Sitemap | Avanceret søgning |

Made in USA?

Mens de øvrige amerikanske skogiganter har flyttet hele produktionen til Fjernøsten, vil New Balance vise social ansvarlighed og bevare amerikanske arbejdspladser. Men kritiske rapporter fra Kina truer med at ødelægge omdømmet.

Af Thomas Aue Sobol
Publiceret 15-12-2006

Boston, USA: Ekspedienten i City Sports i Boston down town tøver lidt. Som om han synes, spørgsmålet er underligt. Så svarer han alligevel: »Jo, vi har sko, der er lavet i USA...«

Den unge mand går hen mod en ende i sportsbutikken, hvor træningssko hænger i etager, som greb på en klatrevæg. Ekspedienten stopper op. Bliver i tvivl om det, han er i færd med.

»...eller jeg mener, de er lavet af amerikanske selskaber. Men jeg ved ikke, hvor de producerer dem,« siger han og ser spørgende på os.


Skoproduktion
Den amerikanske skoproducent New Balance forsøger at bevare arbejdspladser hjemme i USA.
Foto: Stine Larsen

Lawrence, USA: Den besked er New Balance ikke glad for. Og det er der en god forklaring på. De øvrige store skoproducenter som Nike, Adidas og Reebok har i globaliseringens navn for længst flyttet al produktion væk fra Massachusetts, Maine, Carolina og resten af USA's tidligere læderdistrikter. Imens profilerer New Balance sig på at ville bevare en stor del af geschäften i hjemlandet til gavn for amerikanske fabriksarbejdere, nationalfølelsen - og måske også forretningen. I hvert fald er det lykkedes New Balance at rykke frem fra en 12. plads til en 3. plads på det stærkt konkurrenceprægede amerikanske marked for sko. Et marked, hvor timelønninger på få kroner på skofabrikker i Fjernøsten gør det svært at se nogen anden udvej end at sende koskindet fra USA til Østen, og så ellers vente adskillige måneder på, at det kommer tilbage igen - nu formet som sko. Hvis der altså vel at mærke overhovedet bruges læder i produktionen. Men der er også en anden vej gennem globaliseringen, messer de i New Balance, der de seneste 10 år har mere end tredoblet afsætningen af træningssko. Sidste år solgte selskabet for mere end 1,5 mia. dollars på det globale marked.

»Vi er stærkt optaget af at bevare produktion i USA. Det skyldes en filosofisk og personlig holdning om at ville bidrage til samfundet og være loyale over for de amerikanske arbejdere. Vi vil være med til at sikre job i alle lag af samfundet, ikke kun hos dem, der har videregående uddannelse eller arbejder med biotek eller it. Fabriksjob er også vigtige for nationen,« siger vicedirektør for produktion i New Balance Herb Spivak om den familieejede virksomhed. Lige nu producerer New Balance hver fjerde sko i USA, mens det meste af den øvrige produktion i stil med konkurrenternes er flyttet til Kina.

Men det er New Balances ambition, at den amerikanske andel skal øges. Væksten er nu 10 pct. om året.

»Vi har skabt gode job i industriområder, hvor modstanden mod globaliseringen er stor, fordi den har kostet mange mennesker deres arbejde. Vi kan absorbere nogle af de arbejdere, de andre firmaer har efterladt. Det faktum, at vi forsøger at blive her, mens andre går 100 pct. til udlandet, sætter en tone for firmaets værdier og er en klar fordel for vores brand,« mener Herb Spivak.

Lige nu beskæftiger New Balance 1.500 mennesker på fem fabrikker i USA. Her i Lawrence nord for Boston arbejder der først og fremmest immigranter fra Latinamerika.

Efter at Toyota-konsulenter besøgte fabrikken tidligere i år, er der sket ting og sager med effektiviteten. 22,5 er blevet det tal, man måles på. Hver syerske har netop det antal sekunder til at lave sin del af skoen, før den sendes videre til den næste fabriksarbejder i rækken. Som en depeche i en sprinterstafet.

I begyndelsen er depechen helt flad, men efterhånden som den skifter hænder gennem rækkerne får den snude og hæl. På tavler, hævet over banen, kan arbejderne se, om de holder tempoet. I dag er kun ét hold foran tidsgrænsen. De øvrige sakker bagefter.

