Sitemap | Avanceret søgning |

Flint forever

De amerikanske selskaber er de virkelige terrorister, siger de i Flint, Michigan, hvor bilindustrien fyrer titusinder af ansatte og lukker fabrikker på stribe for at overleve i kampen mod Toyota, stærke fagforeninger og høje benzinpriser. Mens hjemmemarkedet ligner en blodig slagmark, forsøger General Motors at se mod nye vækstmarkeder.

Af Thomas Aue Sobol
Publiceret 10-12-2006

Flint

Det er tredje gang, Detroit Tigers er i finalen i World Series i baseball. I 68' vandt Tigers 4-3 over St. Louis Cardinals.


Steve Flewelling
Steve Flewelling har arbejdet 12 år få GMs truckfabrik i Flint. Effektiviseringer har skåret antallet af ansatte ned fra 7.000 til 3.200. Imens bygger japanske Toyota nye fabrikker i området.
Foto: Stine Larsen

Det var dengang, borgerne i byen Flint nord for Detroit kunne se heltene på stadion for 12 dollars, da over 46.000 børn begyndte i skole i Flint, og en splinterny Buick LeSabre "made in Flint" kostede 3.141 dollars.

I 1984, da Tigers tæskede San Diego Padres 4-1, var prisen på en billet fordoblet til 25 dollars, antallet af nye skolebørn faldet til 30.000. og prisen på Buicken var strøget til himmels over Flints mange kirker. Pris: 10.129 dollars.

Og i år? Der koster baseball-drømmen op til 250 dollars, de nye skolebørn er nede på rekordlave 18.314. Og Buicken - den er arbejderne i Flint helt holdt op med at producere.

Oplysningerne på forsiden af lokalsprøjten The Flint Journal kan for fremmede forekomme mere eller mindre ubetydelige. Men det er de ikke for borgerne i Flint. For dem hænger begivenhederne sammen.

Her ved de fleste, hvornår Tigers senest vandt World Series. Det er deres helte. De ved også præcis, hvornår General Motors lukkede den seneste fabrik. Det er her, de arbejder.

For når "de tre store", General Motors (GM), Ford og Chrysler, angribes af japanske producenter og høje benzinpriser, lukker fabrikker på stribe og fyrer titusinder af amerikanske fabriksarbejdere, så er det borgere som dem i Flint, der er de allermest sårbare. De, der bløder mest.

Det er her, rækken af middelklasse-villaer sættes til salg, færre og færre børn begynder i skole, kriminaliteten stiger og statsdepression er det ord, politikerne tager i deres mund, når de toner frem på TV.

»Engang havde GM over 50.000 ansatte i Flint. Folk kom rejsende sydfra for at søge arbejde. Man kunne gå ud af fabriksdøren mandag, hvis man ikke kunne lide sit arbejde og få en nyt job på en anden fabrik tirsdag. Nu har GM under 10.000 ansatte her. Butikkerne lukker, og der er til salg-skilte ved husene. Folk vil væk herfra, det er en dramatisk udvikling for os,« siger en mand, der kommer ud fra tankstationen skråt over for en af GM's truckfabrikker.

Han har arbejdet 30 år i bilindustrien og er lige nu supervisor hos en af leverandørerne til GM, Delphi, der gik i betalingsstandsning sidste år. Mens Delphi udånder i Flint i 2007, fortsætter GM, Ford og Chrysler med at trække vejret. Men besværet.

GM tabte sidste år over ti mia. dollars, og selv om tallene ser bedre ud i år, skærer giganten 35.000 mand af den amerikanske arbejdsstyrke og lukker 12 fabrikker frem mod 2008. I alt skal ?de tre store? af med mindst 80.000 fabriksarbejdere.

»Jeg håber, industrien klarer det. Mange menneskers liv afhænger af deres succes,« tilføjer supervisoren fra Delphi og trækker huen ned over ørerne.

Det er som om, det er blevet koldere i Flint.

Comerica Park i downtown Detroit summer. Tigers varmer op til aftens finale i World Series i baseball. Andre steder i byen samler borgerne sig foran storskærme. Det er første gang i 22 år, at heltene er i finalen. Tigers har ikke tabt de seneste otte kampe. Det bliver stort.

