Dipak hjemme i køkkenet
Foto: Stig Møller Andersen
Good education, please!
02-12-2004Dipak nærer et brændende ønske om at etablere sin egen skole. En skole uden snærende bånd fra en offentlig eller privat administration. En skole uden konforme regler. En skole hvor drivkraften er elevernes eget engagement. Dipak minder lidt om Robin Williams i filmen "Døde Poeters Klub".Da Dipak engang i sin skoletid spurgte sin lærer i fysik om, hvorfor en diode virker som den nu engang gør, svarede læreren ham, at det skulle han ikke bekymre sig om, for det ville ikke komme til eksamenen. Dipak blev så irriteret over svaret, at han valgte selv at blive lærer. For det skulle gøres bedre. For Dipak handler skolen ikke om at læse et fag for at bestå eksamenen. Skolen handler om at give børnene en ballast, så de kan klare sig bagefter. Det være sig både socialt, fagligt og kulturelt. Derfor irriterer eksaminer Dipak grænseløst. "Man bliver ikke en god samfundsborger ved at bestå en skriftlig eksamen", siger han. Dipak er i undervisningssystemet stødt på en del barrierer og regler, han ikke har kunnet komme uden om. Nogle gange sikkert på grund af hans lidt utraditionelle måde at gribe tingene an på. Derfor lever drømmen om selv at starte en skole. Det nye hjem, der på et tidspunkt skal bygges uden for Kathmandu, skal kombineres med en skole. En skole, hvor han selv bestemmer, og hvor børnene både skal undervises, bo og fortæres. "Jeg er sat her i verden for at give vores børn en god uddannelse", siger han, åbentlyst ikke tilfreds med forholdene i specielt de offentlige skoler. "Der bruges alt for mange resourser på administration og snak. Jeg vil bruge tiden på at undervise vore børn i de basale kundskaber men også give dem en passende portion viden om den omkringliggende verden. Børn i Nepal mangler masser af basal viden". Endvidere snakker Dipak meget om holdninger. Et af målene med skolen skal være at give børnene en god og positiv holdning til tingene. "De børn jeg får fingrene i, skal ikke senere sidde i statsadministrationen og udføre korruption", er det konkrete håb. Dipak siger ligeud, at hvis han skulle pege på én ting, som Nepal mangler, vil svaret blive: "good education, please". Når man som besøgende ser på konkrete ting, som hvordan vandforsyningen svigter, hvordan strømmen forsvinder med regelmæssige mellemrum, og hvordan affaldet håndteres, er man tilbøjelig til at give Dipak ret.
Dagbøger fra Stig
03-12-2004
Diskussion i køkkenet 02-12-2004
Good education, please! 01-12-2004
Malikka skal giftes 30-11-2004
Tidligt på tempelbesøg29-11-2004
Planer for fremtiden 28-11-2004
Noget om ærtehalm25-11-2004
Kærlighed på nepalesisk 24-11-2004
Kulde og familiehygge23-11-2004
Suraj ligger ikke på den lade side 22-11-2004
En engelsklærers lod 21-11-2004
På udflugt med far og mor 19-11-2004
En fødselsdag presses ind i dagens rutine18-11-2004
Far arbejder i Pokhara 17-11-2004
Os og Dem 16-11-2004
Meena fortæller15-11-2004
It's all meant to be...... 14-11-2004
Ovenfra og direkte ned i buddistisk cermoni
Diskussion i køkkenet 02-12-2004
Good education, please! 01-12-2004
Malikka skal giftes 30-11-2004
Tidligt på tempelbesøg29-11-2004
Planer for fremtiden 28-11-2004
Noget om ærtehalm25-11-2004
Kærlighed på nepalesisk 24-11-2004
Kulde og familiehygge23-11-2004
Suraj ligger ikke på den lade side 22-11-2004
En engelsklærers lod 21-11-2004
På udflugt med far og mor 19-11-2004
En fødselsdag presses ind i dagens rutine18-11-2004
Far arbejder i Pokhara 17-11-2004
Os og Dem 16-11-2004
Meena fortæller15-11-2004
It's all meant to be...... 14-11-2004
Ovenfra og direkte ned i buddistisk cermoni

