Suraj viser rundt på radioen
Foto: Stig Møller Andersen
Suraj ligger ikke på den lade side
23-11-2004Sønnen Suraj på 19 har et presset program. Hans normale dag indeholder skole om morgenen fulgt af to forskellige jobs. Hvorvidt det ene, andet eller det tredje prioriteres højest, er ikke til at få ud af ham.Suraj begynder dagen på "Peoples College", hvor også hans far har sin daglige gang. Første time kl. kvart i syv er Antropologi. Derpå følger en time i Nepali, én i skriftlig engelsk og én i engelsk konversation. Specielt det sidste er fornøjeligt at følge. Det er en dygtig lærer, der forstår at udfordre og provokere eleverne. Kl. 10:30 er vi hjemme igen hos mor Meena, der har tilberedt den klassiske ris-linser-grøntsager tallerken, som man faktisk kommer til at holde af. Efter lidt skimmen i dagens avis og lidt slåen mave på terrassen, haster vi videre mod det ene af Suraj's to jobs. Suraj er både teknisk assistent på et reklamebureau og på en radiostation. Turen til reklamebureauet tager med lokal transport lidt over en halv time. Den lille tuk-tuk jager dyttende, konstant på udkig efter flere passagerer, ind og ud mellem taxier, biler, lastbiler og cykler. Suraj inviterer ind på kontoret, der reelt set ikke er andet end en lille stue, hvor et par PC'ere med tilhørende printerudstyr er sat op. Hans kollegaer nikker lidt formelt men dog venligt. Det er tydeligt, at omgangstonen her er til skjorte, slips og "De" til chefen. Chefen tager dog hjerteligt imod og forklarer med en vældig iver omkring bureauets forskellige forretningsområder. Suraj arbejder med sine kollegaer på et oplæg til en kunde fra Bangladesh, der skal sælge et industriprodukt i Nepal. Forskellige ideer har udmøntet sig i diverse plakater, der skal vises frem for kunden sidst i denne uge. På trods af den formelle omgangstone, virker det som om, teamet arbejder fint sammen. Om eftermiddagen aflægges "HITS FM" et besøg, hvor Suraj med en vis stolthed viser rundt. Som man måske kunne have forestillet sig, er omgangstonen her lidt mere ungdommelig og mere til T-shirt. Radioen skal om en måneds tid stå for en landsdækkende prisoverrækkelse inden for nepalesisk popmusik. Så stedet syder af aktivitet. Aldersgennemsnittet ligger vel omkring de 25. Suraj's job består i editering af råbånd. Én af Suraj's to ugentlige fridage fra radioen er i dag - så turen går igen hjemad i samme kaotiske trafik. Suraj er øjensynligt ikke rigtigt afklaret med, hvilken karriere han vil prioritere højest. "Far siger, jeg skal studere, reklamebureauet giver mest i løn og HITS FM er det skæggeste", er det ikke overraskende svar. I tilgift barsler radioen med muligheden for et ophold på en radio i Holland med en varighed på tolv uger om et års tid. Udlængslen og lyst til eventyr lyser ud af Suraj's øjne. "That would be great, don't you think ?".
Dagbøger fra Stig
03-12-2004
Diskussion i køkkenet 02-12-2004
Good education, please! 01-12-2004
Malikka skal giftes 30-11-2004
Tidligt på tempelbesøg29-11-2004
Planer for fremtiden 28-11-2004
Noget om ærtehalm25-11-2004
Kærlighed på nepalesisk 24-11-2004
Kulde og familiehygge23-11-2004
Suraj ligger ikke på den lade side 22-11-2004
En engelsklærers lod 21-11-2004
På udflugt med far og mor 19-11-2004
En fødselsdag presses ind i dagens rutine18-11-2004
Far arbejder i Pokhara 17-11-2004
Os og Dem 16-11-2004
Meena fortæller15-11-2004
It's all meant to be...... 14-11-2004
Ovenfra og direkte ned i buddistisk cermoni
Diskussion i køkkenet 02-12-2004
Good education, please! 01-12-2004
Malikka skal giftes 30-11-2004
Tidligt på tempelbesøg29-11-2004
Planer for fremtiden 28-11-2004
Noget om ærtehalm25-11-2004
Kærlighed på nepalesisk 24-11-2004
Kulde og familiehygge23-11-2004
Suraj ligger ikke på den lade side 22-11-2004
En engelsklærers lod 21-11-2004
På udflugt med far og mor 19-11-2004
En fødselsdag presses ind i dagens rutine18-11-2004
Far arbejder i Pokhara 17-11-2004
Os og Dem 16-11-2004
Meena fortæller15-11-2004
It's all meant to be...... 14-11-2004
Ovenfra og direkte ned i buddistisk cermoni