En klokke ringer. Arbejderne har nu tid til at lave strækøvelser. 30 sekunder.

Enkelte fører armene bagud, men de fleste fortsætter med at betjene maskinerne, der i bedste fald syr 960 sting. I minuttet. Her er ingen tid at spilde. Når kineserne ikke kan hentes på lønnen, må de sættes på tempoet.

»Vi skal holde hjerteslaget i gang. Hvis vi ikke når produktionsmålet, så arbejder vi overtid, til skoene er færdige,« siger den produktionsansvarlige Phil Vachon og demonstrerer hjerteslaget. Duk, duk, duk.

Kan en af arbejderne ikke sende depechen videre inden for 22,5 sekunder, bliver det undersøgt, hvad der er galt, hvorefter fejlen rettes.

Hos New Balance er 23 sekunder et halvt sekund for meget. Så sent som i morges kom et hold håbløst bagud, da en medarbejder kom ti minutter for sent, fortæller skriften på tavlen.

Made in USA?
Kapløbet med tiden er en del af Toyota-metoden lean, som i 1980erne blev kendt for at give japanerne et fabelagtigt forspring i kampen mod de amerikanske bilgiganter General Motors og Ford, som længe holdt fast i masseproduktionen som effektivitetens Messias.

Nu bruger New Balance ligeledes lean til at konkurrere med de asiatiske fabrikker. Resultatet er ikke udeblevet. Mens det tager tre timer for en sko at blive formet og født her i Lawrence, er processen på fabrikkerne i Kina i nogle tilfælde flere uger lang. New Balance har samtidig bygget et forretningskoncept op, som skal kompensere for de høje lønomkostninger i USA.

Når skoene laves hos underleverandører i Kina, skal bestillingerne løbe ind et halvt år i forvejen. Fabrikken i Lawrence kan omlægge produktionen fra dag til dag, alt efter hvad der sælger.

»Forhandleren står over for et valg. Skal han satse på Adidas og gætte på, hvad han skal bruge seks måneder i forvejen, eller skal han bestille hos New Balance og løbende få nøjagtigt det antal sko, han kan sælge? Vores forhandlere kommer aldrig i en situation, hvor han ikke kan fylde hylderne op, eller hvor han må sætte skoene på udsalg, fordi de ikke sælger,« pointerer Herb Spivak. Modsat konkurrenterne forstås.

Herb Spivak mener, at New Balance på den måde er i færd med at vinde slaget om detailledet.

For at spare yderligere i omkostningerne har New Balance fuldstændig droppet at bruge kendte sportsstjerner til at reklamere for sine sko.

"Endorsed By No One," lyder sloganet, det vist bedst kan oversættes med, at New Balance ikke behøver bruge millioner af dollar på at få nogen til at anbefale sine sko. De taler ligesom for sig selv. Men der er noget, man ikke fortæller. Eller i det mindste ikke taler højt om.

Trods indsatsen for at holde på amerikanske arbejdspladser er størstedelen af produktionen fulgt med de øvrige skoproducenter til Kina.

De sko, der bliver lavet i USA, er i virkeligheden kun 70 pct. amerikanske, da 30 pct. af værdien laves i Kina - noget der tidligere har bragt New Balance på konfrontationskurs med de amerikanske myndigheder, som mente, at New Balance ikke levede op til "Made in USA" markedsføringen.

Og det helt store spørgsmål er, om New Balance også i Kina kan leve op til de sociale værdier, som selskabet profilerer sig med på hjemmemarkedet?

Det spørgsmål vender vi tilbage til. For der er også en voksende dansk spiller, der forsøger at være med i den globale skokamp om billig produktion, markedsandele og effektivitet målt i sekunder.

Ecco på vej frem
Boston, USA: USA er et marked i voldsom vækst for Ecco. Den danske skoproducent, som har hovedkvarter nord for Boston, går frem over hele linjen fra træningssko over damesko til børnemodellerne.

I år forventer Ecco at sælge omkring tre mio. par sko på det amerikanske marked, og det er en fjerdel af selskabets samlede omsætning. Markedsandelen er stadig meget lille i et land med 300 mio. borgere, der hvert år hver især køber fire-fem par sko.

Især Eccos sportssko stormer frem med mere end en fordobling af salget i år, mens dame- og herresko går 13-14 pct. frem. I 2007 forventer Ecco en samlet vækst på 20 pct.

