Sitemap | Avanceret søgning |

Bye, bye Hollywood

Produktioner flytter til udlandet, studierne skærer ned i antallet af film og digitaliseringen truer biograferne. Hvem bliver vindere og tabere i det blodige opgør med globaliseringen i Hollywood? Og har de unge danske talenter en chance for at bryde igennem i verdens hårdeste filmby?

Af Thomas Aue Sobol
Publiceret 03-12-2006

Hollywood

En tyk kvinde griber fat om Tom Hanks testikler. Slipper dem så igen. Ved siden af hende står to drenge og kigger ind i rakethuset på Apollo 13.


Kulisser og virkelighed
Tom Hanks (i midten) landede Apollo 13 i Hollywood. Men hvor lander Hollywood selv?
Foto: Stine Larsen

Bag dem kan man skimte Hollywood Hills i disen. Dernede fra venstre mod højre er det NBC Studios, Walt Disney, Warner Brothers og her, lige her, Universal Studios med tilhørende underholdningspark. Her er alt, hvad du kan spise for tyve dollar. Og det gør amerikanerne. Breakfast burrito, burgere, bugnende bukser, oscarstatuetter i guldplastic og falske Marilyn Monroes. Men ægte drømme og fascination. Underholdning er Universal, står der.

Ja tak, vi tager med en tur. Kører med en sightseeing-vogn gennem filmstudierne. Her er en sø og et blåt lærred, hvor Jim Carrey gik på vandet i "Bruce den Almægtige" , hvor Johnny Depp snart svinger sablen i "Pirates of the Caribbean 3" og Tom Hanks i sin tid landede med Apolloen.

Vi kører gennem New York og videre til en by, der kunne være hvilken som helst, men i Europa. Om hjørnet ligger Rom, og deroppe villakvarteret fra "Mareridt på Elm Street" eller "Desperate Housewives", om man vil.

»Så tænker I måske over, hvorfor vi optager alle de film her. Svaret er, at det er omkostningseffektivt. Det er in house. Der er kontrol over det, og det kan vi lide,« siger guiden og smækker et hestegrin op på tv-skærmen i vognen.

Han virker som om, han er på speed.

Runaway-film
Kontrol eller ej. Virkeligheden er, at hård konkurrence og jagten på lave omkostninger nærmere er ved at trække Hollywoodproduktionerne langt væk fra Universals studier, Los Angeles og Hollywood, ja helt til Canada, Tjekkiet, Indien eller Kina for at nævne de nye filmscener. Bare nogle af dem.

»Runaway-produktioner,« kalder de det i Hollywood.

For hvorfor skyde en Hollywoodfilm i Hollywood med dyre produktionsfolk, lydcrew, kameramænd og runnere, når man kan løbe væk hjemmefra, og filme det langt billigere andre steder?

»Det går kun én vej, og det er væk fra Californien. Når jeg er i Vancouver i Canada, og jeg sætter mig ned i lobbyen for at spise morgenmad, så møder jeg hele tiden folk, jeg kender, der også er på optagelse. "Ih, er du også her," lyder det. Og når jeg så flyver til Toronto, er det det nøjagtig det samme dér,« siger den danske filmkøbmand og manager Mikkel Bondesen, der har arbejdet professionelt i Hollywood de seneste seks år.

Bondesen har udviklet en niche i at sælge amerikanske versioner af danske filmhit, såkaldte Hollywood remakes og er manager for nogle af de mest håbefulde danske instruktører og manuskriptforfattere, som for eksempel Nicolai Arcel, der instruerede den politiske thriller "Kongekabale".

Senest har Bondesen solgt den danske filmsucces "Oh Happy day" til remake i Hollywood. Tidligere har også børnefilmen "Klatretøsen" og gyseren "Midsommer" været gennem Bondesens hænder på vejen til genskabelse i filmbyen.

»Nej, hvor er det old school med sådan en båndoptager,« udbryder han.

Jeg har plantet Sonyen på bordet og lænet mig tilbage i den hvide lædersofa på Bondesens kontor i hans selskab Fuse Entertainment.

»Under forbudstiden i 1920'erne fik Howard Hughes bygget en tunnel over til baren på den anden side, hvor han smuglede smøger og sprut ind. Tunnelen er der endnu,« siger Bondesen om rigmanden, filminstruktøren og flymanden, der senest blev portrætteret i "The Aviator" af Martin Scorsese med Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

Bondesen slukker air-conditionen, der larmer som en bilmotor. Persiennerne er trukket ned for solen, men der er alligevel lyst herinde. Langs væggen er der så mange bøger og blade, at de ikke kan holde sig på reolen, men stables i tårne. Nedenunder ligger en puttingbane rullet sammen som en roulade.