Egentlig burde hun køre GM, men Wendy Key har en grøn Jaguar med læderbetræk. Skråt over for truckfabrikken i Flint og bag arbejdernes fagforening, United Auto Workers (UAW), ligger en parkeringsplads på størrelse med en lille fodboldbane.

Regnen har dannet store spytklatter på asfalten. Midt på pladsen er der et murstensbyggeri, aflangt og formet som en tønde. Uden for står der GMC-trucks parkeret. Bygningen har ingen vinduer, og indgangen er lav, som kryber man ind i en grotte.

"Et hul i væggen" kalder arbejderne meget rammende barer som denne.

Indenfor er lyset dunkelt, langs flere af væggene står der enarmede tyveknægte og ved nogle træborde sidder en gruppe mænd, hvis mest øjensynlige fællesnævner er langt hår i nakken og kort på toppen. I baren sidder Wendy Key og Kim Pollard.

De to kvinder har brugt deres voksenliv på GMs fabrik, er fraskilte enlige mødre, har lånt til hus og bil gennem et firma under GM og tilhører den amerikanske middelklasse, som er kommet under pres, fordi GM er det.

»Jeg elsker mit arbejde, alt i livet afhænger af det. GM har været meget generøs overfor vores familier,« siger Wendy og trækker på skuldrene som for at afvente en reaktion.

Både Kim og Wendy er blevet tilbudt de fratrædelsespakker, som GM har stukket ud til de, der frivilligt vil forlade firmaet før tid. Men kvinderne har ikke accepteret. For siger de farvel til GM, siger de ikke bare farvel til et job, men til et liv. For borgerne i Flint hænger tingene sammen.

Som de titusinder af andre fabriksarbejdere ved kvinderne, at de hos GM har privilegerede forhold: Høj løn, gratis lægehjælp, medicin og gode pensioner. Goder som blev forhandlet hjem af fagforeningerne i 1970'erne, da Toyota ikke havde sparket på døren, GM solgte biler efter eget behag og luften var anderledes lun i Flint.

»Fabrikken er som min egen familie. Har jeg et problem, så hjælper de mig. På et tidspunkt skulle jeg opereres i hånden, og det betalte GM for. De giver også penge til vores børns uddannelse,« siger Wendy.

Hun har hættetrøje, shorts og joggingsko på. Håret er trukket stramt tilbage i en hestehale, men noget er faldet fra og hænger løst i totter. Som spaghetti, der stikker ud af et dørslag. Wendy tager af og til læbestift på, og når hun griner, kan man se et mellemrum mellem tænderne på størrelse med en lille møtrik.

Finalen i World Series er skudt i gang. Regnen står ned over lægterne på Comercica Park. Men det gør ikke så meget lige nu. Hjemmeholdet er kommet godt fra start. Publikum er vilde: Detroit Tigers fører 1-0.

På fabrikken overfor tager robotarme sig så kærligt af bilskeletterne, at det slår gnister.

Andre steder er det menneskehænder med hvide handsker, der kører hen over bilerne. Som kærtegnede de kvindekroppe. Skønhedspletter bliver markeret med en gul seddel. Men her er brug for færre og færre hænder. Automatiseringen har de seneste ti år skåret antallet af ansatte på fabrikken ned fra 7.000 til 3.200.

I et hjørne står en mindetavle for de faldne ved Word Trade Center 11. september. Fagforeningerne har deres egen forestilling om, hvem de virkelige terrorister er, men det vender vi tilbage til. Imens kommer næste truck af mærket Silverado ud fra et malingbad og får et skud neonlys. Lige i fjæset. Bildøre hænger fra skinner i luften, som vasketøj fra en tørresnor. Et sted møder truckens under- og overdel hinanden. Som to legoklodser klikker de sammen til lyden af Starwars i det, man i Flint meget sigende kalder for 'kropsægteskabet'. De passer fint sammen.

»Hvilken bil er I kommet i? En GM? Ford? Chrysler,« spørger damen i receptionen. I Flint findes der kun de tre bogstavkombinationer.

Wendy blev gift i Las Vegas og har en datter på 17 år, som hun nu bor alene med.

»Mange af os har tjent gode penge i GM, og derfor er vi mere uafhængige kvinder,« siger hun og kigger over på Kim, der med sine 36 år er tre år yngre end Wendy, selv om hun ser ældre ud. Randene under øjnene må påtage sig en del af skylden.

