Sitemap | Avanceret søgning |

Jeg vil ikke deltage i valget og være med i det skuespil

27-årige Lina Ben Mhenni udfordrede Tunesiens styre ved at skrive blogs med kritik af Ben Alis styre. Præsidenten er væk, men ytringsfriheden har ikke fået det bedre, mener hun få dage før Tunesiens første frie valg i oktober 2011.

Af Sanne Gram
Publiceret 25-06-2012

En dag i april 2010 ringede Lina Ben Mhennins far til hende og fortalte, at der havde været indbrud i familiens hjem. Men det var ikke et almindeligt indbrud, for det var kun nogle af Lina Ben Mhennis ting, der var blevet taget. Computeren var væk, det samme var nogle dvd'er med dokumenter, hendes kameraer samt hendes eksterne harddisk.

Det var ingen tvivl om, at de var ude på at stoppe hendes skriverier, og Lina Ben Mhenni var heller ikke i tvivl om, hvem det var.

»Det var det politiske politi. Det ville ikke have, at jeg skrev om menneskerettigheder og kritiserede regimet, og derfor tog politiet mine ting,« siger hun.

Lina Ben Mhenni sidder på fortovscafeen L'Universe på Avenue Habib Bourguiba i det centrale Tunis. Det er først på aftenen, og omkring hende sidder tunesere i små grupper ved bordene og taler heftigt.

Pludselig rejser en mand ved nabobordet sig op og råber højt: »Dégage«. Det betyder »forsvind«, og netop det ord blev råbt ivrigt på samme avenue i januar, da vrede demonstranter krævede den daværende præsident, Zine el-Abidine Ben Alis, afgang. I aften er råbet rettet mod til den nuværende, midlertidige ledelse, som mange tunesere kritiserer for at bestå af for mange medlemmer af det tidligere styre. 


Lina Ben Mhenni
Tuneserne gik til valg i januar 2011, men Lina Ben Mhenni ville ikke afgive sin stemme.
»Jeg vil ikke deltage i valget. Intet har ændret sig siden Ben Ali, og jeg vil ikke være med i det skuespil,« sagde hun.
Foto: Niels Hougaard
 

Ingen ændringer 
Nu skal tuneserne til valg. Men ikke Lina Ben Mhenni.

»Jeg vil ikke deltage i valget. Intet har ændret sig siden Ben Ali, og jeg vil ikke være med i det skuespil,« siger hun. 

I stedet fortsætter hun med at skrive sine blogs på nettet. Siden 2007 har hun haft bloggen "En tunesisk pige", hvor hun har skrevet om alle de problematiske emner i det tunesiske samfund, som man ellers ikke turde tale om åbent. Hun har skrevet om kontroversielle emner som manglende ytringsfrihed, om menneskerettigheder og politik, og derfor var styret efter hende. 

»Det var farligt og meget svært under Ben Ali,« siger hun: »Min blog blev censureret, og min facebook var blokeret.  

De trængte ind på min personlige mail, og indimellem forsvandt nogle af mine mails. De politiske politibetjente fulgte mig hele tiden. De chikanerede mig verbalt, og de kaldte mig grimme og dumme ting,« siger hun. 

Men det fik hende ikke til at stoppe.  

»Når man tror på frihed og menneskerettigheder og har nogle principper, bliver man nødt til at gøre det. Jeg måtte kæmpe for min frihed og for tunesernes frihed.« 

Men var du aldrig bange?  

»Selvfølgelig følte jeg frygt. Men jo mere jeg følte, at de strammede grebet om mig, jo mere fik jeg lyst til at kæmpe mod dem,« siger hun.  

Modstand mod regimet 
Lina Ben Mhenni er vokset op med sin egen, kritiske holdning til tingene.

Hendes far, Sadok Ben Mhenni, var politisk fange under Habib Bourguiba, så hun har haft sin modstand mod regimet i blodet siden barndommen.

»Regimet er min fjende, for da jeg først forstod min fars historie, begyndte jeg at observere, hvad der foregik i Tunesien. Jeg opdagede, at undertrykkelse var overalt; også under Ben Ali. Jeg begyndte at sætte mig ind i hændelserne med tortur og de ulovlige arrestationer af politisk aktive studerende.«

To dage efter at Mohammed Bouazizi satte ild til sig selv i Sidi Bouzid og satte gang i de arabiske revolutioner, skrev Lina Ben Mhenni sin første blog om sagen. Og selv om regimet forsøgte at stoppe hende og andre bloggere i at fortælle omverdenen, hvad der foregik, ved at blokere for internetsiderne, stoppede hun ikke. 

