Sitemap | Avanceret søgning |

Striden over strædet

Strædet mellem Taiwan og Kina er politisk sprængfarligt farvand. Selv om der ingen direkte forbindelse er mellem de to lande, hopper 500.000 taiwanesiske erhvervsfolk i år over på fastlandet via den lille ø Kinmen.

Af Thomas Aue Sobol
Publiceret 24-11-2006

Xiamen


Farligt farvand
Færger bringer Taiwan-business til Kina via den lille ø Kinmen. Milliardtrafikken er politisk sprængstof.
Foto: Stine Larsen

Du kan tage en to-timers sejltur rundt om øen Kinmen og se på taiwanere fra båden«.

Den gule kasket er trukket så godt ned over hovedet, at det er svært at få øjenkontakt med turistguiden.

Hun forsøger at sælge to billetter til udflugten på strædet med det særligt eksotiske højdepunkt: Synet af ægte taiwanere. Bag os flyder det grumsede vand. Sigtbarheden må være under nul dernede. Der er drager i luften, Kodak-kiosker i alle retninger og en god stemning af ferie og afslapning.

Kineserne er da også rimeligt interesserede i sejlturen rundt om den Taiwan-kontrollerede ø, der ligger et sted derude. Kunne man løbe på vandet, ville det være en nem joggetur på en halv time.

Siden borgerkrigen i 1949, da den regerende Chiang Kai Shek og kammeraterne fra Kumonitang-partiet tabte slaget mod Mao Zedong, og de forskansede sig på Taiwan, har der mildest talt været et politisk køligt forhold mellem de to parter.

Ja, her fra Xiamen er sightseeing-turen rundt om Kinmen det absolut nærmeste, man kommer et glimt af det, som kineserne ellers betragter som et fuldgyldig familiemedlem. Èt Kina. Så enkelt bliver det sagt, når det er kinesiske tunger, der taler.

Men der er nu en anden og meget nemmere måde at møde taiwanerne på.

Hoppepude til Kina
Et par hundrede meter længere nede ad kajen i Xiamen er der en anden færge, som ikke er blokeret af turistguider med gule kasketter - og som kommer direkte fra Kinmen. ?Den nye gyldne drage? hedder den.

Fra bådebroen kommer passagerer i kortærmede hvide skjorter trækkende med deres rullekufferter. Vi prøver at liste ned til dragens åbning, men immigrationspolitiet vil ikke tillade det.

»Det er et følsomt emne,« siger de.

Myrerne dernede på bådebroen er taiwanesiske forretningsfolk, der er kommet til Kina for at gøre business på det enorme kinesiske marked.

For selv om ingen af siderne rigtig åbent vil erkende det, så nyder både Kina og Taiwan godt af at se igennem fingre med de politiske uoverensstemmelser, når det handler om udsigten til, at der kommer investeringer og cool cash ud af anstrengelserne.

I dag er der stadig ingen direkte transportforbindelser mellem Kina og Taiwan.

Men de ivrige har fundet en vej, der ikke længere inkluderer en længere rejse over Macao eller Hong Kong.

Taiwanerne er de seneste år ganske enkelt begyndt at bruge lille Kinmen - der ikke fylder meget mere end et støvfnug på landkortet - som hoppepude for at kunne lande med begge fødder sikkert plantet på det kinesiske marked.

Og trafikken tager voldsomt til. Alene i år forventes omkring 500.000 taiwanere at se stort på striden over strædet og krydse det for at gøre forretning inden for high tech, byggeri, kemikalieindustri, underholdning, restaurationsbranche, hoteller eller ædelsten for at nævne nogle interessefelter.

»Sandheden er, at vi er her fordi lønnen er langt lavere, og vi får adgang til et kæmpe marked. Vi har mange fordele i forhold til de udenlandske selskaber, som begår fejl, fordi de ikke kender den kinesiske kultur. Vi har de samme forfædre, og derfor har vi nemt ved at kommunikere med kineserne,« siger Cody Chiu, programdirektør i et taiwanesisk it-firma.

Han er allerede steget ind i en minibus sammen med det øvrige hold myrer fra virksomheden og kører væk fra færgen med kurs mod fabrikken.

