Uddannelse kræver en indsats
26-11-2004Der er en smule kaos hos familien Mambo i disse dage. Mambos kone Margareth har mistet sin moster (eller Big Mother, som hun kaldes på Kiswahili). Margareth, der er familiens samlende midtpunkt, må ud på en 1000 kilometer lang rejse for at deltage i begravelsen.Her ser man fordelen i det stærke sammenhold, og det at have flere familiemedlemmer samlet under samme tag.For Margareths lillesøster er for længst adopteret af Mambos familie, og hun har nu, indtil videre, overtaget søsterens rolle og sørger for alle de praktiske gøremål. Lissa virker meget tynget over mosterens død og det store ansvar, hun har fået lagt på sine skuldre. I øjeblikket knokler Mambo som full-time fotograf og kan derfor ikke deltage i hjemmets pligter og pasning af børnene Alpha på 10 og Aden på 12 år. Alpha
Alpha tager tilsyneladende ikke mosterens død så tungt, for han kan ikke lade være med at synge og danse med på de sidste Rap-toner som strømmer ind fra naboejendommen. Alpha er rykket op i tredje klasse, og han starter hjemmefra fem minutter over syv, for at blive samlet op af skolebussen. Klokken lidt i otte er han inde i Dar Es Salaam og klar til sin første time i folkeskolen. I dag står skemaet på geografi, matematik, engelsk og kiswahili. Mambo giver Alpha penge med hjemmefra til morgenmad og frokost. Allerede klokken tre er han hjemme igen.
Alpha kan ikke skjule stoltheden over sin skoleuniform, med kørte marineblå bukser, smart livrem med lille læderpung til lomme-pengene og en matchende beige skjorte, hvorpå der er printet skolens motto: "ELIMU UTII NA BI BIDII."
Det oversætter Mambo som noget i retning af: "Uddannelse kræver en indsats" Aden
Aden på 12 år går i privat skole. Her lægges der mere vægt på engelsk. Det koster ca. 80 dollars om måneden, men Mambo mener at det er en god investering i fremtiden! I beløbet indgår transport med skolebus, bøger, morgenmad og frokost. Aden har bl.a. undervisning i engelsk, computer, musik og tegning som er hans yndlingsfag. Han er meget fascineret af Disneys charmerende figurer. Aden kan nøjes med ca. en times lektielæsning hver dag, men mosteren Lissa slår en latter op, hun mener han overdriver sin egen indsats. Imidlertid kan det være vanskeligt at bevare koncentrationen når familiens lille TV køre hele dagen, uden pause, men her har Lissa en finger med i spillet. Hun er særlig glad for "Channel Five's" musikprogram, og hun kan trods bekymringer alt ikke lade være med at danse til "Sharanga" som er den afrikanske version af salsa.
Dagbøger fra Steen
01-12-2004
Fra hvidløg til gummisko30-11-2004
Leg og fritid29-11-2004
Katolsk bryllup i Tanzania26-11-2004
Uddannelse kræver en indsats25-11-2004
Handel og håndværk i Mambos kvarter24-11-2004
Sightseeing i Dar Es Salaam23-11-2004
Fiskemarked i Dar Es Salaam19-11-2004
Da Mohammed blev klippet18-11-2004
Spørgsmål og svar17-11-2004
Mohammeds storfamilie16-11-2004
Check-point15-11-2004
Dar Cyber City14-11-2004
Fotojournalisme med forhindringer13-11-2004
Mødet med Tanzania 12-11-2004
Tuta anana
Fra hvidløg til gummisko30-11-2004
Leg og fritid29-11-2004
Katolsk bryllup i Tanzania26-11-2004
Uddannelse kræver en indsats25-11-2004
Handel og håndværk i Mambos kvarter24-11-2004
Sightseeing i Dar Es Salaam23-11-2004
Fiskemarked i Dar Es Salaam19-11-2004
Da Mohammed blev klippet18-11-2004
Spørgsmål og svar17-11-2004
Mohammeds storfamilie16-11-2004
Check-point15-11-2004
Dar Cyber City14-11-2004
Fotojournalisme med forhindringer13-11-2004
Mødet med Tanzania 12-11-2004
Tuta anana

