Fotojournalisme med forhindringer

Det er søndag morgen min skjorte klæber til kroppen. Luften står næsten stille, selvom klokken kun er halv ni har temperaturen allerede sneget sig over 30 grader. Jeg sidder på den lokale internet-café "Dar Cyber Café" og har fuld gang i dagens tekst.

Jeg holder vejret. Den hidsige ventilatorpropel, der roterer i loftet, begynder langsomt at miste fart. Noget kunne tyde på at strømmen er ved at gå for 10.ende gang. Men her må vi tage en dag af gangen. Bare jeg kan nå at få "saved" denne artikel og få den sendt. 

Men strømmen er ikke det eneste problem. Vi har ikke haft rindende vand i rørene de sidste 2 dage, og den lokale avis fortæller, at det bliver værre endnu.

Det er kombinationen af efterhånden 30 år gamle vandrør og et nyt kraftigt pumpesystem, der skaber problemerne. Vandrørene kan simpelthen ikke klare presset, det giver vandsvigt og den karakteristiske spyttende lyd fra tomme haner, når man som noget helt elementært skal have børstet sine tænder.

Der kan godt indimellem være stress-agtige problemer, til gengæld fungerer Mohammed Mambos og mit samarbejde perfekt. Han har lige fortalt mig, at han skal ned til barberen for at få skæget trimmet. HAPS, jeg går med, det kan blive et brandgodt billede med en lang barberkniv og godt med sæbeskum i hele ansigtet. Mohammed slår en skraldlatter op. Men først skal jeg lige have denne artikel færdig. 

De mennesketomme gader bliver kun afbrudt af en hæs højtaler fra den nærmeste minaret, der kalder til bøn. Det er den sidste helligdag i Ramadanen.

Lørdag og søndag er den store afslapningsdag hos familien Mambo. Så samler familiens overhoved sin kone Margareth, børnene Aden på 12 og Alpha på 10 år.

Weekenden er de eneste dage, hvor familien ikke skal styrte af sted, men har tid til at hygge sig med hinanden.

Morgenmaden bliver serveret i "solopgangsværelset" og består som regel af friskpresset mango frugt, kaffe, the og en velduftende omelet, som Mambo har kreeret på spansk vis.

Det er som juleaften, for familien har lovet at pakke de gaver op, som jeg har haft med fra Danmark.

Jeg forklarer dem, at det helst skal foregå i slow-motion, så vi kan nå at tage et par billeder. Spændingen er på højdepunktet. Jeg havde egentlig forestillet mig, at Mambo skulle have en flaske whisky, men kom så I tanke om, at han jo er muslim, og fik derfor dråberne byttet ud med fyldt chokolade. Hans kone forærede jeg en parfume og en tilhørende creme som Mambo straks skulle teste.

Børnene fik 2 kuglepenne hver, selvfølgeligt banalt, men sådanne skriveredskaber er mangelvare i Tanzania.

Det blev et meget højt Asanta sana (mange tak), da jeg en halv time senere forlod huset. Nu er det på tide at få sendt nogle billeder.