Skoene til det amerikanske marked laver Ecco i Kina, Thailand, Slovakiet, Portugal og Indonesien. Den omstridte vedtagelse af EU's nye skotold har sat en foreløbig bremse på udvidelsesplanerne i Kina, men Ecco har alligevel ingen planer om at etablere produktion i USA for at betjene det amerikanske marked, fortæller Eccos chef for den amerikanske forretning Tom Nelson:

»Om jeg gerne ville have Ecco-sko lavet i USA? Naturligvis. Men om jeg tror det vil øge vores salg, at skoene er lavet i USA? Det er jeg ikke helt sikker på!«

Tom Nelson mener, at der er større chance for, at Ecco på et tidspunkt etablerer produktion et andet sted på det amerikanske kontinent for bedre at kunne betjene det amerikanske marked. Det kunne være i Mexico, hvor arbejdskraften er billigere. Eller i Sydamerika.

Samtidig erkender direktøren, at den store udfordring netop er fleksibiliteten over for forhandlere, der kræver hurtig omsætning og ikke vil have store lagre sko liggende. Den præcision kan være svær at ramme, når man skal have skoene med container over Stillehavet.

»Det tager tid, når skoene skal med båd, og kunderne ønsker hele tiden at kunne reagere hurtigere og hurtigere på det, der sker i markedet,« siger Tom Nelson.

Han anerkender, at der er grupper i det amerikanske samfund, som går efter at købe amerikansk, men mener, at det ikke er så udtalt, som New Balance og andre forsøger at gør det til. Bush-familien går i danske sko, praler de med hos Ecco.

»Der er uden tvivl forbrugere, det betyder meget for, men selv i Detroit, hvor de amerikanske bilproducenter står stærkest, er der efterhånden også en del, der kører Toyota. Vi lever i et meget sammensat samfund, og det er svært at forudse forbrugernes interesser. Mange folk siger, at de vil købe amerikansk, men handler de også efter det?,« spørger Tom Nelson og gør opmærksom på, at det amerikanske handelsunderskud med Kina hvert år slår nye rekorder.

Mens New Balance appellerer til nationalfølelsen, bruger Ecco den danske arv som våben. Mange af skoene har et lille dansk flag.

»Det er jo ikke, fordi de er lavet i Danmark, men fordi de er født der,« siger Tom Nelson.

Hvad der sker under og efter fødslen er ikke helt uden betydning for forbrugerne.

Børnearbejde og udnyttelse
Lawrence, USA: Selv om der er tvivl om, hvorvidt amerikanerne interesserer sig for farven på flagene, når de er ude og købe nye løbesko, så har de tidligere vist, at de ikke er ligeglade med under hvilke vilkår, skoene er produceret.

Producenternes indtog i lande som Kina og Vietnam har ført skandaler om børnearbejde, underbetaling og udnyttelse med sig. Særligt gennem 1990'erne fik Nike flere gange skoene i maskinen, fordi der slet ikke var styr på arbejdsforholdene på de fabrikker i Østen, som leverede til skogiganten.

Truet af en omfattende forbrugerboykot i USA, besluttede Nike at gennemføre klare forbedringer for koncernens omkring en halv million ansatte i Østen.

Det skulle være slut med at hyre børnearbejdere til at håndtere de tunge maskiner på syfabrikkerne. Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold skulle have et løft. Men selv om der er sket forbedringer i industrien, står det tilsyneladende stadig sløjt til på nogle af de amerikanske fabrikker.

I år har flere organisationer gransket faciliteterne på de fabrikker i Kina, der laver sko til New Balance. Den New York-baserede uafhængige organisation China Labour Watch har blandt andet besøgt Li Kai-fabrikken i Guangdong provinsen.

Ifølge organisationen straffes de ansatte her med flere dagslønninger, hvis de ikke rydder op i sovesalen, smider slikpapir på gulvet eller siger en overordnet imod. Arbejdsugen kan løbe op i 60 timer - uden ordentlig overtidsbetaling. Timelønnen er typisk 40 cent eller lidt over 2,30 kr. i timen. Og der rapporteres om flere tilfælde af børnearbejde.

Tidligere har blandt andre den amerikanske fagforening Union of Needletrades Industrial and Textile Employees (UNITE) fremsat lignende anklager.

