Sitemap | Avanceret søgning |

I basaren må man prutte

24-11-2004

At handle i en egyptisk basar er lidt af en kunst - eller måske en prøvelse. Her er ens handelstalent til eksamen hver gang. Hvis man ikke prutter om prisen, er man at betragte som lidt af en idiot.

Næste ved enhver handel i Egypten er der tale om en forhandling om varens pris mellem sælger og køber. Der er forretninger med faste priser, men de ligger hovedsalig i Cairo og Alexandria. Her på vest- og østbredden ved Luxor skal man prutte om prisen ellers bliver man snydt.

Basaren i Luxor udgår fra hovedgaden og snor sig 1 km. mod nord -Old Market St. Den første 1/3 indeholder små forretninger og boder, der udbyder souvenirs og krydderier til turisterne. I resten af basaren sælges madvarer, huskeråd, tøj, sko, markredskaber, vandpiber og en mængde ragelse. Her er levende høns, duer og gæs. Døde fisk og parterede dyrekroppe. Her er røgelse og bål i gaden. Støv og vandpytter. Her er rådnende tomater og nedtrådte dadler. Laseklædte børn og fede fellaher (bønder). Sortklædte kvinder med bagage på hovedet. Larm og trængsel. Og lugt af det hele - men mest en stank af affald.

I en af turistbasarens små forretninger arbejder Sayed Hagag, 24 år. Han sælger galabia`er, T-shirts, duge og tørklæder. Det første han spørger en turist om er næste altid: "Where are you from?". Se så begår man altså en stor fejl, hvis man ærligt fortæller: Denmark. Det svar betyder nemlig, at Sayed sætter sin salgspris ekstra høj. Turister fra Skandinavien og USA er i hans hoved de rigeste i verden. Spanien og Italien vil være et bedre svar som udgangpunkt for en handel med ham. De folkeslag har ikke så mange penge, fortæller han.

Sayed har i 7 år arbejdet i forretningen. De første 3 år fik han ingen løn - kun lidt bakshish (drikkepenge). Nu får han 1/4 af fortjenesten på varen. Han får ingen fast løn. Kl. 9.00 skal han møde - kl. 23.00 får han fri. Han kan tage en fridag om ugen, men det gør han næste aldrig.

Der er dage om ugen, de intet får solgt. Der er flere hele uger om året, de intet sælger.

Så de penge han putter ned i den lille træskuffe inde i forretningen har kolossal betydning for hans eget liv.

Sayed sparer op til sit bryllup. "Inshallah - Inshallah" (med Guds vilje) måske om 2 år. Han kan forhandle på 5 fremmedsprog: engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk. Alle sprog har han lært sig selv ved at samtale med turister.

Stopper en turist lidt op og begynder at vise interesse for en galabia eller en dug, er Sayed der straks. "You know how much?" Turisten vurderes og prisen sættes. 120 pund er hans første pris. "Special price for you!"

Så starter prutteriet. En god handel skal helst tage lidt tid. Der pruttes og pruttes.

Sayed går gradvis ned i pris, hvis køber samtidig viser interesse for at byde lidt op. Til sidst får kunden et tilbud "Egyptian price".

Handlen kan forsætte langt ned af basargaden, og måske mødes de på halvvejen. Så har Sayed gjort en GOD handel! Det har turisten sikkert også - et stykke Cotten Nile med hjem som minde om ferierejsen til Egypten.

Sayed lægger de 60 pund ned i den lille træskuffe i baglokalet. Han er kommet sit bryllup en lille smule nærmere - Inshallah måske om 2 år.


Sayed Hagag arbejder i basaren
Foto: Holger Bro


Fjerkræ og fisk til salg
Foto: Holger Bro


Basaren har også en slagter
Foto: Holger Bro


Forskellige kryderier
Foto: Holger Bro

'