De er begge samlebåndsarbejdere. Wendy trækker sin lønseddel frem fra lommen. Foldet som et lommetørklæde. Den siger 28.68 dollars i timen, og på en måned løber det op i 26-27.000 kr.

Hun ville med sine syv år i firmaet have fået 70.000 dollars, hvis hun havde accepteret en fratrædelsesordning - en såkaldt buyout - men pengene ville blive slugt at huset, som Wendy har lånt til via et selskab under GM.

»Der går et rygte om en kvinde, som endte med at få 27 dollars udbetalt. Resten skulle betales af på huset,« siger Wendy.

Kæben hænger som en åben skuffe. Neonlyset i baren farver røgen fra kvindernes Marlboro-cigaretter grøn.

Wendys øjne sejler lidt, som de gør, når man har drukket et par Buds fra øltønden lørdag eftermiddag, før det endnu er blevet mørkt uden for. Fabriksarbejderen siger, at hun ikke er bange for, at hendes fabrik også lukker på et tidspunkt.

»Hvis det sker, så sker det. Vi holder hagen oppe,« siger hun, skubber skuffen ind og løfter hovedet.

Kvinderne tror ikke rigtig på, at det står så slemt til hos GM, som ledelsen selv siger.

»Hvis der var så store problemer, hvordan kan der så være, at vi hele tiden kan læse om store lønforhøjelser til den øverste ledelse? Og hvordan ville de så have råd til alle de buyouts?,« spørger hun.

Sådan var holdningen også længe i fagbevægelsen. De troede ganske enkelt ikke på GM.

World Series: På TV afbrydes finalen i World Series af en reklame for General Motors nye truck. På banen har St. Louis Cardinals udlignet. 1-1.

Tingene hænger fortsat sammen i Detroit. Spændingen er intakt. Lidt endnu.

»Det var først, da det blev klart for fagforeningerne, at firmaet måske ikke ville overleve i USA, at de begyndte at acceptere, at der måtte ske noget,« siger GMs cheføkonom Mustafa Mohatarem.

Mentalt er der meget længere end de 90 miles ad motorvej A 75 fra Flint til Detroit downtown, hvor GM har sit imponerende hovedkontor, The Renaissance Center. En skyskraber, cirkelformet inden i og - naturligvis - svøbt ind i et kæmpe banner: »Go Tigers. Good luck in the World Series«.

Mistilliden mellem GM og fagforeningerne var så stor, at GM for godt halvandet år siden tillod, at fagforeningernes egne finansielle eksperter granskede regnskabsbøgerne.

»De så alt igennem i detaljen for at undersøge, om situationen virkelig var så alvorlig, som vi sagde. På det tidspunkt var vores leverandør Delphi lige blevet erklæret konkurs, og det stod klart, at regeringen ikke ville hjælpe os. Derefter har vi bevæget os i den rigtige retning. Men når man skal skære i fordele, som folk har bygget op gennem lang tid, så en det en svær og langsom proces,« siger Mustafa Mohatarem.

Ifølge cheføkonomen er de mange milliarder, som GM hvert år skal bruge til fabriksarbejdernes pensioner og sundhedssikring, det største problem i GMs kamp for at komme på fode igen.

Alene sidste år måtte GM, Chrysler og Ford til sammen slippe mindst 11.2 mia. dollars i sundhedsudgifter til de ansatte. Det er allerede lykkedes GM at skære noget i pensionerne og at få funktionærerne til selv at betale en lille del af deres lægeregninger.

Men det store slag med de organiserede fabriksarbejdere skal først slås i 2007, hvor de kollektive aftaler skal til forhandling med fagforeningen UAW. Samtidig har bilproducenterne opfordret George Bush til at gribe ind med sundhedsreformer, der kan lette byrden for autoindustrien.

»Op til den første oliekrise var vi så succesfulde, at vi kunne love en masse ting til arbejderne og samfundet. Da markedet så åbnede, og der kom udenlandske konkurrenter, som ikke havde de samme omkostninger til pensioner og sundhed, blev det en enorm ulempe for os,« forklarer Mustafa Mohatarem.

