Sitemap | Avanceret søgning |

Han satte ild til sig selv, fordi han blev ydmyget

Historien om Muhammed Bouazizi gik verden rundt, og endnu i dag er han symbolet på den tunesiske opstand, som tvang præsident Ben Ali til at forlade landet i januar 2011. En uge efter Ben Alis fald, besøgte journalist Sanne Gram og fotograf Niels Hougaard Muhammeds mor.

Af Sanne Gram
Publiceret 20-01-2011

SIDI BOUZID

Før Mannoubia Bouazizi gik på arbejde fredag den 17. december 2010, kiggede hun ind på sin søn Muhammeds værelse. Han lå i sengen og sov med åben mund; han så meget træt ud.

»Jeg gik hen til hans seng og kyssede ham, før jeg tog af sted. Men jeg havde ikke fornemmelsen af, at han ville gøre skade på sig selv,« fortæller Muhammeds mor, Mannoubia Bouazizi.

Det blev det sidste kys, som hun gav sin søn. Nogle timer senere fik hun besked om, at hendes 26-årige søn havde sat ild til sig selv på hovedgaden og nu lå på hospitalet i bandager med svære forbrændinger.

18 dage senere døde Muhammed Bouazizi af forbrændingerne, som blev det indledningen til Det Arabiske Forår, for kort tid, efter at han havde sat ild til sig selv i protest mod styret i Tunesien, begyndte demonstrationerne mod præsident Zine El Abidine Ben Ali at sprede sig i hele landet.  

Muhammed Bouazizis familie bor få gyder fra hovedgaden i Sidi Bouzid, der ligger ca. 260 km. syd for hovedstaden Tunis.  

Selv om familien er i sorg, rækker Muhammed Bouazizis mor alligevel venligt hånden frem for at byde gæster indenfor.  

I den lille gårdhave foran huset står en lille gruppe mænd samlet; de er her for at støtte familien, hvis navn nu er kendt både i Tunesien og uden for landets grænser. Familien stiller hvide plasticstole og små skamler frem til gæsterne, før de begynder at fortælle om deres Muhammed, som ifølge hans søster Samira var »en kærlig og givende mand«.  

»Det er blevet sagt, at Muhammed tog livet af sig selv på grund af arbejdsløshed. Det er ikke sandt,« fortæller hans mor, Mannoubia. 

»Han var glad for at gå på gaden og sælge frugt og grøntsager, men han satte ild til sig selv, fordi han blev ydmyget af systemet, som hele tiden beslaglagde hans varer og ikke ville lade ham arbejde.«

Muhammed Bouazizi havde ingen tilladelse fra myndighederne til at sælge frugt og grøntsager på gaden, og han blev jævnligt chikaneret af myndighederne, fortæller Muhammeds bror, Salam.

Det samme skete den fatale formiddag i december.  

Der kom fire personer fra kommunen for at bede ham om at aflevere sine varer, og Muhammed kaldte på sin onkel, der ejer det nærliggende apotek. Onklen forsøgte at hjælpe og bad folkene fra kommunen om at lade Muhammed være i fred, men de hørte ikke efter. 

Muhammed gik sammen med dem hen på kommunen, hvor han endte i et mundhuggeri med en af de kvindelige medarbejdere. Familien kender ikke de præcise detaljer i samtalen, som endte med, at kvinden gav Muhammed en lussing. Muhammed blev vred og sagde, at han vil klage til guvernøren, som er den øverste myndighed i området. 

Afvist ved døren 
Men Muhammed blev afvist ved døren til guvernørbygningen, hvorefter han råbte, at han ville sætte ild til sig selv, hvis han ikke blev hørt.  

Muhammed blev ikke hørt. I stedet gik han over til en butik og købte halvanden liter benzin, som han hældte ud over sig selv.  

Som Muhammeds mor siger det: »Lighteren var stærkere end Muhammed.« På den anden side af gaden stod Yassin Heni i sin butik sammen med sin kone. 

Han fortæller, at han pludselig så en ung mand i flammer, og hans kone, som er sygeplejerske, tog en flaske vand og løb over mod Muhammed.  

»Først stod han på benene. Derefter faldt han sammen og rullede rundt på gaden. Min kone hældte vand ud over ham, mens en anden kom løbende med en frakke til at kaste over ham for at slukke ilden,« fortæller Yassin Heni, der har stillet sig ud på hovedgaden på det sted, hvor Muhammed faldt om.  

Imod religionen 
Hurtigt stimler folk sig sammen om Yassin Heni; de vil høre ham fortælle.  

»Jeg tænkte først, at det var et selvmord, men vi kendte ikke til motivet i begyndelsen. Det er første gang her i Sidi Bouzid, at nogen har taget livet af sig selv med ild. Andre har begået selvmord på grund af problemer i familien eller kærlighedskvaler, men ikke på denne måde,« siger Yassin Heni, der på trods af, at Muhammeds gerning fik tunesere over hele landet til at gå mod styret, mener, at Muhammed ikke skulle have taget livet af sig selv.  

»Det var ikke rigtigt at gøre sådan, for det er imod vores religion. Han skulle have brugt andre midler og have protesteret, men ikke med selvmord. Men hans handling vil have mange følger,« siger Yassin Heni.  

Et stort ansvar 
Muhammeds far døde, da han var tre år gammel. Siden giftede moderen sig igen og fik fire børn mere. Muhammed følte et stort ansvar over for sin familie, og allerede, da han var 12 år gammel, begyndte han at arbejde ved siden af sin skolegang. 