Det er jo Hollywood.

Men Hollywood er ved at forandre sig, og der er flere store opgør i gang i verdens største filmindustri, drevet af globaliseringen, den teknologiske udvikling og jagten på profit. Opgør, som vil skille de bløde drenge fra de hårde, og som i sidste ende kan hjælpe med at bringe de danske talenter på banen, mener Bondesen. Men det vender vi tilbage til. Først til flugten af arbejdspladser.

Kritik af Schwarzenegger
Ifølge en opgørelse fra instruktørernes forening, Directors Guild of America (DGA), har amerikansk filmindustri mistet over 125.000 job til runawayproduktioner.

Samtidig viser andre undersøgelse, at flere end hver fjerde af Hollywoods produktioner allerede foregår i udlandet - og at andelen stiger. Det har fået fagforeningerne til at kritisere guvernøren i Californien, Arnold Schwarzenegger, for ikke at ville indføre store produktions- og skattemæssige fradrag, der kan holde på en af statens vigtige industrier. Det absolut tungeste varemærke.

Men spørgsmålet er, om det overhoved betyder noget for overlegne Hollywood, at der ryger nogle job til udlandet? Ja, mener Mikkel Bondesen.

»Lige nu har det måske først og fremmest sociale konsekvenser, men man kan spekulere i, om det også får betydning for kreativiteten og kvaliteten. Kvaliteten af en film hænger sammen med de håndværkere, der arbejder på filmsettet. Det tager én til to generationer, før arbejderne kan deres kram, og det var et problem i Prag i starten, at folk ikke var gode nok, men nu har der været så mange produktioner, at der er virkelig gode crews. På samme måde kan det ske, at der bliver mangel på gode håndværkere i Hollywood på et tidspunkt, og det vil skade kvaliteten af produktionerne,« siger Bondesen, der er afslappet klædt i jeans og baggy hættetrøje. Manageren med det lidt flabede grin må være mindst to meter høj. Hans assistent stikker af og til hovedet ind på kontoret med besked om telefonopkald.

»Jeg ringer tilbage,« siger Bondesen, hver gang med en sådan fart, at det lyder som om, sætningen er rullet sammen i ét ord.

Danskeren skal optage et prøveprogram til et nyt tv-show næste måned. Optagelserne foregår i Miami, fordi det er 15 pct. billigere end i Hollywood. Hvis programmet lykkes, så skal hele serien skydes i Vancouver, hvor der kan skæres nok en skive af omkostningerne.

Millioner af dollars
Men udflytningen af arbejdspladser er kun én tendens, der giver filmfolket noget at gruble over i Hollywood i øjeblikket. For samtidig skærer de store filmstudier kraftigt ned i produktionen. Der skal satses på færre og større film. Såkaldte Blockbusters.

For eksempel har Disney annonceret, at studiet vil gå fra at lave tyve film om året til nu bare tolv. Årsagen er simpel: Studierne er i dag ejet af multinationale selskaber, der kræver, at filmproduktion ikke bare skal være sjovt. Det skal også være en god forretning.

»Der er tale om ekstremt store multinationale virksomheder som General Electric, Sony, Viacom og News Corporation. De har filmene som en del af deres indtægtskilder, og er trætte af at tabe penge på dem. Derfor er måden, der nu bliver lavet film på, den, der er mest indbringende. Det er de store, sikre og gigantisk budgetterede film, der vinder,« siger Bondesen og nævner "Pirates of the Caribbean 2", "Poseidon" og "Superman" som eksempler.

Udviklingen har allerede druknet dem, der i forvejen havde svært ved at bunde. Da filmkøbmanden begyndte sin business for seks år siden, var der måske tyve studier, der producerede film. I dag er der seks store.

»Det er en helt vild udvikling. En film koster i dag rask væk 100 mio. dollars at lave. Det er helt normalt. 100 mio. dollars at producere, og 100 mio. dollars i markedsføring. Vi er nede på en four-week business. Hvis du ikke har tjent dine penge ind på de første fire uger, den har kørt i biografen, så kommer du heller ikke til det,« siger filmkøbmanden.

Pludselig holder Bondesen en pause i ordstrømmen. Han kigger over på Stine, fotografen.

»Du ser træt ud. Har du jetlag? Vil du ikke have en red bull? Med eller uden sukker?« Bondesen rejser sig og henter en red bull.