Restriktioner lempes
På Kinas førende Taiwan-center vurderer man, at de taiwanesiske investeringer i Kina har rundet 100 mia. amerikanske dollar, og Kina siges at være målet for hele 70 pct. af taiwanernes direkte investeringer i udlandet. Alene her i Xiamen står taiwanerne for en tredjedel af den udenlandske kapital.

Og de tal kan meget vel stige, eftersom Taiwans regering er begyndt at lette på nogle af de restriktioner, der hidtil har været sat op for at gøre forretning på fastlandet.

Ændringerne betyder, at det bliver nemmere for taiwanerne at investere i højteknologi i Kina - et område, der hidtil har bremset producenterne af computerchips på high tech-øen i for alvor at trænge ind på det kinesiske marked.

Samtidig vil Taiwan gøre det nemmere for kinesiske forretningsfolk at rejse til Taiwan. Alligevel er alt endnu langt fra fryd og gammen. Set med forretningsbriller. På trods af opblødningen forsøger Taiwan fortsat at holde godt fast i selerne på vilddyret.

Det er stadig umuligt at transportere varer direkte fra Taiwan til Kina, og det betyder, at de må sendes over Vietnam, Hong Kong eller Japan. Særligt investeringer inden for nogle former af højteknologi er også fortsat svære at arbejde med.

»Taiwan frygter, at hvis for mange investeringer inden for deres hovedindustrier flyder til hovedlandet, så kan det true deres nationale sikkerhed, hvis det for eksempel kom til en krig. De er ganske enkelt bange for, at det skal komme ud af kontrol. At investeringerne løber løbsk, og de vil få for mange penge i klemme,« siger professor ved Taiwan-centret ved Xiamen Universitet, Zhang Wensheng, en lille rund type med vigende hårgrænse og tykke briller.

Når man spørger den kinesiske side af strædet er der ingen tvivl om, hvem der forpurrer det økonomiske bryllup mellem parterne.

Men Zhang Wensheng mener dog, at taiwanerne finder alle mulige andre måder at komme til Kina på.

»For at komme uden om restriktionerne, sætter de for eksempel et fiktivt firma op på en lille latinamerikansk ø, og så kører de investeringerne igennem det firma, selv om det egentlig ikke eksisterer,« siger han.

I Xiamen aftager de taiwanesiske fabrikker mange af de titusinder af migrantarbejdere, der er kommet fra landområderne til millionbyen for at arbejde. Men taiwanerne er også kendt for at drive virksomhed med hård hånd, mener professoren.

»Deres måde at lede på gør arbejderne utilfredse. De forsinker lønudbetalingen, respekterer ikke de ansatte og betaler ikke nok i skat. Lønnen er også lavere end i andre udenlandske selskaber. Men det mest intolerante er, at de tvinger folk til at arbejde mere end 14 timer om dagen,« mener Zhang Wensheng.

»Vi er ikke bange«
Taiwanernes investeringer strækker sig langt ud over højteknologi. I takt med Kinas voldsomme vækst vokser middelklassen også, og med dem behovene for underholdning, gode restauranter og hoteller. I Xiamen har taiwanerne taget café-kulturen med sig.

På en bakke med udsigt over strædet kører den 37-årige Zhang Shu Yai en af sine caféer med latte, hvide borde og roterende plasticsæde på toilettet - et sjældent syn på disse kanter.

»Ingen kortspil« står der på et skilt, der også fortæller, at man skal bruge mindst 7,5 kr. for at blive lukket ind.

»Der kommer flere og flere restauranter og caféer i takt med, at kineserne får flere penge og dermed får råd til at gå ud. Men de skal først vænne sig til cafékulturen. I begyndelsen kom der mange her for bare at spille poker og råbe højt,« siger Zhang Shu Yai, der rejser frem og tilbage mellem Kina og Taiwan, hvor hun også driver en række caféer.

Zhang Shu Yai køber en del af sine varer i Taiwan, men hun kan ikke importere dem direkte til Kina.

»Men jeg pakker det bare ned i kufferten eller får venner og bekendte til at tage det med over til mig,« siger hun. Både hendes forældre og søskende lever i stadig i Taiwan, og Zhang Shu Yai er opsat på at »holde sine rødder i Taiwan«, selv om hun nu gør forretning i Kina. Står det til caféejeren og mange af de andre forretningsfolk, så skal alle restriktionerne væk.

