Sitemap | Avanceret søgning |

Landene

De udsendte danskeres rejsemål var de 15 såkaldte programsamarbejdslande, som Danmark giver det meste af sin u-landsbistand til. Det er 15 lande - fordelt på verdensdelene med 4 i Asien, 9 i Afrika og 2 i Latinamerika. Landene er udvalgt af Folketinget.

U-landsbistanden gives nu til færre lande end før, da bistanden støttede mange forskellige projekter rundt om i Den tredje Verden. Med programsamarbejdslandene prøver man både at få et bedre samarbejde med de enkelte lande og bedre sammenhæng mellem forskellige udviklingsprojekter.

 

Bangladesh

Overbefolkning og oversvømmelser
I løbet af fire morgentimer en dag i april 1991 døde tæt på 150.000 personer i Bangladesh. De blev totalt overrumplet af en tyfon og en ledsagende flodbølge, der skyllede ind over landet. I 1998, da landet igen oplevede samme voldsomme naturkræfter, døde "kun" ca. 1500. Den helt store forskel var, at Bangladesh havde gennemført et kolossalt effektivt projekt for at forberede sig på katastrofer.

Benin

Trommer og traditioner
Når ny musik dukker op fra udlandet, tager de afrikanske musikere i Benin den til sig og blander den med deres egne rytmer. Derfor kan man i hovedstaden høre gamle, traditionelle sange tilsat techno, dance, hip-hop eller salsa. Eller det hele på én gang - og gerne med lidt voodoo-undertoner i teksterne.

Bhutan

Smørhul i Himalaya
Det ene er et lille bjergrige i Himalaya, uden adgang til havet og i selvvalgt isolation. Det andet er et fladt landbrugsland, omgivet af hav og bestående af hundredvis af øer og en enkelt halvø.

Bolivia

Kulturernes kamp
Når den verdensomspændende skønhedskonkurrence Miss Universe løber af stablen hvert år, plejer de fleste mennesker at være stolte af deres eget lands kandidat til titlen. Sådan er det ikke i Bolivia. Her har Miss Bolivia fået sit land på nakken efter en uheldig bemærkning om indianere.

Burkina Faso

Der blæser en vind i Burkina Faso
Når hamattan-vinden kommer ind over landet med ekstremt tør og varm luft fra ørkenen i december, januar og februar, bliver alt brunt og støvet. Nogle dage kan man nærmest ikke se en meter frem for sig, og folk bliver indesluttede og sure. Så kommer slutningen af februar, vinden lægger sig, og filmfestivalen begynder - hvis det er et ulige år. I de lige år er der kulturfestival.

Egypten

En nation af vrede og utålmodige unge
For mange unge i Kairo er internettet og islam to forskellige veje til at få del i de goder, som er ekstremt uretfærdigt fordelt i Afrikas folkerigeste hovedstad og i Egypten i det hele taget. De sociale medier på nettet spillede en stor rolle under oprøret mod Mubaraks regime.

Ghana

Konger, konflikter og dansk ældrepleje
Livet er vigtigt i Ghana, og det er døden også. En konge måtte vente fire år på sin begravelse, mens andre arrangerer og betaler for deres i god tid. Så er de sikre på at få en kiste, der er dem værdig. At få en værdig død er en anden snak. En ghaneser bosat i Jylland vil ændre det faktum.

Kenya

Kunsten at overleve
En dag udbrød en kolera-epidemi i et af Nairobis slumkvarterer. På billeder fra området kunne man se børn lege hen over en åben kloak, og rundt om dem lå små plasticposer med knuder på. Her ligger forklaringen på epidemien og andre sundhedsproblemer blandt den fattige befolkning. Poserne er nemlig de overbefolkede slumkvarterers svar på træk-og-slip-toiletter.

Mozambique

Fra krig til kunst
Hver gang Rachel finder nogle våben, bliver de givet til en gruppe kunstnere, der fremstiller imponerende skulpturer af fladtrykte pistoler og rifler. Rachel er ikke navnet på en kvindelig detektiv med fornemmelse for metal, men på et samarbejde mellem politistyrker fra Mozambique og Sydafrika.

Nepal

Buddha, bjergtoppe og barne-gudinder
Her blev Buddha født, 500 år før Jesus. Her ligger verdens højeste bjerg, Mt. Everest. Og her har man ikke blot utallige hindu-guder fra mytologien, men sågar en levende gudinde. Hun kaldes Kumari Devi og er en lille pige, der bor i et tempel omgivet af præster tæt på hovedstaden Kathmandus centrum, Durbar-pladsen.

Nicaragua

Hvis jeg var præsident.
Der er masser af graffiti på huse, mure og vægge i Nicaragua, men det er hverken bandeord, kærlighedserklæringer eller storbykunst. I landet med den blodige fortid handler livet om politik.