Uden sukker. Et andet trick, studierne bruger for at spare penge i processen, er at lave billige remakes af udenlandske film, som det er sket med danske "Klatretøsen", "Midsommer" og "Oh happy day".

»Når vi taler globalisering, er det et godt eksempel på, at det er fuldstændig lige meget, hvor stoffet kommer fra. I sidste ende handler det om den gode historie. Et af de steder, studierne bruger flest penge, er i udviklingsfasen. De har tusinder af manuskripter i udvikling hele tiden, og det koster en heftig bunke. Når man beder en forfatter om at skrive et manus, risikerer man at få 120 siders affald. Men hvis der allerede er et manus, man kan lave som remake, er 80 pct. af vægten jo allerede løftet,« forklarer Bondesen og får det til at lyde som om, det er nemmere end at sælge undertøj i Magasin i december.

Danskeren frygter dog, at de færre studier og færre film i dag også betyder mindre interesse for remakes.

Monopolet svinder
Mens globaliseringsrynkerne sidder i panden på dele af den industri, der ellers længe har levet af netop at udbrede amerikansk filmkultur til det meste af kloden, så er det ikke alle, der føler grund til bekymring.

Den amerikanske professor fra University of California Los Angeles (UCLA), Allen J. Scott, der sidste år udgav bogen "Om Hollywood - stedet, industrien", mener, at filmbyen ikke vil lide alvorligt under jobflugten. Ikke så længe hovedingrediensen i værket bliver tilbage: Det kreative.

»Fagforeningerne får det til at se ud som om, en af vores mest succesfulde eksportindustrier er truet. Men situationen ikke er så alarmerende, som de gør den. Den kritiske del af filmprocessen er i virkeligheden det, der sker før og efter selve produktionen. Det er den mest kreative del af processen, og den er afhængig af en meget kvalificeret og socialiseret arbejdsstyrke, der er stærkt bundet til Los Angeles, og ikke viser tegn på at forsvinde,« siger Allen J. Scott, der nævner manuskriptforfatning, klipning og special effects som nogle af de afgørende kreative processer.

Han kan heller ikke få øje på den filmby i verden, som endnu skulle være en alvorlig trussel for Hollywood . Filmfolkene bliver nemlig ikke ét sted. De hopper rundt på kloden. Som backpackere på jagt efter det billigste værelse.

»Frygten er, at for eksempel Vancouver vil udvikle sin egen industri, som kan konkurrere med Hollywood , men filmindustrien er mest interesseret i, om det er billigt. Og når priserne i Vancouver også går op, rykker industrien videre til andre steder som Australien, New Zealand og Indien. Det er det, vi ser ske nu, og sådan vil industrien fortsætte med at flytte rundt i jagten på den bedste handel,« siger Allen J. Scott.

Til gengæld forudser forfatteren, at Hollywood vil tabe markedsandele, når det kommer til antallet af biografbilletter solgt kloden rundt, fordi de nye filmcentre selv laver film, som i højere og højere grad henvender sig til et bredere publikum: Det globale. I dag sidder Hollywoods film på omkring 80 pct. af alle biografsæder solgt verden over.

Men ikke i morgen. »Det monopol, Hollywood har haft hidtil, vil mindskes. De nye centre i Hong Kong, Shanghai, Seoul, Bangkok, Mexico og Europa vil tage en større bid af kagen. Bollywood i Indien er et eksempel på en industri, der spiller globaliseringskortet ud og laver film, der appellerer langt bredere end tidligere. Hollywood har haft fordelen ved allerede i 1920'erne at blive globaliseret, men nu, hvor kommunikationsomkostningerne går kraftigt ned, og mediekoorperationer rejser sig rundt om i verden, bliver det også nemmere at markedsføre og distribuere film kloden rundt,« siger Allen J. Scott.

I Universals studier fortsætter sightseeingturen forbi en scene fra "Klodernes kamp", instrueret af Steven Spielberg.

Her er smadrede huse og et Boeing 747 knækket midt over som en mør tandstik. Løsrevne sæder og biler på hovedet ligner insekter, der har givet op og lagt sig på ryggen.»Hvem tager et rigtigt fly og brænder det af i en tre minutters scene? Det er det, vi kan i Hollywood ,« praler guiden på tv-skærmen. »Hehehehe!«

Ja, ja. Vi fortsætter. Gennem en mexicansk bydel.

»Nu skal jeg vise jer, hvordan vi laver regn,« siger speedsnakkeren.