»Vi vil alle sammen af med de restriktioner. Det er for åndssvagt, at vi ikke kan transportere varer direkte over strædet, og at det skal være så besværligt at rejse frem og tilbage. Det kan godt være at politikerne er bange for at miste kontrollen, men det er vi ikke,« siger Zhang Shu Yai, der erklærer, at hun vil stemme på oppositionspartiet Kuomintangs kandidat, Ma Ying-jeou, der er storfavorit til at vinde præsidentposten ved valget i 2008.

Han har nemlig sagt, at han vil fjerne forhindringerne for den frie handel.

I dag ledes Taiwan af Chen Shui-bian, som netop er kommet i strid modvind på grund af anklager om korruption.

Tv-kanal i klemme
Kineserne fra fastlandet har en langt sværere opgave for sig end taiwanerne, hvis de vil den anden vej over strædet for at gøre forretning.

Sidste år kom tv-kanalen i Taiwan, TVBS, i klemme, da den overgik til at være et datterselskab under Hong Kongs tv-selskab Television Broadcasts Limited.

Det fik Taiwans regering til at udstikke en heftig bøde og krav om, at ejerskabet skulle ændres, sådan at kanalen ikke var på udenlandske hænder - hvis TVBS altså ønskede at fortsætte med at lave tv i Taiwan.

Afgørelsen blev senere omstødt, men den fremstod alligevel som et varsel om, at Taiwan er parat til at gå langt for at værne om egne interesser - og holde kineserne ude.

Diamanten ved Taiwan
Tilbage på havnekajen vælter det endnu ind med forretningsmyrer på bådebroen.

»Prisen på diamanter i Taiwan er på vej ned, mens den er på vej op i Kina. Der er mange, der har råd til at købe ædelsten her nu,« siger en taiwaner i mørkstribet jakkesæt og en sort mappe under armen.

Han bladrer gennem en stak visitkort med en hastighed, som blandede han kortene i et spil poker.

»Det ville spare mig for meget tid og penge ikke at skulle over Kinmen hver gang. Det er noget rod,« siger han

Oven over flyver dragerne. Havde de øjne, ville de kunne se propagandahøjttalerne ved strædet. Politiske megafoner vendt mod Taiwan.

Eller måske endda missilerne. Taiwaneren har en diamant med sig. Den er 10.000 dollar værd, siger han. Forretningsmanden tager hånden op og former et lille rundt hul med tommel og pegefingeren. Det er en ret lille diamant. På størrelse med hovedet på en tegnestift. Eller en ø på landkortet ved navn Kinmen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Sprængfarligt farvand
Der er ingen direkte forbindelse mellem Taiwan og Kina. Men 500.000 taiwanesiske erhvervsfolk sejler i år frem og tilbage til fastlandet via den lille ø Kinmen. Det er et politisk følsomt emne.
Se billedserie
Fakta
1949: Chiang Kai-shek og hans regerende folkeparti Guomindang tvinges tilbage, da kommunisterne med Mao Zedong i spidsen under borgerkrigen erobrer store dele af Kina. Chiang Kai-shek flygter i eksil på Taiwan, hvor Guomindong regerer frem til valgnederlaget i 2000.

1996: Det første direkte præsidentvalg i Taiwan finder sted. Kina spiller med musklerne og prøveaffyrer en række missiler i farvandet ud for Taiwan for at skræmme vælgerne.

2000: Taiwans nye sejrherre Chen Shui-bian slår fast, at ét-Kina-doktrinen ikke længere er brugbar. I stedet lufter præsidenten uafhængighedstanker.

Folkerepublikken Kina betragter stadig Taiwan som den 23. provins i det kinesiske rige.

2005: Den kinesiske anti-løsrivelseslov åbner for, at Kina bruger ikke-fredelige midler mod Taiwan, hvis øen ønsker at løsrive sig. Kina siges i dag at have omkring 800 missiler, der peger mod østaten.

2006: 16 medlemslande i FN fremlægger forslag om, at organisationen bør spille en mere proaktiv rolle i Østasien og i at løse konflikten mellem Kina og Taiwan, men forslaget afvises. EU og Danmark anerkender princippet om ét Kina og opfordrer begge parter til dialog og til at undgå aktioner, der kan anstrenge forholdet yderligere.

'