Tanzania

Viruset som sover i weekenden
På nogle af Tanzanias skoler er halvdelen af børnene forældreløse: De voksne er døde af AIDS. Tanzania er mærket af HIV-virusets hærgen overalt. Landet, som er 22 gange større end Danmark, er også mørkegrøn granskov, udtørret savanne, det sneklædte Kilimanjaro-bjerg og masaier svøbt i røde tæpper ved deres hellige træ i Ngorongoro-krateret. Det er lyden af slæbende badesandaler på fugtige regeringskontorer i Dar es Salaam, elefantbrøl i bushen og bølgebrus fra det Indiske Ocean. Det er også skolebørn, der sidder og venter på deres lærer i flere dage.

Uganda

Børnesoldater i bushen
Uganda er det land i Afrika, hvor flest mennesker er på flugt fra deres hjem. De er fordrevet af rebellers hærgen i det nordlige af landet. Mens rebel-lederen Kony bortfører børn og unge og tvinger dem til at blive soldater, bekendtgør Ugandas præsident Museveni med jævne mellemrum, at "Kony er en død mand inden seks måneder". Det har han sagt længe.

Vietnam

Hammer, segl og Kentucky Fried Chicken
Foran næsten hver eneste skolebygning ser man hver aften masser af små scootere, "motorbikes", ankomme med to eller tre unge på hver. De skal hverken til korsang eller ind og spille billard, de skal derimod ind og studere engelsk eller IT - eller begge dele.

Zambia

Med livrem og landcruisere
I mange afrikanske lande bliver de kaldt wabenzi: Magtens mænd og kvinder, der ikke kan fungere uden at køre rundt i store Mercedes Benz-biler. Man siger, at det at blive minister ikke nødvendigvis er det samme som at få et ansvar - men det er det samme som at få en Mercedes.

Land-By

Danmark er under hastig forandring. De største byer vokser, imens landområderne kæmper med tilbagegang i befolkningstal og ikke mindst en massiv afvandring af unge. Jyllands-Posten ser nærmere på det nye Danmarkskort med særligt fokus på de såkaldte yderområder.
Læs mere

Muren og miraklet

Morgenavisen Jyllands-Posten markerede 20-året for Berlin-murens fald med et særtillæg og omfattende ekstramateriale, der fortæller om baggrunden for de kolossale omvæltninger, vi oplever i dag.
Læs mere

Nyhedsbrev fra JP Undervisning

Et nyt skoleår er i gang. JP Undervisning har sendt to nye undervisningsmaterialer ud til alle landets skoler: "Dig og dine penge" om unge, penge og privatøkonomi, og "Arabisk forår" om forandringsprocessen i Mellemøsten og Nordafrika. Læs meget mere her i nyhedsbrevet og find ekstra materiale her på hjemmesiden.
Jeg vil læse nyhedsbrevet

Stort undervisningstema:
Danskere i krig

"Danskere i krig" er det hidtil største undervisningsmateriale om Danmark som krigsførende nation og konsekvenserne for de udsendte soldater. Materialet består af to magasiner og en hjemmeside med blandt andet undervisningstemaer, baggrundsoplysninger, multimediemateriale.
Gå til Danskere i krig

Tema om Titanic

To danske kvinder var blandt de overlevende efter Titanics forlis for 100 år siden. Men det "synkefri" skib tog i 1912 over 1.500 andre menneskeliv med mod havets bund. Læs om Titanics forlis i Newtons særtillæg.
Læs Newtons særtillæg

Video

Torup Strand på den jyske vestkyst er det sidste sted i Danmark, hvor fiskerbådene stadig slæbes på stranden i stedet for at ligge i havn. Mød fiskeren Jesper eller nogle af de andre mennesker, der optræder i videoerne her på sitet.
Se tv-indslag

JP Explorer

JP Explorer står bag Jyllands-Postens eventyrlige ekspeditioner til klodens fjerneste afkroge. Siden 1998 har JP Explorer gennemført 24 ekspeditioner til mere end 70 lande.
Læs mere

Galathea 3

Da Galathea 3-ekspeditionen 25. april 2007 lagde til kaj ved Langelinie i København, sluttede alle tiders eventyr. Her finder du den største og mest besøgte hjemmeside om ekspeditionen.
Læs mere

Videnbanken

Videnbanken er indgangen til Morgenavisen Jyllands-Postens verden af viden. Her er samlet tusindvis af artikler, fotos, grafikker, undervisningsforløb, digitale kort og meget andet.
Gå til vidensbanken

Opret dit eget projektrum

Et projektrum på viden.jp.dk giver dig mulighed for at uploade filer, som du gerne vil dele med andre. Du kan også lave dit eget udvalg af dokumenter fra portalen.
Opret projektrum

Multimedie

I multimedierummet finder du billedserier, videoer og multimediepræsentationer fra blandt andet Galathea 3-ekspeditionen.
Læs mere

Årets store aviskonkurrence

SPOR er temaet for dette års aviskonkurrence. Tilmeld din klasse hos Jyllands-Posten, og få adgang til alle vores tilbud og produkter.
Læs mere her

Quiz og spil

Find et land i Afrika, tag Jorden rundt med Galathea - eller test din paratviden. Her finder du Jyllands-Postens videnspil, hvor du kan prøve dig selv eller udfordre en ven.
Læs mere