I modsætning til 2008, da der også var optræk til en social revolution, lykkedes det regimet at nedtone urolighederne. Men det kunne de ikke denne gang. 

»Vi var blevet meget bedre til at benytte os af proxysider, så vi alligevel fik nyhederne og vores blogs ud til omverdenen. Derfor kunne regimet ikke stoppe os,« siger hun.  

Lidt lettere at skrive 
For internetaktivister er det blevet lidt lettere end før at skrive om kontroversielle emner, men det politiske politi holder stadig øje med bloggermiljøet, mener hun. 

»For tre dage siden begyndte der at være politi omkring mit hus. De forsøger at skjule sig ved at sidde i forskellige biler ved vores hus, men jeg kan se, at de er der.«  

Og det er ikke for beskyttelse, påpeger hun.  

»Jeg har ikke brug for beskyttelse, så det er helt klart for at holde øje med mig. De bryder ikke ind på min mail som før, men en af mine venner, som også er blogger, skrev i går på sin facebook, at der var blevet brudt ind på hans mail. Så det foregår stadigvæk.«

I januar talte tuneserne om, at man kunne mærke, at der var kommet bedre vilkår for ytringsfriheden. Er det en forkert opfattelse? 

»Vi havde mere frihed i en måned, og så gik det tilbage til det gamle. Man kan se det i fjernsynet. Da vi for nogle uger siden havde en fire timer lang demonstration, hvor der udbrød sammenstød mellem politi og demonstranter, fortalte de i fjernsynet, at den havde varet en halv time og havde været rolig,« siger Lina Ben Mhenni, der mener, at der er én eneste forklaring på, at tingene ikke har ændret sig.

»Selv om mange taler om, at Tunesien er godt på vej efter revolutionen, føler jeg ikke, at der er sket de store forandringer, for det er stadig de samme mennesker, der sidder på magten. Det er den samme gruppe folk, der censurerer og undertrykker befolkningen, så det har ikke ændret sig. Hvis Tunesien skal ændre sig, skal vi have fjernet disse folk fra magten,« siger hun.

Copyright: Jyllands-Posten

Opgaver

7. Jeg vil ikke deltage i valget og være med i det skuespil
Skim foto og artikel, inden du besvarer spørgsmålene.
Læs mere

8. Jeg vil ikke deltage i valget og være med i det skuespil
Besvar spøgsmålene, efter du har læst artiklen.
Læs mere


Lina Ben Mhenni
Foto: Stine Bidstrup

Lina Ben Mhenni
Født i 1984.

Hendes far er den tunesiske systemkritiker Sadok Ben Mhenni.

Siden 2007 har hun haft en blog på internettet, der hedder "En tunesisk pige". Her har hun skrevet om kontroversielle emner og har kritiseret regimet. Bliver beskrevet som Tunesiens mest prominente blogger.

Det førte under den tidligere præsident Zine el-Abidine Ben Ali til intens overvågning, hvor hun blev chikaneret på gaden, mens hendes personlige mail blev overvåget. Der blev også slettet e-mails derfra.

Hun er uddannet i lingvistik og har studeret i USA. Hun underviser i dag på Tunis Universitet.

Undervisningsartikler
Berømmelsens pris
Et halvt år senere: Under de første frie valg i Tunesien og efter, at oprøret i Tunesien havde bredt til flere lande, vendte Sanne Gram og Niels Hougaard tilbage til Muhammed mor, som i mellem tiden var flyttet til en forstad i Tunis.

Folket venter på frihed
Mens Ben Ali sad ved magten, turde borgerne ikke kritisere regimet. Fem dag efter hans flugt, begyndte tuneserne at tale. Mest om livet under Ben Ali. Fremtiden er uvis.

Han satte ild til sig selv, fordi han blev ydmyget
Historien om Muhammed Bouazizi gik verden rundt, og endnu i dag er han symbolet på den tunesiske opstand, som tvang præsident Ben Ali til at forlade landet i januar 2011. En uge efter Ben Alis fald, besøgte journalist Sanne Gram og fotograf Niels Hougaard Muhammeds mor.

Islamisk parti vandt det tunesiske valg
International Al Nahda er Tunesiens største parti

Kvinderne i front
Kvinderne var med i første række under demonstrationerne. Sammenlignet med andre arabiske lande er ligestillingen nået langt i Tunesien.

'