Tidligt på tempelbesøg

Lidt uden for Kathmandu centrum ligger Swayambhunath - kendt som Monkey Temple i guidebøgerne. Det er et typisk udflugtsmål for turister men også ganske velbesøgt af lokale. Dog med en lidt anden dagsorden end turisterne.

Swayambhunath er en høj lidt vest for Kathmandu bymidte, der huser kendte templer og helligdomme. Ud over det mest kendte, buddhistiske tempel ligger her også diverse helligdomme for hinduismen og for den afart af buddhismen, der dyrkes i Tibet. Swayambhunath er således et godt billede på den blanding af religioner, nepaleserne dyrker. Man finder det bedste fra diverse religioner og blander det til sin egen. Og respekterer i øvrigt fuldt ud, hvad andre måtte ønske at tilbede.

Det, at Swayambhunath både ligger højt og huser heligdomme, gør det anvendeligt for to ting; tilbedelse af guderne og mulighed for i en vis grad at undslippe Kathmandu's kvælende smog. Så på den lange vej op til toppen ser man et gedemarked af både troende på vej til templet med ofringer og sportsfolk med moderne tennissko og sjippetov i hånden på vej til at dyrke motion og samtidigt indånde lidt frisk luft.

Stedet har tillige en funktion som mødested og udveksling af almideligheder. Far Dipak, som viser rundt, møder ganske mange bekendte på vor vej rundt i virvaret af templer, munke, duer og sjippende nepalesere.

Vi ser ingen turister, for klokken er ikke turisttid. Klokken er 6 og bakkerne øst for Kathmandu er netop ved at slippe sit tag i solen. I et ikke uvæsentligt støjniveau af gultklædte munkes sang, bedehjulenes konstante snurren og sportsfolkenes stønnen, forventes solen at ville nedbryde morgendisen, Kathmandudalen vil åbenbare sig nedenfor os og Himmalaya's vældige bjergmassiver nordpå vise sig i al deres pragt. Men nej. Solen kommer godt nok længere og længere op, men ikke med forøget sigt som resultat. Smoggen er igen i dag for stor en udfordring. Afbrænding af den ringeste kvalitet olie og benzin i motorer fra 50'erne, udstrakt brug af koks og træ til opvarmning og et meget tørt klima resulterer i, at man som borger i Kathmandu må finde sig i at indånde en ganske væsentlig mængde partikler, man nok ikke umiddelbart vil anbefale.

Da turen ved 9-tiden igen går ind mod morgenmaden hos mor Meena, ser vi busserne med turister ankomme. Det samme gør sig gældende for de folk, der lever af at sælge tingel-tangel til førstnævnte. Sportsfolkene og de religiøse vandrer ind mod byen. Arbejdet kalder.