Sitemap | Avanceret søgning |

Leksikon

A

Analfabet
En person, der ikke kan læse og skrive. Bruges kun om voksne - grænsen sættes ofte ved 15 år. Ca. 20 pct. af verdens voksne befolkning er analfabeter; i Afrika er andelen ca. 40 pct., i Asien ca. 25 pct. (tal fra 2000). Analfabetisme er mere udbredt på landet end i byerne, og der er flere kvinder end mænd, der ikke lærer at læse og skrive.

Arbejdsmarked
I en liberal markedsøkonomi er arbejdsmarkedet der, hvor arbejdskraften købes og sælges. Aktørerne på arbejdsmarkedet er arbejdstagerne og arbejdsgiverne.

Arbejdsstyrke
Arbejdsstyrken er summen af de beskæftigede og de arbejdsløse. I Danmark indgår cirka 2, 8 millioner mennesker i arbejdsstyrken, ud af de i alt 5,3 millioner, der bor i landet. De resterende 2,5 mio. mennesker er børn, unge under uddannelse, pensionister, førtidspensionister og andre, der ikke er i stand til at arbejde, enten midlertidigt eller permanent (tal fra 2005).

B

BNI
[Se Bruttonationalindkomst]

BNP
[Se Bruttonationalprodukt]

Boykot
En organiseret modstand mod noget eller nogen, man er utilfreds med og derfor ikke vil f.eks. samarbejde eller handle med. Et eller flere lande kan indføre en boykot mod et andet land, eller forbrugere kan vælge at boykotte et bestemt produkt. På den måde kan man forsøge at tvinge et land eller en producent til at forandre det, man er utilfreds med, oftest politiske forhold.

Brain Drain
Brain Drain betyder, at mange veluddannede indbyggere forlader et land, for at flytte til at andet land, hvor der er højere lønninger, lavere skat, flere udfordringer eller karrieremuligheder. Det kan betyde, at landet mister kvalificeret arbejdskraft og viden.

Bruttonationalindkomst
Den samlede indkomst, som et lands indbyggere skaber gennem deres produktive indsats i en periode.

Bruttonationalprodukt
Værdien af et lands samlede produktion af varer, tjenester og investeringer minus værdien af de råstoffer, der bliver brugt.

D

Dagpenge
Medlemmer af en arbejdsløshedskasse har mulighed for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, hvis de bliver ledige. Arbejdsløshedsforsikring er en frivillig forsikringsordning for lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og nyuddannede. Både lønmodtagere, arbejdsgivere og staten bidrager til at finansiere forsikringen.
[Se også Kontanthjælp]

Dansk Industri
Dansk Industri er en erhvervsorganisation og en arbejdsgiverforening, der arbejder for at give erhvervslivet bedre vilkår.

Datterselskab

 
[Se Koncern]

David Ricardo
Britisk økonom der levede fra 1772 til 1823. Han var den første økonom, der kunne føre et klart bevis for fordelene ved frihandel. Ricardo formulerede teorien om de komparative fordele, det fænomen, at et land sammenlignet med andre lande af forskellige årsager er i stand til at producere visse varer billigere. Ved at landene specialiserede sig i at producere de varer, som de var mindst dårlige til, og købte de andre varer hos hinanden kunne der skabes større produktion med den givne arbejdsstyrke i begge lande.
[Se også Frihandel]

Drivhuseffekten
Det fænomen, at drivhusgasser i Jordens atmosfære optager varmestråler fra Jorden, udsender dem igen og dermed holder på Jordens varme. Uden de naturligt forekommende drivhusgasser ville det være ca. 33 grader koldere på Jorden. "Den menneskeskabte drivhuseffekt" henviser til, at menneskers udledning af drivhusgasser har forøget atmosfærens indhold af gasserne og dermed bidraget til opvarmning af kloden.
[Se også Drivhusgasser]

Drivhusgasser
Luftarter, som gør atmosfæren omkring Jorden tættere, og dermed holder på Jordens varme - det, man kalder "drivhuseffekten". Menneskers udledning af drivhusgassen CO2 har længe været antaget at være den primære årsag til globale temperaturstigninger. I dag er andre drivhusgasser uden CO2 under mistanke for at spille en større rolle. Andre drivhusgasser er klor-fluor-kulstof-forbindelser (CFC-gasser), kvælstofilter (NOx'er), metan (CH4), lattergas (N2O), freon (CFC).og ozon (O3). Virkningen af udledte gasser sammenfattes normalt i en mængde "ækvivalent CO2", dvs. den mængde CO2, der modsvarer den pågældende påvirkning af atmosfæren. Nogle drivhusgasser kan nedbryde ozonlaget, der beskytter mennesker og planter mod solens skadelige stråler.
[Se også Drivhuseffekt]
[Se også Kyoto-aftalen]

E

Eksport
Salg af varer og tjenesteydelser til udlandet.