»Han stod op klokken fire om morgenen, hentede varer på markedet og solgte dem videre. Han købte selv sine bøger til skolen, og han kom tilbage med resten af pengene til mig. Han var en god dreng,« konstaterer hans mor Mannoubia.  

Intet svar fra hæren 
Da Muhammed var 19 år gammel, ville han ikke længere gå i skole, så han søgte ind i hæren. 

»Han lånte noget løbetøj af vores nabo, så han kunne træne til de fysiske prøver. Han var meget opsat på det og tog alle prøverne. Men hæren gav ham aldrig noget svar, og det slog ham meget ud. Det gjorde noget ved ham,« siger Mannoubia.  

Mens Muhammed opfordrede sin søster til at fortsætte sine studier, ville han selv hellere arbejde. Det er det, jeg er god til, sagde han altid til sin mor; det er der, jeg får nogle gode forretningstilbud. 

Et anderledes Tunesien 
»Han drømte om at kunne spare nogle penge sammen, så han kunne købe en bil i stedet for den lille vogn. Men det blev det ikke til,« siger hun.  

Men Muhammed var også interesseret i samfundet. Han ønskede et anderledes Tunesien, der var fri for korruption og ulighed. Derfor gik han ofte sammen med sin fætter Ali Bouazizi til flere demonstrationer i byen. Han var aktiv og var ikke bange for at sige sin mening, og ifølge fætteren var det en af årsagerne til, at myndighederne holdt øje med ham.  

»Han ville have frihed, han var aktiv, og han var meget solidarisk med andre mennesker. Det var på grund af hans politiske aktiviteter, at myndighederne var efter Bassbous,« siger fætteren, som bruger Muhammeds kælenavn: »Alle kaldte ham Bassbous.« 

Efter at Muhammed havde sat ild på sig selv og var kommet på hospitalet, mobiliserede byens aktivister sig. Med Muhammeds fætter Ali i spidsen stormede de guvernørens bygning og kom i kampe med politiet. Det blev det første sammenstød i den opstand, der endte med at vælte Tunesiens stærke præsident gennem 23 år.  

Nogen havde filmet Muhammeds brændende krop, og fætteren Ali var den første, der lagde filmen ud på Facebook. Han ville sprede historien; nu var det nok. Nu skulle der ske noget.  

»Jeg vidste, at hvis vi ville have historien ud, skulle vi bruge Facebook,« siger Ali, der efterfølgende blev arresteret, fordi han havde spredt historien på nettet.  

Han har stadig et blåt mærke på øjet som midlertidigt minde om anholdelsen. 

Hans død gav andre håb
Muhammeds søster Samira sidder i gårdhaven ved siden af sin mor. Hun var en af de første fra familien, der besøgte ham på hospitalet i Sidi Bouzid. Da moderen et kort øjeblik går ind i huset, fortæller hun, hvor chokerende det var at se Muhammed på hospitalet.  

»Jeg takker Gud for, at min mor ikke så ham i den tilstand, for han var ukendelig. Det var frygteligt,« fortæller hun.  

Mens Muhammed efter nogle dage blev overflyttet til et hospital med speciale i brandsår i Tunis, og familien sad ved hans sengekant og bad for hans liv, bredte demonstrationerne sig mod hovedstaden.  

Tusindvis af demonstranter stødte sammen med politiet, men Muhammed nåede ikke at se, hvordan præsident Ben Ali flygtede ud af landet.  

Hans søster er ikke i tvivl om, hvad Muhammed ville tænke, hvis han så, hvad han havde sat i gang. 

»Han ville have været glad, hvis han så, hvad der var kommet ud af det hele i dag. Før var der ingen retfærdighed, men hans død har betydet, at alle tunesere nu har fået et håb. Han har frigjort de undertrykte,« siger Samira. 

Copyright: Jyllands-Posten

Opgaver

1. Han satte ild til sig selv, fordi han blev ydmyget
Skim artiklen og billedet, inden du besvarer opgaven.
Læs mere

2. Han satte ild til sig selv, fordi han blev ydmyget
Besvar spørgsmålene, efter du har læst artiklen.
Læs mere


Muhammed Bouazizi på hospitalet
Den tunesiske præsident Zine El Abidine Ben Ali besøgte Muhammed Bouazizi på hospitalet i december 2010. Bouazizi satte ild til sig selv i frustration og protest over styret I Tunesien og blev dermed symbol på den tunesiske opstand, som blev indledningen til Det Arabiske Forår.
Foto: Pressefoto fra det tunesiske præsidentkontor/AP

Undervisningsartikler
Berømmelsens pris
Et halvt år senere: Under de første frie valg i Tunesien og efter, at oprøret i Tunesien havde bredt til flere lande, vendte Sanne Gram og Niels Hougaard tilbage til Muhammed mor, som i mellem tiden var flyttet til en forstad i Tunis.

Folket venter på frihed
Mens Ben Ali sad ved magten, turde borgerne ikke kritisere regimet. Fem dag efter hans flugt, begyndte tuneserne at tale. Mest om livet under Ben Ali. Fremtiden er uvis.

Islamisk parti vandt det tunesiske valg
International Al Nahda er Tunesiens største parti

Jeg vil ikke deltage i valget og være med i det skuespil
27-årige Lina Ben Mhenni udfordrede Tunesiens styre ved at skrive blogs med kritik af Ben Alis styre. Præsidenten er væk, men ytringsfriheden har ikke fået det bedre, mener hun få dage før Tunesiens første frie valg i oktober 2011.

Kvinderne i front
Kvinderne var med i første række under demonstrationerne. Sammenlignet med andre arabiske lande er ligestillingen nået langt i Tunesien.

'