New Balance erkender, at der har været problemer med betalinger på fabrikken, men siger, at det nu er bragt i orden.

»På den fabrik du omtaler, opdagede vi tidligere i år, at de lavede såler i en separat bygning, som vi ellers ikke kendte til. Vi gennemgik seks måneders detaljerede lønsedler fra hver enkelt medarbejder for at finde ud af, om de havde fået den rigtige løn. Det viste sig, at de ikke havde fået nok betaling for deres overarbejde,« siger Herb Spivak, der forsikrer, at arbejderne på den "hemmelige" fabrik efterfølgende har fået udbetalt det betydelige beløb, som de manglede.

Samtidig skærer New Balance løbende antallet af ugentlige arbejdstimer ned på de kinesiske fabrikker, siger Herb Spivak.

»For 10-12 år siden var det ikke usædvanligt at se fabrikker, hvor kineserne arbejdede 70 timer om ugen. Vi har først skåret det ned til 60, siden til 54 og nu er vi nede i 40'erne. Vi mener, at arbejderne bliver mere produktive og kvaliteten højere, når de arbejder mindre,« siger Herb Spivak.

Han afviser dermed, at de ansatte fortsat arbejder 60 timer om ugen og siger, at New Balance lever op til mindstelønnen i de lokale områder.

Fra skind til sko
Xiamen, Kina: Netop problemerne med arbejdsforholdene hos kinesiske leverandører er en af grundene til, at Ecco har valgt selv at have kontrol over langt de fleste led i produktion. Fra skind til skoæske.

»Det er meget usædvanligt, at vi også selv har garverier, men når vi bevarer kontrollen, undgår vi også, at der er de problemer med arbejdsvilkårene, som nogle af konkurrenterne oplever. Og så er det en måde at sikre, at vi får den rigtige kvalitet,« siger direktør for Ecco i Kina, Morten Bay Jensen.

På Eccos fabrik i Xiamen får de ansatte ca. 820-900 kr. om måneden eller lidt over fem kr. i timen.

Dertil kommer social sikring, støtte til husleje, lægeudgifter og pension. Skoproducenten foretrækker at hyre arbejdskraften lokalt, så der ikke er problemer med usle sovesale til migrantarbejdere, der kommer fra andre og mere fattige provinser.

»Det er ikke typisk dansk, at skulle stuve folk sammen på 6-8 mands sovesale med meget lille plads. Det undgår vi ved at hyre 95 pct. af vores fabriksarbejdere lokalt,« siger Morten Bay Jensen. Ecco har lige nu 1.900 kinesiske arbejdere ansat, og den styrke udvides hver måned med 100 nye medarbejdere.

EU's straftold på sko fra Kina og Vietnam har bedøvet ekspansionen, men mange af skoene her skal også til det amerikanske marked, og derfor er der alligevel brug for de ekstra folk.Mens vi er på vej ud fra fabrikshallerne, stimler en nyt hold jobansøgere sammen foran gitterporten til Eccos fabrik i Kina. En ung pige bliver sendt hjem med det samme. Hun ligner heller ikke én, der er en dag over 16 år.

Lawrence, USA: På New Balance-fabrikken i Lawrence kæmper arbejderne videre med at holde sig under de 22,5 sekunder.

De har alle sammen amerikanske New Balance-sko på, immigranterne. Vicedirektør Herb Spivak forudser, at fordelene ved at producere i Kina i fremtiden bliver mindre - ikke større.

»Minimumslønningerne i Kina, Indonesien og Vietnam stiger hurtigt. Det meste læder, der bruges på fabrikkerne, kommer fra køer, der græsser i USA. Det bliver ikke sværere at lave sko i USA om fem år, end det er i dag. Tværtimod,« siger Herb Spivak.

Boston , USA: I City Sports i Boston Centrum leder ekspedienten videre på "klatrevæggen".

Målet er løbesko, der er produceret i USA. På fabrikken i Lawrence ville han være dumpet: Der er gået langt over 22,5 sekunder. Endelig får han øje på et par grå New Balance.

»Jo, måske er de her med det amerikanske flag på lavet her i landet. Du er den første, der stiller spørgsmålet,« siger han.

Nede i skoen er der en rød seddel.

»Stolt af at være amerikaner,« står der.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

'