GMs beregninger viser, at kurven først knækker i 2012-13. Derefter vil omkostningerne begynde at falde markant, fordi mange i den ældre arbejdsstyrke ganske enkelt vil dø.

»Det omvendte sker med japanerne. De har en unge arbejdsstyrke nu, men jo længere de er her, jo mere skal de betale i pension. Kurverne bevæger sig i modsat retning,« konstaterer Mustafa Mohatarem med en vis tilfredshed i stemmen.

I Comerica Park begynder tingene at skride for Tigers. På banen, formet som en tragt, glider de ni helte i det våde græs, mens St. Louis Cardinals igen og igen rammer bolden med battet. Stillingen ved 3. inning: 1-4.

Mens GM tørrer selskabets krise af på de voldsomme udgifter til sundhed, har analytikerne kritiseret giganten for ikke at have forudset forbrugernes behov for mindre biler og såkaldte hybridmodeller, der sluger mindre benzin og er flinkere over for miljøet.

I 1960'erne solgte GM flere end hver anden bil i USA, mens markedsandelen i dag ligger på omkring 25 pct. Toyota har taget en stor del af det tabte og sidder i dag på 15,2 pct. af markedet.

Cheføkonomen afviser kritikken.

»I 1980'erne og 1990'erne blev vi kritiseret voldsomt, fordi vi ikke havde nok store biler. Folk sagde, at det var derfor Ford og Chrysler slog os. Pludselig steg olieprisen, og så var det omvendt. Hvis du ser på Toyotas mix i USA i dag, ligner det mere og mere vores. De seneste to fabrikker, de har bygget i USA, er til de store trucks, som vil konkurrere med vores fabrik i Flint

Mustafa er ved at komme op i gear.

»Faktum er, at amerikanerne er store mennesker, de har store familier, de kører lange distancer. Derfor foretrækker de store biler,« siger han.

Cheføkonomens kontor er fyldt med bøger om, hvorfor japanerne har så stor succes. Og er der en erkendelse, der for længst er krøbet ind i det cirkelformede hovedkvarter i Detroit, så er det den, at japanernes produktionsmetode "lean" har vist sig at være alt andet overlegent.

Derfor bruger man nu også metoden, der sikrer højere effektivitet i alle led af produktionen, på alle GMs fabrikker. Men i virkeligheden mener Mustafa Mohatarem, at den megen fokus på hjemmemarkedet skævvrider billedet.

Over halvdelen af GMs biler bliver i dag solgt i udlandet, og den andel vil vokse. I Kina sælger GM 700.000 biler om året - et marked, der skyder i vejret med 20 pct. om året. Forudsigelserne er, at i 2025 vil Kina være lige så stort et marked, som det amerikanske.

»Når vi mister 100.000 biler på det amerikanske marked, bliver der lavet meget larm over det, uagtet at vi måske sælger 200.000 flere biler på det globale marked. Vi er et globalt selskab, og mens vi holder vores markedsandel i USA, så vil vi vokse hurtigt på vækstmarkederne,« siger cheføkonomen.

Af samme grund er der nye GM fabrikker på vej i Kina, Indien og Rusland. Globalt set går det dog også stærkere for Toyota, som er ved at overtage pladsen som verdens førende bilproducent. I de første ni måneder af 2006 solgte GM 6,89 mio. køretøjer, mens Toyota nåede op på 6,61 mio.

En baseballspiller slår et home run, når han med battet sender bolden direkte ud over den mur, som markerer grænsen for banen. Bolden skal dog flyve mellem de punkter, der afgrænser det yderste af banen. Det lykkes ikke for Tigers i 4. inning. Stilling: Fortsat 1-4.

UAWs engang så magtfulde topledere har efterhånden indset, at bilkrisen gør det nødvendigt at skære i medlemmernes goder. For blot en snes år siden havde UAW halvanden million medlemmer. Med gennemførelsen af de nye spareprogrammer er det tal nede på 500.000. Over 70.000 har allerede sagt ja tak til tidlig pension.

Men hos UAWs lokalafdeling 659 i Flint , har man ikke meget til overs for GM's ledelse. I hjørnet af næstformandens kontor står et skilt på en stang: »Virksomhedsterrorisme sponsoreret af dårlig politik«.

