Sitemap | Avanceret søgning |

De dødes by

02-12-2004

I dag bor der både levende og døde sjæle på Vestbredden. Det gjorde der ikke i oldtidens Egypten. Da var Vestbredden kun bolig for de døde. Her lå de dødes huse. Gravene blev holdt skjult for det b lotte øje. Nutidens grave er næste lige så svære at finde.

Alverdens turister valfarter til oldtidens Theben - nuværende Luxor - for at opleve de prægtige templer og skatte. Det største indtryk gør måske Konge- og Dronningegraverne på Vestbredden. Dybt nede i klippegrave blev faraonerne stedt til hvile. Med sig i graven fik de kostbare guldskatte.

Nutidens egyptere bliver begravet under helt andre beskedne forhold! Ved indgangen til Kongernes Dal ligger en af de største lokale begravelsespladser. Den besøgte jeg tidlig morgen sammen med Saudi Shakar - min taxachauffør og tolk.

Pladsen er sand, grus og sten. Hulter til bulter ligger gravene. Hvis her er en plan for placeringer, er det totalt umuligt for en fremmed at få øje på den. I starten træder jeg forsigtigt på noget, jeg tror, er en sti. Jeg vil jo naturligvis undgå at træde på det, jeg mener, må være grave. Efter få øjeblikke opgiver jeg fuldstændigt det. Saudi vader med sine store sorte sko ind over det hele.

"Her ligger min faster", siger han.
"Hvor?", spørger jeg.
"Ved siden af min onkel!"

Han peger på, hvad jeg godt kan fornemme må være en grav. En stensætning omkranser onkels grav. Men at faster ligger i jorden et lille stykke derfra, det er ikke markeret på nogen måde overhovedet! Hvor mange døde personer har jeg ikke allerede trampet henover?

Når en muslimsk person dør, skal han/hun i jorden inden 24 timer. Liget vaskes og bliver svøbt i et klæde. Afskeden med den døde foretages i hjemmet, hvor familien er samlet - mænd, kvinder og børn. Den døde lægges i en åben kiste med fire bærestolper. Et farvet stykke stof lægges over kiste.

Derefter bliver den afdøde fragtet gennem landsbyen af mændene. Det er kun mænd, der bærer kisten. De skiftes hele tiden. Alle skal prøve at bære. Ved graven tages liget op af kisten og lægges på højre side i graven med hovedet vendt mod Mekka. Bønner mumles. Jord og sten hurtigt på.

Nogle efterladte markerer gravstedet med en stensætning. Jeg ser ganske få grave med en plantet kaktus. Den er sat i en blikspand, hvori der tidligere har været maling. Få steder er der en slags gravsten. Nogle ganske få har også en inskription. Men pladsen er domineret af sand, sten og (synes jeg) total uorden.

"Hvor ofte kommer du her?", spørger jeg Saudi.
"En gang om året ved offerfesten". "Så ordner vi familiegravene". "Lægger stenene pænt på plads - sandet flyver jo rundt". "Her er tit sandstorm".

Ja, det forklarer jo noget af årsagen til "de usynlige gravsteder". 

En gammel sort kone leder en flok geder gennem pladsen.

Noget spiseligt her?

Jeg forestiller mig samme gedeflok på en dansk kirkegård. Hvilket ædegilde!


På gravpladsen er en enkelt kaktus
Foto: Holger Bro


Stenene markerer en grav
Foto: Holger Bro


Gederne leder efter noget spiseligt
Foto: Holger Bro

'