Sitemap | Avanceret søgning |

3,5 kr. i timen til Zhu Xiao Ting

Hver fjerde ansatte hos GN Netcom i Kina er migrantarbejder. Men pigerne fra det fattige Vestkina bliver ikke hyret, fordi de er billigere, siger ledelsen. 21-årige Zhu Xiao Ting arbejder for 3,5 kroner i timen.

Af Thomas Aue Sobol
Publiceret 26-11-2006

21-årige Zhu Xiao Ting tager tre hvide papkrus ud af et skab, skænker vand op fra en elkoger og byder sine gæster noget at drikke.

Hun har ikke meget, Zhu Xiao Ting, men hun får heller ikke besøg så tit, så når der kommer gæster, skal der bydes på noget.

Den unge kineser er migreret fra sin landsby i Henan-provinsen 30 timers rejse fra kystbæltet og arbejder nu for GN Netcom i millionbyen Xiamen, hvor hun laver trådløse headsets til telefoner og pc.


Arbejd hårdt
Zhu Xiao Ting arbejder for GN Netcom i Kina til 3,5 kroner i timen. På væggen bag hende står der "arbejd hårdt" på en plakat.


Foto: Stine Larsen

Headsets, som sendes ud på GNs globale marked.

Zhu Xiao Tings værelse er småt og simpelt. Måske syv-otte kvadratmeter.

Her er en jernseng med en tynd træbund, der er beklædt med en sivmåtte og et vattæppe.

Her er også et skab og et lille bord, hvor der står studiebøger og en båndoptager med to små højttalere, som bliver tændt, når Zhu Xiao Ting skal træne sit engelske.

Pigetingene er her også: En kunstig plante, et spejl og et lyserødt vækkeur.

Lige over hovedpuden hænger en plakat med to kinesiske tegn.

»Arbejd hårdt«, står der.

Skylder 2.000 kr.

Det gør Zhu Xiao Ting. For 700 RMB om måneden. Det svarer til 520 kr. - eller til 3,5 kroner i timen.

»Jeg blev egentlig optaget på universitetet i min hjemby, men vores familie havde ikke råd til, at jeg kunne studere. Derfor er jeg kommet her til Xiamen for at arbejde,« siger Zhu Xiao Ting.

Hun har trukket nogle små skamler frem til at sidde på.

Her i det lave etagebyggeri bor der næsten udelukkende migrantarbejdere, der er kommet for at få arbejde på fabrikkerne i byen.

De har hver et nummer på døren ude på gangen. Zhu Xiao Ting har nr. 406.

Over en tredjedel af lønnen hos GN går til at betale huslejen for værelset, der ifølge migranten koster lidt over 200 kr. om måneden

»Jeg savner min hjemby, mine venner og min familie, men jeg bruger hele min løn på at få dagligdagen til at løbe rundt, så jeg har ikke råd til at tage hjem. Jeg har lånt penge til mine engelskkurser og computerundervisning, og det skal jeg også betale tilbage,« siger Zhu Xiao Ting, der valgte at søge arbejde hos GN, fordi hun havde hørt, at arbejdsmiljøet var godt.

Zhu Xiao Ting var sidst hjemme for to år siden, men hun regner med at rejse hjem på besøg igen næste år. Til familien der dyrker majs og hvede.

De første to år migrantarbejderen arbejdede i Xiamen, sendte hun penge hjem til familien, men det har hun ikke gjort i år.

Lige nu skylder Zhu Xiao Ting over 2.000 kr. væk - eller hvad der svarer til fire måneders løn.

»Jeg læser engelsk, fordi jeg tror, det er vigtigt for mine jobmuligheder fremover. Men jeg får sjældent trænet det. Du er den første udlænding, jeg taler med,« siger Zhu Xiao Ting.

Billige migranter

Migranter som Zhu Xiao Ting er populær arbejdskraft hos danske virksomheder.

GN Netcom går helt bevidst efter at ansætte en stor del fabriksarbejdere fra andre provinser end Fujian, hvor Xiamen ligger.

Lige nu er hver fjerde af de 300-400 fabriksarbejdere migranter.

Ifølge kinesisk lov skal GN betale mindre til migranterne i social sikring, og dermed er de billigere arbejdskraft.

Men det er ikke afgørende for at hyre dem, siger HR-chef i Asien, Nicolai Raymund Jensen.

»Det bliver for indspist, hvis vi kun hyrer lokale. Det er godt at få noget energi ude fra. Det er ikke fordi, migranterne er billigere eller arbejder 20 pct. mere eller sådan noget. Men det giver færre stridigheder og nedbrud i produktionen. Nedbrud, som er meget dyre for os, når de sker,« siger han.

GN oplyser, at lønnen til fabriksarbejderne i gennemsnit er omkring 750 kr. om måneden, og at det er lidt over niveauet i regionen.

De første tre måneder betragtes dog som prøvetid, og her får de ansatte kun 520 kr.

Som Zhu Xiao Ting.

Han fremhæver desuden, at GN gør en del for at tiltrække arbejderne: Transport til og fra arbejde i egne busser, gratis frokost og en fast læge på fabrikken, der kan hjælpe pigerne, når de bliver syge.

I lighed med andre udenlandske selskaber mener GN dog, at et nyt lovforslag fra den kinesiske styre, som vil forbedre arbejdernes vilkår betragteligt, er en stor ulempe for virksomhederne.

»Loven gør det meget svært at lave tidsbegrænsede kontrakter eller afskedige folk, selv om de ikke præsterer det forventede. Når vi får en stor ordre ind, har vi ofte brug for at ansætte folk i en kortere periode. Hvis loven kommer igennem, vil mange udenlandske virksomheder overveje at flytte andre steder hen. Det bliver et tungt system med dårlig fleksibilitet,« siger Nicolai Raymund Jensen.

Sover i frokostpausen

Vi besøger to andre piger fra GNs fabrik, der begge er 19 år og egentlig ikke er rigtige migrantarbejdere, fordi de bor i Fujian-provinsen men alligevel er så langt væk hjemmefra, at de har lejet et lille værelse her, hvor køjesengen fylder halvdelen af rummet.

De to piger arbejder normalt fra 9.00 til 17.00, men de seneste tre dage har der været overarbejde til kl. 20.30

»Jeg kan ikke så godt lide at arbejde så lang tid, det er meget trættende at være på arbejde så længe,« siger 19-årige Cai Tian Tian, der dog fortæller, at hun får overtidsbetaling.

På GNs fabrik i Xiamen ligger flere af pigerne og sover hen over bordet.

Det må de gerne, når der er frokostpause, siger ledelsen.

Nicolai Raymund Jensen fastslår, at mange af migrantarbejderne selv siger, at de gerne vil have overarbejde, så de kan opretholde en lidt højere løn.

Bygningen, hvor migranterne bor, var tidligere en fabrik, men er nu lavet om til små soverum med plads til omkring 1.000 arbejdere.

Cai Tian Tian og veninden kender ikke rigtig nogen af de andre arbejdere - de kommer her mest for at sove, siger hun.

På væggen bag køjesengen hænger der idolplakater af superstars fra Hong Kong og Taiwan. Fra værelset er der en snæver indgang til et minikøkken og toilettet. Der er et hul i flisegulvet. Ude fra gangen kan man se herind gennem et gittervindue.

Adspurgt hvad hun håber fremtiden vil bringe, svarer Cai Tian Tian:

»Jeg ved ikke engang, hvad der skal ske i morgen.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

'