F

Fattigdomsgrænse
Forskellige lande har forskellige definitioner af, hvornår man er fattig - det kaldes fattigdomsgrænsen og er fastsat som den mindste indkomst, man kan opretholde et ikke-fattigt liv for i det pågældende land. Når Verdensbanken definerer fattigdom på tværs af regioner og lande, går de ud fra en absolut fattigdomsgrænse svarende til 1 dollar, eller ca. 6-7 kroner pr. dag. Ud fra denne definition skønnes ca. 21 % af befolkningen i u-landene at leve i absolut fattigdom. FN opererer også med en grænse for ekstrem fattigdom på 1 dollar om dagen til at leve for og har som et af sine 2015-mål at halvere antallet af mennesker i verden, som lever under denne grænse. Men fattigdom er et relativt begreb og svært at definere. Derfor har FNs udviklingsprogram, UNDP, nedsat en tænketank, International Poverty Centre, IPC, der skal forsøge at finde en bedre definition af fattigdom. Det kan ikke bare måles i, hvor mange penge man har, og om man får noget at spise eller har et sted at bo. Det afhænger også af adgang til sundhedsydelser, uddannelse, sociale ydelser, basal infrastruktur og sårbarhed i forhold til økonomiske kriser og social udstødelse. Opfattelsen af hvad der er "nok" til ikke at være fattig, varierer også meget fra kultur til kultur; en fattig amerikaner kan i en inders øjne se ud som en rig person.

Fattigdomsgrænse
Forskellige lande har forskellige definitioner af, hvornår man er fattig - det kaldes fattigdomsgrænsen og er fastsat som den mindste indkomst, man kan opretholde et ikke-fattigt liv for i det pågældende land. Når Verdensbanken definerer fattigdom på tværs af regioner og lande, går de ud fra en absolut fattigdomsgrænse svarende til 1 dollar, eller ca. 6-7 kroner pr. dag. Ud fra denne definition skønnes ca. 21 % af befolkningen i ulandene at leve i absolut fattigdom. FN opererer også med en grænse for ekstrem fattigdom på 1 dollar om dagen til at leve for og har som et af sine 2015-mål at halvere antallet af mennesker i verden, som lever under denne grænse. Men fattigdom er et relativt begreb og svært at definere. Derfor har FNs udviklingsprogram, UNDP, nedsat en tænketank, International Poverty Centre, IPC, der skal forsøge at finde en bedre definition af fattigdom. Det kan ikke bare måles i, hvor mange penge man har, og om man får noget at spise eller har et sted at bo. Det afhænger også af adgang til sundhedsydelser, uddannelse, sociale ydelser, basal infrastruktur og sårbarhed i forhold til økonomiske kriser og social udstødelse. Opfattelsen af, hvad der er "nok" til ikke at være fattig, varierer også meget fra kultur til kultur; en fattig amerikaner kan i en inders øjne se ud som en rig person.

Flaskehalse
Flaskehalse på arbejdsmarkedet opstår, når virksomheder oplever en efterspørgsel efter arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, og denne efterspørgsel ikke kan tilfredsstilles med lediges arbejdskraft.

FN / Forenede Nationer
De Forenede Nationer, i daglig tale FN, er en organisation af selvstændige stater, som tæller 191 medlemmer. Den er den eneste af sin art i verden og blev oprettet efter Anden Verdenskrig i oktober 1945, da 51 stater gik sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt. Via 14 særorganisationer og 35 programmer, fonde og andre underorganisationer, som alle dækker forskellige områder, er FN repræsenteret i næsten hele verden. Disse organisationer og programmer mv. udgør sammen med FN dét, man kalder FN-systemet. FN har hovedkvarter i New York.