Regnen vælter ud af en elmast, og snart kommer der en flodbølge væltende ned fra en cirkelformet grusvej, som snot ud af et forkølet næsebor.

»Oh God!,« udbryder den unge kvinde ved siden af mig.

Hollywood kan det der med at fascinere. Tilbage i filmhuset, hvor Howard Hughes engang smuglede sprut og damer, er Mikkel Bondesen enig med Allen J. Scott i, at kampen om distributionen bliver det helt afgørende opgør i filmindustrien.

Taktstokken er nemlig ved glide ud af hænderne på de ellers så magtfulde studier.

»Tidligere skulle man gå i biografen eller købe DVDen for at få filmen. Pludselig kan jeg rippe en kopi og uploade den til en server, og så kan folk hente den derfra, eller jeg kan lave kopier og sende den til mine venner og distribuere den via YouTube (videoportal red.). Studierne er ved at miste kontrollen over distributionen, der ellers er deres kernebusiness. Der er også et stort behov hos forbrugerne for at få filmen ud på DVD parallelt med, at den går i biografen, men studierne er bange for, at give det fri, fordi de frygter, at folk så bliver væk fra lærredet. Men forbrugerne piratkopierer jo bare filmen alligevel. Studierne har kviksand under sig,« siger Mikkel Bondesen.

Den første store styrkeprøve om hvem, der bliver tabere og vindere i det spil, kommer næste år, når skuespillerforbundet og manuskriptforfatterne skal forhandle om elektroniske distributionsrettigheder. Lige nu får de ingen ekstra løncheck, når for eksempel "Desperate Housewives" distribueres via netbutikker som iTunes.

»Der kommer strejker, og det kan lukke branchen fuldstændig«, siger Bondesen og slår ud med armene. Han gentager nogle gange, hvor vildt det bliver.

»Vildt, helt vildt,« siger han.

Store filmdrømme
Sådan var det også for Tue Walin Storm, 29, Michael Hansen, 30, og Kasper Graversen, 31, da de for nylig fik at vide, at deres første musikvideo "made in Hollywood " var røget igennem til MTV.

De tre danskere, som tilsammen udgør produktionsselskabet The Kompany, er som Mikkel Bondesen alle uddannet fra American Film Institute (AFI) i Los Angeles. De er blandt de unge med filmdrømme på størrelse med luftskibe, som forsøger at få bare en lillefinger med i opgøret i Hollywood .

Vi møder dem i en gammel villa, hvor Charlie Chaplins kameramand også en gang boede, og hvor efterårets blade først skal fejes af havemøblerne og vinduerne dækkes med tæpper, lagener og andet, før de tre kan vise deres musikvideo på det hvide lærred.

Gruppen har lavet kortfilm, arbejder lige nu på manuskripter til flere spillefilm og er ved at udvikle et internet-tv-show. Det skal handle om seks gangsterdværge, der overtager undergrunden i Los Angeles. Publikum? Det er globalt. I første omgang har de tre fået åbnet ordrebogen ved at lave musikvideoer. Den første for gruppen Cobra Starship - en video, som nu skal vises på MTV.

»Vi er her for at lave spillefilm. Det er det, der er vores drøm, men det tager lang tid at komme igennem og kræver meget tålmodighed og vilje til hele tiden at gå ud og præsentere sig selv som den fedeste i verden. Musikvideoerne er begyndelsen. Det betyder, at vores firma kommer på kortet, og det er helt afgørende her i Hollywood ,« siger Michael Hansen. Vinduerne er ved at være dækket til med klude. Videoen ruller på lærredet.

En mand kører galt i sin bil i den mexicanske ørken. Han går ind på en bar for at få hjælp. Her drikker han en flaske tequila. Sluger ormen. Herfra bliver alt mere og mere surrealistisk, og manden ender med at gifte sig med en kanin. Hvid, varm og langhåret.

»Man ikke må vise for mange kvindelige kropsdele på MTV, så det arbejder de på at finde ud af lige nu,« forklarer Tue efter et par halvnøgne chicas har slået sig løs på mexibaren. Næste opgave for de tre er at lave en musikvideo til solisten og den tidligere "Big Brother"-stjerne, Christian Brøns, der lige er udkommet med en ny CD.

Fordelen ved at sidde i Hollywood er, at de kan lave noget, som er atypisk dansk. Som en road movie gennem ørkenen. Alligevel er det det typisk danske, som bliver fremhævet, når de tre skal give et bud på, hvilke kort de kan spille ud i verdens hårdeste filmindustri.

