Forskellige sider af livet i Magola

Ude i landsbyen Magola er det ved at blive mørkt. Børnene leger fangeleg og de voksne er ved at gøre klar til aftensmaden.

Det er efterhånden ved at blive mørkt i landsbyen Magola. Børnene leger fangeleg, og de voksne laver mad. Det tyder på at der ikke er nogle af børnene der har noget legetøj, for hele dagen har de kun leget med hinanden, tegnet i sandet eller siddet og kigget ud i luften. 

Francis' yngste søn Ronald på 7 år halter en lille smule. Francis fortæller at efter at Ronald var behandlet for malaria blev han halt. Francis tror selv at det skyldes en uren nål eller noget lignende. 

Alle børnene er Mrs. Osindes børnebørn. Deres forældre bor alle tæt på Mrs. Osinde. Robert som har to små drenge, bor lige ved siden af. Hendes datter Jennifer som bor i den anden ende af landsbyen har 9 børn. 4 af dem bor stadig hjemme. Hendes anden søn Francis bor med sin kone, to sønner og en datter, i en nabo landsby. Alle er samlet til aftensmad, fordi der er kommet gæster. 

Lige ved siden af Mrs. Osindes hus ligger køkkenhytten. Det er en lille lerhytte, hvor der er et ildsted inde. Over ilden koger de te, rister nødder, og laver al det mad som skal koges eller steges før det skal spises. Inde i hytten er der mørkt og tåget af røg.  

Der ligger små sække med nødder, mel og andre mad varer som familien selv dyrker.

Det er ved at være tid til aftensmad, og alle samles foran køkkenhytten. Der bliver serveret oksekød, ris, matooke, sovs og millet brød.

Da alle er færdige med at spise, rejser Mrs. Osinde sig op, og begynder at synge og danse. Efter lidt tid rejser Susan sig også, og danser med.

Da de er færdige fortæller Susan at det er en gammel traditionel klansang, som de altid synger for gasterne. De synger om at de er glade for at vi er kommet. Vi gengælder med en lille tostemmig fødselsdagssang.

Senere på aftenen kommer alle pigerne hen foran os og synger. Den ældste af dem synger nogle små vers solo, og når omkvædet kommer, synger alle med.