Forskerordningen
En skatteordning, der giver udenlandske forskere særligt gunstige skatteregler ved ophold i Danmark, hvor de kan nøjes med at betale 25 % i skat. Målet med ordningen er at styrke dansk erhvervslivs og danske forskningsinstitutioners evne til at tiltrække og fastholde udenlandske forsknings- og udviklingsmedarbejdere. Formålet er at fremme Danmarks internationale konkurrenceevne.
[Se også Jobkortordningen]

Frihandel
Udenrigshandel, der er fri for told, regler for import og eksport og andre begrænsninger på handelen. Dem, der taler for frihandel, mener, at det vil betyde større velstand for alle nationer, fordi enhver vare vil blive produceret i det land, der kan lave den bedst og billigst.
[Se også Handelsbarrierer]

Fusion
At to selskaber sammensmeltes til et nyt, tredje selskab.

G

Globalisering
En udvikling, hvor kulturelle, politiske og økonomiske forhold bliver mindre nationalt bestemte og i stedet spreder sig over landegrænserne. Inden for kultur kan det f.eks. være TV-serier, som kan ses over større dele af verden, og inden for kommunikation betyder internettet, at mennesker i alle lande har adgang til de samme informationer. Politisk betyder globaliseringen, at internationale organisationer som FN, EU osv. får større betydning. Meget vigtig er også den økonomiske globalisering, der f.eks. ses i de multinationale selskabers produktion og salg i mange lande. En konsekvens af globalisering er, at varer kan fremstilles, der hvor det er billigst, og derefter eksporteres verden over . Det betyder, at mange af de varer, vi køber, som tidligere blev fremstillet i vores del af verden, nu laves i u-landene. 

Globaliseringsrådet
Globaliseringsrådet blev nedsat 5. april 2005 af regeringen. Rådet er blevet nedsat for at kunne rådgive om, hvad Danmark skal gøre, for at komme til at klare sig godt i fremtiden i en globaliseret verden.

H

Handelsbarrierer
Forhindringer for, at lande kan handle med hinanden - f.eks. regler for import og eksport, man har lavet for at beskytte nogle landes varer og velstand.
[Se også Frihandel]

I

Iland
Iland står for "industrialiseret" land, i modsætning til "udviklingsland" eller "uland".
[Se også Industrialisering]
[Se også Uland]

Illegal
Ulovlig.

IMF
Den Internationale Valutafond (International Monetary Fund), som blev etableret i 1945 for at fremme internationalt samarbejde om stabile valutakurser, for at fjerne valutabegrænsninger og bidrage til væksten i international handel. IMF giver lån til lande med betalingsbalanceproblemer og har spillet en stadig vigtigere rolle i udviklingslandene. Ofte er en aftale med IMF en forudsætning for, at et land får adgang til kapital fra andre kilder, f.eks. lån fra banker i de rige lande. IMF og Verdensbanken samarbejder i mange lande tæt om økonomiske omstruktureringer.

Immigrant
En, der er immigreret til et nyt område eller land; en indvandrer.

Immigrere
Det samme som at indvandre, altså rejse ind i et land for at bosætte sig der. Det modsatte af emigrere.

Imperialisme
Når et land stræber efter at få politisk eller økonomisk herredømme over andre områder uden for landets egne grænser.
[Se også Kolonialisme]

Import
Køb af varer eller tjenesteydelser fra udlandet. Man kan også tale om import af kultur eller livsstil, f.eks. import af ord fra det engelske sprog i det danske.

Indlandsis
Sammenhængende, affladede ismasser, der dækker store landområder i Arktis og Antarktis, hvor den årlige mængde af sne, der falder, er større end den, der smelter. Indlandsis findes også, hvor der falder mindre sne, end der smelter, men hvor dette underskud erstattes af gletscheris, der bevæger sig ud mod kanten.

Industrialisering
Udvikling i samfundet, hvor det forandrer sig fra landbrugssamfund til bysamfund, der er præget af industri. Et industrialiseret land eller industriland er betegnelsen for et samfund, hvor industrien er blevet et bærende erhverv - i modsætning til f.eks. agerbrugssamfund. Det, man kalder industrialismens gennembrud, skete først i England i 1700-tallet, derefter i det øvrige Vesteuropa og Nordamerika og i vor tid også i Japan, Østeuropa m.fl. De industrialiserede lande kalder man også for ilande, i modsætning til ulande, som står for udviklingslande.
[Se også Uland]

Infrastruktur
Det fælles navn for alle de ting, som er nødvendige for, at et samfund kan fungere og udvikles økonomisk. Et lands infrastruktur består f.eks. af jernbaner, veje, lufthavne, el- og vandværker, telefonnet og andet, som er nødvendigt for kommunikationen.