»Folk synes generelt, at vi som danskere er ærlige og oprigtige over for folk. Vi har en dybde og eftertanke, som ikke altid findes blandt de amerikanske filmfolk. Vi stiller flere spørgsmål,« siger Tue Walin Storm.

Originale danskere
Men hvor kommer Tue, Kasper, Michael eller talenterne fra Mikkel Bondesens stald ind i Hollywoods opgør med globalisering, distributionsrettigheder og krav om profitmaksimering? For enden af regnestykket, mener Bondesen. Det håber han i hvert fald. At det hele ender på den rigtige måde.

»Konklusionen er, at når branchen endelig genopfinder sig selv, så bliver det en ekstrem fordel for talentet og den gode historie. Det er i den sidste ende det, folk vil have. Mit mål er at tage magten fra dem, der har den i distributionen, og lægge den over i hænderne på dem, der virkelig ved, hvad de laver, nemlig instruktørerne og forfatterne. Og når distributionen samtidig ændrer sig og bliver mere og mere elektronisk, er det jo fuldstændigt lige meget, hvor du er henne i verden. Hvis du har adgang til at kunne distribuere selv via en portal, hvor du har brugere, så kan du sidde i København og lave dine ting, og så skal det nok finde et publikum,« siger manageren.

Han mener, at den nye generation af danske instruktører og filmfolk er ekstremt interessant i forhold til det amerikanske marked.

»De har en fed originalitet og indfaldsvinkel til materialet. De kopierer ikke andre, men er sig selv. De har også et andet verdensbillede end amerikanerne, fordi de er blevet udsat for mange andre visuelle indtryk end Hollywoods. Og så er de ofte mere interesserede i, hvad historierne virkelig handler om og mindre i formen,« siger Bondesen.

De historier fra Danmark, der får størst succes i Hollywood er dem, der har den helt klare og enkle idé, mener han.

»"Oh happy day", som jeg har solgt til Disney, er et godt eksempel. Den handler om et hvidt kor, der gerne vil lave gospel. Den er helt soleklar.«

Bondesen fløjter anerkendende. Som en kedel kogende vand.

»Den fungerer. Den idé fungerer,« siger han. Gentager fløjtet.

Revolution forude
I Universals filmpark stopper sightseeingvognen. Det er endestation, og passagererne hopper ud og omfavner et par Hollywoodstjerner i pap.

Nede på parkeringspladsen foran filmstudierne har Bondesen på fotografens opfordring rullet den grønne roulade ud.

»Jeg troede, jeg kunne putte og tale i telefon med kunder samtidig, men det gik ikke. Jeg kunne ikke multitaske,« siger Bondesen. Han griner. Svinger køllen. Rammer hullet i første forsøg.

Mens han snakker. »Den tid, vi lever i lige nu, er absolut en af de mest interessante tider nogensinde. Der ligger en revolution foran os. Den vil få kæmpe betydning for den måde vores børn og de kommende generationer får underholdning på. Måske kommer vi til at operere med mikrobudgetter, hvor vi laver film og tv for ingen penge, fordi distributionen er anderledes, og der kommer til at gå tid, før folk er vant til at betale for det. Jeg ved det ikke. Men det er globalisering, og du kan ikke sige, du er imod. Du har ikke noget valg,« siger manageren.

Så siger han ikke mere. Ordene er brugt op.

Hollywood Boulevard kan man prøve, om man bedst passer skostørrelse med Warren Beatty eller Bruce Willis.

I baggrunden balancerer Hollywood -bogstaverne dér på bakkesiden. Ni bogstaver der, sat i den rigtige rækkefølge, endnu bliver til verdens filmby nr. 1. Et stykke derfra, i Universals filmpark, nøjes den indiske familie med at tage et billede af et billede af bogstaverne. Drømmen lever.

Også i skriften fra den anonyme cowboy her på boulevardens fliser, hvor Hollywoods stjerner fortæller, hvad der drev dem netop hertil:

»Du skal komme til Hollywood , sagde de. Film er den tredjestørste business i verden. Barbermaskiner er størst, ligtorneplastre nummer to, og film nummer tre. Så jeg tog af sted.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Verdens største filmby
Hollywood er ramt af globaliseringen. Produktioner flytter ud, studier skærer ned, og digitaliseringen truer biograferne. Spørgsmålet er, hvilken tilstand verdens filmby nr. 1 bliver efterladt i, når globaliseringsbølgen er skyllet hen over byen? Her kan du se nogle øjebliksbilleder fra byen.
Se billedserie
'