»Denne fokus på at få profit på kort sigt vil indhente "de tre store". Det handler om at bygge et solidt fundament, som kan holde i lang tid, og det kan det ikke at producere i Mexico eller Kina, og misbruge arbejderne i de lande. Det går ud over kvaliteten. Vi har været mange år i lære for at kunne bygge de biler, vi gør i dag,« siger næstformand Duane Zuckschwerdt.

Fagforeningslederen mener, at GM svigter sit ansvar over for de amerikanske arbejdere ved i højere grad at satse på produktion i på fjerne markeder.

»Hvis selskaberne ikke vil være loyale over for deres land, så skulle de tage og flytte hele virksomheden til Kina og blive derovre. Ellers burde de tænke noget mere på de mennesker, der har tjent milliarder hjem til dem over årene,« siger næstformanden.

Han har adrenalin i spyttet nu. Hæver stemmen.

Politikerne har også deres del af skylden. George Bush burde ikke tillade selskaberne at outsource så meget af produktionen. I stedet er der brug for større skattefordele ved at producere i USA og øge afgifterne på importerede varer, mener Kevin.

»Vi taber job, og folk flytter til andre dele af landet. Det har startet en ond cirkel i Flint . Kriminaliteten stiger, der er flere narkoproblemer, folk mister selvtilliden, går konkurs og må gå fra hus og hjem,« fortsætter han.

Fagforeningslederen holder en pause, som samler han kræfter til næste salve. Men han siger ikke mere. Uden for dunker regnen videre. Spytklatterne på asfalten foran baren "Trætønden", hvor Wendy og Kim sidder, bliver større og større. Lytter man godt efter, hænger tonerne fra UAWs årlige kongres stadig et sted over Michigans våde veje.

Kongressen, hvor formand Ron Gettelfinger trådte frem til blæsten af Bruce Springsteens "No surrender" (Ingen overgivelse):

»We made a promise, we swore we'd always remember
No retreat, believe me, no surrender
Like soldiers in the winters night with a vow to defend
No retreat, believe me, no surrender«

World Series: Tigers falder fra hinanden. St. Louis rutinerede pitchere Anthony Reyes og Albert Pujols levner ikke heltene en chance. Sjette inning er en katastrofe. Stilling: 1-7.

Inde i trætønden kommer en mand med en balje sokker ind.

Tre par for fem dollars. Ray Barajas kører en Sierra GMC truck. Længe arbejdede han med kvalitetskontrol i firmaet, men har nu fået en check på 35.000. dollars. for at stoppe før tid.

»Jeg er forvirret. Jeg har altid arbejdet meget. Nu sælger jeg sokker for at have noget at tage mig til,« siger han.

Ray Barajas prøvede at blive fyret flere gange i 2005, da prisen på benzin strøg i vejret. Wendy har sat sig ud i sin Jaguar og kommer trillende forbi indgangen til tønden.

»Jeg får en masse møgfald fra fagforeningen, fordi jeg kører Jaguar. Men jeg købte den altså dengang, jeg arbejdede for Delphi,« siger hun undskyldende.

Øjnene svømmer lidt mere nu. Hun er glad på den måde, man er i Flint , når man har drukket fire Buds på halvanden time.

»I skal passe på. Livet her i Flint har ændret sig. Der er mange skyderier og voldtægter. Det sker, når arbejdsløsheden vokser, og indkomsten er lav. Der er mange, der flytter, men jeg skal ingen steder. Min datter har spurgt mig, om hun kan få arbejde på fabrikken, når hun fylder 18.«

Wendy kører. I fjernsynet viser de endnu en reklame for GMs nye truck. Silveradoen.

»Det er vores truck, og det er vores land,« siger en stemme.

Inde på trætønden, i et hul i væggen, sidder Kim stadig. Hun skal lige have en Bud mere. I Comerica Park forlader titusinder af fans stadion. Efter 22 år uden en triumf i World Series, havde de håbet på en sejr. Det fik de ikke. Tigers taber 2-7. Det regner fortsat i Detroit.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Slagmarken i Flint
Fronterne er trukket op i den amerikanske bilby i staten Michigan, for fabrikkerne lukker på stribe. General Motors kæmper en hård overlevelseskamp mod japanske Toyota og høje benzinpriser, og på den anden side af stregen står fagforeningerne.
Se billedserie
'