Innovation
Udviklingen af en ny idé og dens realisering i praksis. Der kan for eksempel være tale om nye produkters introduktion på markedet, indførelse af nye tekniske løsninger og fremgangsmåder i såvel private som offentlige organisationer, nye samværsformer eller indarbejdelse af nye skikke og adfærdsregler i samfundet. Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk anvendelse.

IT
IT er en forkortelse for informationsteknologi. Det er udstyr og teknikker til behandling og udbredelse af information, som for eksempel computere og Internet.

J

Jobkortordningen
Jobkortordningen blev indført i 2002. Den skulle i første omgang sikre virksomheder inden for IT-branchen højtuddannet arbejdskraft fra udlandet, hvis der var mangel på hjemlig arbejdskraft. Siden er ordningen udvidet til også at gælde ingeniører, læger og sygeplejersker; mens IT er trukket tilbage som følge af den høje arbejdsløshed. Tidligere var det de regionale arbejdsmarkedsråd, der godkendte ansøgningerne om udenlandsk arbejdskraft, men i dag varetages det af Udlændingestyrelsen.

K

Kapital
Kapital kan betyde pengemængde, men det kan også betyde de resurser, som en person eller en organisation har, fx uddannelse, bygninger og maskiner.

Kapitalisme
[Se Markedsøkonomi]

Know how
Kendskab til en sum af praktiske færdigheder og erfaringer, der sætter en person i stand til at fabrikere et bestemt produkt eller udføre et arbejde på rette vis, og som ikke har karakter af almen faglig viden.

Kolde krig, den
Den kolde krig var ikke en egentlig krig med væbnede sammenstød, men betegnelsen for det spændte forhold efter Anden Verdenskrig mellem Vest- og Østmagterne, anført af hhv. USA og Sovjetunionen. Den kolde krig var kendetegnet ved gensidig bekæmpelse med propaganda og ved truslen om regulær krig, som i nogle år ledte til militær oprustning på begge sider. Gennem 1960-80'erne skete en nedtrapning af spændingerne, og det er svært at sige, hvornår den kolde krig ophørte. Mange regner dog Berlin-murens fald i 1989 og opløsningen af Sovjetunionen som afslutningen på den kolde krig.

Kolonialisme
Når en stat gør et andet land til sin koloni, dvs. tager magten og bestemmer over landet og dets befolkning og ressourcer. Da europæerne tog ud på de store opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet, koloniserede de mange lande i Afrika, Asien og Amerika. De europæiske kolonimagter havde store økonomiske interesser i kolonierne, der var rige på råstoffer og arbejdskraft - mange steder i form af slaveri. På den måde blev hele verdensdele aktivt ændret både økonomisk, politisk og kulturelt - de lande, der i dag omtales som ulande, har stort set alle været underlagt kolonialismen. I 1900-tallet blev kolonialisme mere og mere fordømt, og de eksisterende kolonier fik selvstyre, mange steder gennem uafhængighedskrige.

Koloniherrer
De mennesker eller det land, som koloniserer et andet land.
[Se også Kolonialisme]

Kolonisere
[Se Kolonialisme]

Kolonitiden
[Se Kolonialisme]

Kommunikere
At udveksle meddelelser.

Kommunisme
De politisk-økonomiske teorier, som bl.a. Karl Marx og Lenin udviklede, som først og fremmest går ud på, at produktionsmidlerne skal være kollektivt og ikke privat ejede. Det skulle være grundlag for et klasseløst samfund, hvor alle arbejder efter evne og får det, de har brug for. Det første sted, kommunister kom til magten, var i Rusland, hvor de lavede revolution i 1917. Så begyndte man at lave kommunistiske partier mange andre steder. I mange lande blev de forbudt, i andre erobrede de magten. Efter 2. Verdenskrig fik man kommunistiske styrer i Østeuropa, Kina, Sydøstasien, og afrikanske og centralamerikanske stater. Der var mange uenigheder om, hvordan den marxistiske lære skulle forstås, for ikke at tale om, hvordan den skulle realiseres. Omkring 1990 brød kommunismen sammen i Østeuropa, Sovjetunionen og Afrika, og i dag er der kun enkelte kommunistiske stater i verden.

