Miljøarbejde - en by i Uganda?

Umiddelbart ser det ud som om Isaac og Isaac har alle odds imod sig. Spildolie danner deres egne kulsorte forløb hen ad den oliemættede jord foran butikker med reservedele til knallerter og scootere. Dieseludstødningen står som tætte sorte skyer ud af de nedslidte Toyota minibusser overalt i byen. Gamle batterier, plastaffald, kapsler og andet affald ligger spredt hvor den oprindelige ejermand har fundet det mest bekvemt at skille sig af med det. Langs vejene ligger diverse husholdningsaffald. Stanken fra råddent affald driver gennem markedspladsens gyder. Men selvom det kan virke totalt håbløst at ændre på miljø-situationen, insisterer Isaac og Isaac på at forene miljøforbedringer med sund fornuft og økonomisk gevinst.

I udkanten af Kampala centrum ligger Kizito, byens største marked. I et mylder af mennesker udbyder bod efter bod alt fra levende høns, halvdøde fisk, lækker frugt og friske grøntsager til køkkengrej, Nike-sko og broderede duge.

På vej gennem labyrinten af smalle stier hilser flere af de handlende venligt på os - eller rettere på Isaac, vores guide, som fører an. Vi er på vej hen til markedspladsens lokale losseplads. På en stor central plads ligger biologisk affald blandet med plastrester og andet tilfældigt affald. En sur stank af råddenskab står stille i varmen. Nogle køer og lige så mange marabu-storke går frit omkring og æder hvad ædes kan.

Isaac er projektleder i miljøorganisationen, Uganda Environmental Protection Forum, som med støtte fra UNDP, FN's udviklingsprogram, startede et pilotprojekt, hvor affald skulle omdannes til en værdifuld ressource.

Isaac fortæller foran lossepladsen, at vi står ved et projekt der gik i stå, da en lastbil blev totalskadet i et trafikuheld. Indtil da kom den dagligt og hentede en stor container med frasorteret biologiske affald, mens resten blev sorteret i plastaffald og ikke-komposterbart.

Vi får hurtigt nok af den sure stank og kører med Isaac ud til det sted, hvor det biologiske affald tidligere blev kørt hen, en lille kilometer fra markedet. Her modtager en anden Isaac os, iført gummistøvler og masser af håndfast viden om kompostering. Han repræsenterer den borgergruppe, som fungerer som frivillige deltagere i projektet, og han ved hvad han taler om, da han fortæller om deres arbejdsmetoder. Affaldet blandes med urin og gødning fra projektets ko. På den måde undgår man fluer, og forbedrer samtidig kompostens gødningsværdi. Alt foregår ved håndkraft - naturligvis.

Lige ved siden af komposteringspladsen ligger det lille jordbrug som bruges til at analysere og demonstrere betydningen af at forbedre jorden med kompost. Det lokale universitet deltager i projektet med videnskabelige analyser og dokumentation. Derudover bruges den store køkkenhave til demonstrationsformål. Isaac fortæller at han den næste dag får besøg af lokale politikere. Formålet er at få dem til at forstå, at det er sund fornuft at omdanne affald til en ressource. Hvis det bare sættes tilstrækkeligt i system er der, ud over miljøgevinsten, en hel del penge at hente.

Miljøarbejdet står ikke højt på den politiske dagsorden i Kampalas bystyre - eller for den sags skyld heller i Uganda i det hele taget. Derfor var der ikke politisk vilje til umiddelbart at erstatte den ødelagte lastbil til containertransport. Men selvom sorteringen gik i stå for en tid, og man er tilbage ved udgangspunktet fra før projektet gik i gang, er Isaac og Isaac ikke i tvivl om at de er på rette vej. Sammen med andre projekter er sortering og anvendelse af affaldet fra markedet første skridt på en lang, lang vej, som skal føre til en miljømæssigt mere bæredygtig udvikling i Uganda.

Det har været overvældende med alle de indtryk, som vores to første uger har givet os. Det der er nemmest at forstå er den afmagt, som mange ugandere tilsyneladende føler og den laden-stå-til, som de praktiserer. Men med folk som Isaac og Isaac får vi en god fornemmelse af, at landet også byder på veluddannede og konstruktive kræfter, og at Uganda har potentiale for igen at blive 'Afrikas Perle'.