels Hougaard var i Tunesien i dagene omkring valget.
Se billedserie
Undervisningsartikler
Berømmelsens pris
Et halvt år senere: Under de første frie valg i Tunesien og efter, at oprøret i Tunesien havde bredt til flere lande, vendte Sanne Gram og Niels Hougaard tilbage til Muhammed mor, som i mellem tiden var flyttet til en forstad i Tunis.

Folket venter på frihed
Mens Ben Ali sad ved magten, turde borgerne ikke kritisere regimet. Fem dag efter hans flugt, begyndte tuneserne at tale. Mest om livet under Ben Ali. Fremtiden er uvis.

Han satte ild til sig selv, fordi han blev ydmyget
Historien om Muhammed Bouazizi gik verden rundt, og endnu i dag er han symbolet på den tunesiske opstand, som tvang præsident Ben Ali til at forlade landet i januar 2011. En uge efter Ben Alis fald, besøgte journalist Sanne Gram og fotograf Niels Hougaard Muhammeds mor.

Jeg vil ikke deltage i valget og være med i det skuespil
27-årige Lina Ben Mhenni udfordrede Tunesiens styre ved at skrive blogs med kritik af Ben Alis styre. Præsidenten er væk, men ytringsfriheden har ikke fået det bedre, mener hun få dage før Tunesiens første frie valg i oktober 2011.

Kvinderne i front
Kvinderne var med i første række under demonstrationerne. Sammenlignet med andre arabiske lande er ligestillingen nået langt i Tunesien.

Hvis du vil vide mere
'