Koncern
En koncern er defineret som et moderselskab sammen med et eller flere datterselskaber. Datterselskaberne er styret af moderselskabet.

Kontanthjælp
Man kan få kontanthjælp, når man på grund af ændringer i sine forhold ikke kan forsørge sig selv eller sin familie. Ændrede forhold kan fx være arbejdsløshed, sygdom, graviditet og fødsel, separation eller skilsmisse. For at have ret til kontanthjælp skal man være tilmeldt en arbejdsformidling og udnytte sine arbejdsmuligheder. Det vil sige, at man ikke kan få hjælp, hvis man afviser et tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Desuden må man ikke have indtægter eller en formue, der kan dække ens behov for forsørgelse.

Korruption
At misbruge sin stilling for at fremme sine egne interesser - f.eks. ved at modtage bestikkelse, dvs. penge eller andre goder.

Kyoto-aftalen
Også kaldet Kyoto-protokollen. En rammeaftale om reduktion af udslip af drivhusgasser i perioden 2008-2012 - set i forhold til udslippet i 1990 - som en række lande blev enige om at underskrive på en FN-konference i 1997 i Kyoto, Japan. En række industrilande forpligtede sig til i gennemsnit at skære 5 pct. i deres udslip af drivhusgasser; med 21 pct. er Danmarks mål for reduktion et af de højeste.

Kyoto-protokollen
[Se Kyoto-aftalen]

L

Landbrugsstøtte
I EU gives der støtte til at hjælpe landmænd, så de bedre kan sælge deres varer både i og uden for EU. Landmændene får ofte færre penge for deres produkter uden for EU. EU giver støtte, så landmændene ikke taber så mange penge, når de sælger deres produkter uden for EU. Hvert år bruger EU ca. 45 % af deres budget på landbrug. Det svarer til 315 milliarder kroner. Modstandere af landbrugsstøtten mener, at EU's landbrudsstøtte gør det svært for u-landene, at komme ind på det europæiske marked.

Levestandard
Et mål for, hvor godt et lands befolkning eller en befolkningsgruppe har det, nemlig den mængde materielle goder, de har til rådighed. Man kan ikke måle levestandarden præcist, men man kan bruge det som et mål til at sammenligne to landes eller to befolkningsgruppers levestandard samt at følge udviklingen i et land eller en befolkningsgruppes over tid.

M

Markedsøkonomi
Et samfundsøkonomisk system, der bygger på den private ejendomsret, bl.a. af produktionsmidlerne, og fri konkurrence. Kapitalismen vandt frem i 1700- og 1800-tallet med industrialiseringen. Dens udnyttelse af arbejdskraften affødte socialistiske modbevægelser, f.eks. i form af fagbevægelsen. Disse kræfter modarbejdede og mildnede nogle af kapitalismens følger gennem social- og skattepolitik, forbedring af løn og andre arbejdsvilkår m.v.

Menneskerettigheder
Rettigheder, som ethvert menneske bør have, og som bør respekteres og bevares af staten. Når man taler om menneskerettigheder i dag, tænker man oftest på dem, der er formuleret i en verdenserklæring, som FN vedtog efter Anden Verdenskrig. Lande, der underskriver en aftale om menneskerettigheder, forpligter sig til at overholde dem. Danmark underskrev i 1953 denne erklæring. Nogle af rettighederne i den er: Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed; ingen må berøves friheden bortset fra lovlig anholdelse eller forvaring. Ingen må underkastes tortur eller umenneskelig og vanærende behandling eller straf. Ingen må holdes i slaveri. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Alle har ret til tanke- og trosfrihed, ytringsfrihed samt forsamlings- og foreningsfrihed - uden hensyn til køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning.

Migrere
Flytte fra et sted til et andet, især om større gruppers bevægelse (f.eks. folkevandring) eller dyrs sæsonbestemte vandringer eller træk.

