Drømmen om en symaskine

Patricia så gerne at skatten og momsen blev afskaffet på stof og symaskiner. Det ville give hende flere penge i lommen frem for i statskassen. Når der skal vælges stof er det på markedet i Kamola. Her hænger de farvestrålende stoffer side om side og når øjet har bestemt sig for et mønster opdager man 3 nye fascinerende.

Patricia går på skrædderlinjen på Kalingalinga Youth Ressource Center. Hun er en af de piger som i morgen bliver genstand for debat når ungdomsministeriet holder en stor workshop på centeret. Her skal man diskutere fremtiden for ungdommen i Zambia. Hun er en rollemodel for mange af de andre elever.

For 3 år siden en symaskine sammen med 2 brødre. Den er midtpunktet i deres lille skrædderbutik i hjertet af Kalingalinga compunden. Med den er hun som 25-årig blevet i stand til at forsørge sig selv og hendes familie. Hun er god til at sy. Nederdele, toppe, skjorter, bukser, hurtigt som perler på en snor bliver bestillingerne forvandlet fra et stykke stof til velsiddende klæder.

Mens drengene i Kalingalinga drømmer om at blive fodboldspiller, drømmer pigerne om en symaskine og en lille business. Desværre er det ikke dem alle som får mulighed for at tage i kursus på Youth ressource centeret. Det har stedet alt for få ressourcer til.

Ministeren for ungdom skal tale på workshoppen dagen efter og Testina håber, at det betyder, at der falder lidt ekstra ressourcer af til ungdomscentrene over hele landet. Chancen er dog, at ministeren bare snakker bla. bla. bla. som Ministeren for lokalsamfundsudvikling og social velfærd, Mrs. Marina Nsingo gjorde da hun åbnede den nye Franco-COMESA kunstudstilling denne eftermiddag.

Kunst ligger mit hjerte meget nært startede hun og fortsatte så sin monotone oplæsning i 20 minutter. Der syntes ikke at være noget oprigtigt over hendes talestrøm. Det skulle da lige være, da hun i glødende vendinger omtalte alle de positive ting som præsidenten og regeringen havde gjort for kunsten i Zambia. Præsidentfruen havde endda åbnet en kunstudstilling for et par måneder siden. Hun talte om brobygning mellem donorlandene, i dette tilfælde Frankrig mens hun hilste på de gentlemen den tyske ambassadør og den britiske konsul.

Jo de var alle samlet til åbningen af COMESA udstillingen med kunstnere fra Zimbabwe, Congo, Malawi og Zambia. Kunst synes at være fritidsbeskæftigelsen hos mange i det diplomatiske korps. Kunsten giver et befriende farverigt og positivt billede af Zambia. Det er med til at vise, at landet har en bred kulturel udvikling og et behov for at udtrykke sig æstetisk.

Der var flere gode værker i mellem og musikken og danserne som satte et festligt præg på åbningen. Det mest interessante, som blev sagt denne eftermiddag kom ikke fra ministeren eller den franske ambassadør, men fra COMESAs generalsekretær, som udtrykte et ønske om at man i forbindelse med de kommende handelsaftaler med EU skulle sikre at kunst, kunsthåndværk og andre kulturelle produkter skulle told og skatte fritages. 

Kunst kan være en eksportvare for Zambia, men vi har behov for at jeres lande giver os eksportmuligheder og et udstillingsvindue mod jeres kunstpublikum. En nylig kunstudstilling i Paris med zambiske kunstnere havde trukket tusindvis af besøgende til og værkerne de blev i Europa hos deres nye ejere.

Han fremhævede også en ny lov som blev vedtaget ugen forinden som afskaffede skatten på kunstvarer som maling, pensler, lærreder osv. I et land, hvor man som kunstner har svært ved at sikre mad på bordet er det en lille håndsrækning.

Patricia så gerne at skatten og momsen også blev afskaffet på stof og symaskiner. Det ville give hende flere penge i lommen frem for i statskassen.

Et par timer blevet tilbragt med Patricia og Trenda på Kamola markedet. Det er her man finder de fleste stofbutikker. Her hænger de farvestrålende stoffer side om side og når øjet har bestemt sig for et mønster opdager man 3 nye fascinerende. Det er umuligt at bestemme sig. Trenda vælger et rødt stykke, to meter og nogle bånd til kanten. Patricia skal sy hende en ny top. En smart moderne med åben ryg og en lille krave. Patricia har et mere beskedent ærinde. 1000 Kwacha eller 1,3 kroner senere er hun 20 synåle rigere. Drømmen om en symaskine har ændret hende fra en lille pige i Kalingalinga compounden til en selvforsørgende kvinde.