Dar Cyber City
Foto: Steen Karup
Dar Cyber City
15-11-2004Det her er forbindelsen til Cyper Space, siger Mohammed. Vi skal hen for at sende de første fotos til Danmark fra den lokale internetcafe, med det futuristiske navn: Dar Cyber City.Allerede lørdag og søndag varmede vi op og fik de første tekster af sted, men det her er langt sværere. Hverken Mohammed eller jeg er computernørder, men vi gør hurtigt fremskridt og får hjælp af Simon Isaac, den 25-årige dynamiske indehaver, som på få år har banket internetcafeen op til at blive et kendt og særdeles velbesøgt sted i Dar Es Salaam. Og han er ikke kommet sovende til sin succes... en arbejdstid fra 8 - 23 er helt normalt for ham og hans to kvindelige medarbejdere: den 23-årige Renalda Augustin og den teknisk begavede Luci Muschi, der hver dag møder i en ny flot afrikansk mønstret kjole. Desværre lever computerne i Dar Cyber City ikke op til det flotte interiør. Først efter store problemer og voldsomme frustrationer lykkedes det os efter adskillige timer at få sendt billederne. For at det ikke skulle være løgn, var der midt i det hele strømsvigt. Jeg havde omhyggelig checket fil-billedstørelsen og var helt sikker på at de kunne sendes, men alligevel steg serveren af, og pludselig gik computeren ned. Vi blev heller ikke forskånet for strømsvigt. Først hen ad ni lister vi derfra. Vi er omtumlede i hovederne. "Når solen går ned står myggene op... så starter dansen" siger Mambo. Et virkeligt godt middel mod moskitoer er en god del gin og tonic serveret med is, eller den lokale drink "Konyagi", der minder om gin. Mohammed blinker til mig og peger på cafeen på hjørnet. Jeg nikker. Som rettroende muslim drikker han ikke stærkt spiritus, men vi bliver enige om at den lokale øl er mindst ligeså god. At få øllene iskolde kan være et problem, når strømmen svigter. Problemet med strømmen gælder heldigvis ikke mobiltelefoner, siger Mohammed og holder en blinkende Nokia, med den karakteristiske ringetone, frem for mig. Ordet SWEET lyser kraftigt på displayet."Hvem tror du det er, der ringer", griner han?
"Vi må hellere skynde os hjem til min kone."
Dagbøger fra Steen
01-12-2004
Fra hvidløg til gummisko30-11-2004
Leg og fritid29-11-2004
Katolsk bryllup i Tanzania26-11-2004
Uddannelse kræver en indsats25-11-2004
Handel og håndværk i Mambos kvarter24-11-2004
Sightseeing i Dar Es Salaam23-11-2004
Fiskemarked i Dar Es Salaam19-11-2004
Da Mohammed blev klippet18-11-2004
Spørgsmål og svar17-11-2004
Mohammeds storfamilie16-11-2004
Check-point15-11-2004
Dar Cyber City14-11-2004
Fotojournalisme med forhindringer13-11-2004
Mødet med Tanzania 12-11-2004
Tuta anana
Fra hvidløg til gummisko30-11-2004
Leg og fritid29-11-2004
Katolsk bryllup i Tanzania26-11-2004
Uddannelse kræver en indsats25-11-2004
Handel og håndværk i Mambos kvarter24-11-2004
Sightseeing i Dar Es Salaam23-11-2004
Fiskemarked i Dar Es Salaam19-11-2004
Da Mohammed blev klippet18-11-2004
Spørgsmål og svar17-11-2004
Mohammeds storfamilie16-11-2004
Check-point15-11-2004
Dar Cyber City14-11-2004
Fotojournalisme med forhindringer13-11-2004
Mødet med Tanzania 12-11-2004
Tuta anana