Multinationale selskaber
Selskaber, der har underafdelinger i mange lande. Siden 2. Verdenskrig har multinationale selskaber fået større og større betydning som økonomiske og politiske magtfaktorer, og deres betydning vokser stadig. Om det er godt eller dårligt, er der delte meninger om. Nogle mener, at de multinationale selskaber kan fremme vækst og udvikling i verden, fordi de bringer teknologi og organisation ud på det internationale marked. Kritikerne mener bl.a., at de store selskaber vil have kontrol med råvarer og markederne for at tjene så mange penge som muligt, og at det ikke er godt for økonomi og befolkning i de enkelte lande - eller for miljøet, fordi transporten af varer over store afstande bidrager til luftforureningen.

N

Nationalisme
Den neutrale definition på nationalisme er en stærk nationalfølelse. Men at være glad for sit eget land kan blive til en forestilling om, at man er bedre end andre lande eller har særlige rettigheder i forhold til dem, og derfor giver nationalisme sig ofte udslag i manglende tolerance over for andre eller fremmedhad.

Nationalstat
En stat, der er etableret med henblik på at styre en nation. Det vil sige en gruppe mennesker, som føler sig beslægtede (etnisk, afstamningsmæssigt) og/eller er bevidst om den fælles historiske og kulturelle baggrund, som forsyner dem med en egen identitet over for andre grupper.   Nationalstaten er ofte defineret i kontrast til bystater eller imperier, som kan rumme mange nationer eller folkeslag.

NGO
NGO er en forkortelse for det engelske non-governmental organisation, dvs. en ikke-statslig organisation. På dansk bruger man nogle gange betegnelsen græsrodsorganisation. Det er tit idealistiske organisationer, som arbejder med emner som miljø, menneskerettigheder, udvikling og nødhjælp.

O

OECD
Organisation for Economic Co-operation and Development (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) har sæde i Paris. Den blev oprettet 1961 og har 30 stater som medlemmer. En forudsætning for medlemskab er et lands vilje til markedsøkonomi og repræsentativt demokrati.OECD er et forum for at diskutere og udvikle økonomisk og social politik. Medlemslandene udveksler her erfaringer, forsøger at finde svar på fælles problemer og arbejder med at koordinere fælles løsninger på globaliseringens udfordringer.

OSCE
The Organization for Security and Co-operation in Europe - Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (tidligere CSCE). Organ for sikkerhed og samarbejde mellem 55 lande fra Europa, Centralasien og Nordamerika.

Outsourcing
Outsourcing er, når en virksomhed beslutter at lade en leverandør, samarbejdspartner eller et delvist ejet selskab overtage hele eller dele af virksomhedens arbejdsopgaver, produktion, administration, eller udvikling. Et firma kan både outsource til en leverandør i udlandet eller i Danmark.
[Se også Udflytning]

Ozonlag
Et område i stratosfæren, hvor langt størstedelen af atmosfærens ozon findes. Ozonlaget opfanger dele af den farlige ultraviolette stråling fra Solen og er derfor meget vigtig for at beskytte livet på Jorden. Ozonmængden er faldet, hvilket man også taler om som, at ozonlaget er blevet tyndere/har huller, siden 1970'erne, og det skyldes formentlig menneskeskabt forurening.

P

Planøkonomi
Et politisk-økonomisk system, hvor produktion, beskæftigelse og fordeling af produktionsresultatet i betydeligt omfang styres af staten. Planøkonomi er det modsatte af markedsøkonomi, og forbindes ofte med en kollektiv ejendomsret til produktionsmidlerne, som det for eksempel ses under kommunismen.

Produktivitet
Produktivitet er et mål for, hvor godt man udnytter indsatsen, for eksempel arbejdskraft, i en produktionsproces.

Protektionisme
Protektionisme er, når et land beskytter sig mod udenlandsk konkurrence. Tilhængere af protektionisme tvivler på fordelene ved frihandel og støtter begrænsninger i importen af varer og tjenesteydelser ved hjælp af for eksempel told, kvoter eller andre indgreb. Formålet er at styrke indenlandske virksomheders mulighed for at sælge deres varer og at styrke beskæftigelsen.
[Se også Handelsbarrierer]
[Se også Frihandel]

S

Serviceerhverv
Samlet betegnelse for de erhvervsgrupper, der hverken producerer råvarer (primære erhverv) eller forarbejder varer (sekundære erhverv). I de højtudviklede i-lande er langt den største del af befolkningen beskæftiget med service. Vigtige servicebrancher er sundhedssektoren, uddannelse, handel, transport, kommunikation og finansvæsen. Serviceerhverv kaldes også tertiære erhverv.

T

Terrorisme
Terrorisme er brug af vold og terrorhandlinger for at ændre på samfundsforhold eller skabe spændinger, som kan lede til ændringer. Terrorhandlinger kan f.eks. være mord, sabotage, bombeattentater og kidnapning. Terror kan være rettet mod repræsentanter for det system, terroristerne vil ændre på, eller ramme tilfældige personer. Terrorister er selvudnævnte grupper, som hævder at de handler på vegne af mange mennesker, men som ikke vil bruge demokratiske metoder.

Told
Skat, som pålægges importerede varer. Formålet kan være at øge de offentlige indtægter, at favorisere landets egen produktion og beskæftigelse eller at påvirke udenrigshandelens sammensætning, hvad handelspartnere angår. Siden 2. Verdenskrig er den told, som de enkelte lande pålægger importerede varer blevet reduceret meget. Afvikling af told har været et vigtigt tema ved de globale handelsforhandlinger gennem GATT, og fra 1994 WTO.

Trafficking
Handel med mennesker til prostitution. Trafficking er et globalt fænomen, men en stor del af handelen sker til de vestlige lande. Trafficking er et udslag af fattigdom, men det er også et udslag af kønsulighed. Det er hovedsagelig kvinder fra fattige områder, der bliver handlet til prostitution i rigere områder. Nogle kvinder ved, at de skal være prostituerede, mens andre bliver lokket under falske forudsætninger.

Traktat
En overenskomst mellem to eller flere stater.

U

Udbud og efterspørgsel
Forholdet mellem udbud og efterspørgsel på varer, ydelser eller arbejdskraft er afgørende for den pris, der kan tages for dem. Udbuddet er den mængde af varer eller ydelser, som findes på markedet på et bestemt tidspunkt, og efterspørgslen er interessen blandt forbrugerne for at købe en bestemt vare eller tjeneste. Hvis behovet eller interessen for en vare, eller en bestemt type arbejdskraft, er stor, og udbuddet lille, kan prisen sættes højt - og omvendt.

Udflytning
Udflytning er at flytte arbejdsopgaver fra en virksomhed i Danmark til udlandet enten til en ekstern leverandør eller til virksomhedens eget selskab. I det sidste tilfælde kaldes det etablering i udlandet.

Uland
Uland står for "udviklingsland" og blev opfundet som betegnelse for verdens fattige lande, som man tidligere kaldte "underudviklede" - i modsætning til de "udviklede lande", der så blev betegnelsen for de rige industrialiserede lande, ilande. Ca. 2/3 af Jordens befolkning lever i områder, der kaldes ulande, fordi de teknisk og økonomisk er langt fra de rige lande i niveau. En række af de lande, vi kalder ulande, har haft højt udviklede kulturer længe før, der var civilisation i den nu rige del af verden. De fleste ulande har tidligere været kolonier. Der er ingen klar målestok for, hvornår lande kan kaldes underudviklede, udviklede eller under udvikling - men karakteristisk for ulande er bl.a.: lav levestandard, høj befolkningstilvækst, udbredt analfabetisme, utilstrækkelige sociale, administrative og sociale systemer, ensidig landbrugsproduktionen og lille industri, transportvæsen, elektricitets- og vandforsyning, telekommunikation m.v. er utilstrækkelig. "Udviklingslandene" udvikler sig for de flestes vedkommende ikke i samme omfang eller tempo, som ilandene gør. Men en række ulande, især i Asien, har i 1980'erne og især i de første år af 1990'erne haft en kraftig udvikling i industriproduktion og eksport. Det gælder Kina og nogle af landene i Sydøstasien.
[Se også Iland]

UNESCO
UNESCO er forkortelsen for United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization. UNESCO er FN's særorganisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation.

Up market-produkt
Produkter, som har en høj kvalitet og derfor kan sælges til en højere pris end lignende produkter, der er af en lavere kvalitet. Definitionen på et up market-produkt er, at det kan sælges 15 % dyrere end konkurrenternes.

V

Verdensbanken
Hedder på engelsk World Bank og er en selvstændig organisation under FNs økonomiske og sociale råd. Verdensbanken ejes af de 183 medlemslande. Blandt bankens aktiviteter vejer finansiel støtte til udvikling tungt.

Verdenshandelsorganisationen / WTO
World Trade Organization (WTO), på dansk Verdenshandelsorganisationen, blev oprettet i 1995. 132 lande og selvstændige toldområder er medlemmer af organisationen, der har som overordnet formål at styrke verdensøkonomien gennem øget verdenshandel. Medlemslandene har en række aftaler for handel med hinanden, der skal skabe lige handelsbetingelser for medlemslandene. Mange andre lande søger også om optagelse i WTO.

W

WTO
[Se Verdenshandelsorganisationen / WTO]

Land-By

Danmark er under hastig forandring. De største byer vokser, imens landområderne kæmper med tilbagegang i befolkningstal og ikke mindst en massiv afvandring af unge. Jyllands-Posten ser nærmere på det nye Danmarkskort med særligt fokus på de såkaldte yderområder.
Læs mere

Muren og miraklet

Morgenavisen Jyllands-Posten markerede 20-året for Berlin-murens fald med et særtillæg og omfattende ekstramateriale, der fortæller om baggrunden for de kolossale omvæltninger, vi oplever i dag.
Læs mere

Nyhedsbrev fra JP Undervisning

Et nyt skoleår er i gang. JP Undervisning har sendt to nye undervisningsmaterialer ud til alle landets skoler: "Dig og dine penge" om unge, penge og privatøkonomi, og "Arabisk forår" om forandringsprocessen i Mellemøsten og Nordafrika. Læs meget mere her i nyhedsbrevet og find ekstra materiale her på hjemmesiden.
Jeg vil læse nyhedsbrevet

Stort undervisningstema:
Danskere i krig

"Danskere i krig" er det hidtil største undervisningsmateriale om Danmark som krigsførende nation og konsekvenserne for de udsendte soldater. Materialet består af to magasiner og en hjemmeside med blandt andet undervisningstemaer, baggrundsoplysninger, multimediemateriale.
Gå til Danskere i krig

Tema om Titanic

To danske kvinder var blandt de overlevende efter Titanics forlis for 100 år siden. Men det "synkefri" skib tog i 1912 over 1.500 andre menneskeliv med mod havets bund. Læs om Titanics forlis i Newtons særtillæg.
Læs Newtons særtillæg

Video

Torup Strand på den jyske vestkyst er det sidste sted i Danmark, hvor fiskerbådene stadig slæbes på stranden i stedet for at ligge i havn. Mød fiskeren Jesper eller nogle af de andre mennesker, der optræder i videoerne her på sitet.
Se tv-indslag

JP Explorer

JP Explorer står bag Jyllands-Postens eventyrlige ekspeditioner til klodens fjerneste afkroge. Siden 1998 har JP Explorer gennemført 24 ekspeditioner til mere end 70 lande.
Læs mere

Galathea 3

Da Galathea 3-ekspeditionen 25. april 2007 lagde til kaj ved Langelinie i København, sluttede alle tiders eventyr. Her finder du den største og mest besøgte hjemmeside om ekspeditionen.
Læs mere

Videnbanken

Videnbanken er indgangen til Morgenavisen Jyllands-Postens verden af viden. Her er samlet tusindvis af artikler, fotos, grafikker, undervisningsforløb, digitale kort og meget andet.
Gå til vidensbanken

Opret dit eget projektrum

Et projektrum på viden.jp.dk giver dig mulighed for at uploade filer, som du gerne vil dele med andre. Du kan også lave dit eget udvalg af dokumenter fra portalen.
Opret projektrum

Multimedie

I multimedierummet finder du billedserier, videoer og multimediepræsentationer fra blandt andet Galathea 3-ekspeditionen.
Læs mere

Årets store aviskonkurrence

SPOR er temaet for dette års aviskonkurrence. Tilmeld din klasse hos Jyllands-Posten, og få adgang til alle vores tilbud og produkter.
Læs mere her

Quiz og spil

Find et land i Afrika, tag Jorden rundt med Galathea - eller test din paratviden. Her finder du Jyllands-Postens videnspil, hvor du kan prøve dig selv eller udfordre en ven.
Læs mere