Vejen mod Kampala

En lille dreng vinker, og løber væk med et smil. Han gemmer sig bag sin mor, som sidder i en lille butik, som samtidig er deres hjem. Hun sælger alle mulige hjemmelavede ting.

Det er en meget lille hytte, med et tag, der ser ud som om det er lagt forkert på. Vi går ned ad den jordvej som fører fra huset hvor vi bor, hen til den asfalterede landevej, som fører til Kampala centrum. Vi følges med Paul (Josephs nevø) hen til landevejen. Han har sin habit jakke på, og sin mappe under armen, fordi han skal hen på universitetet. Lidt længere henne ad vejen ligger der en lille butik, hvor en kvinde kun sælger kogebananer. Der ligger kæmpe bunker af grønne bananer på jorden foran en lille hytte hvor kvinden også bor.

Vi kommer ud til landevejen, hvor der er masser af butikker. Mange af butikkerne er nogle små købmandsbutikker. En af dem er Susan Okongos. Foran Susans butik sidder der en kvinde og syr en slags kjole som er ugandernes nationaldragt. De sælger også sæbe, tandpasta, smør, toastbrød, og toiletpapir. Det er ikke det eneste de sælger, men de sælger ikke mange ting. De har nemlig ikke råd til at købe flere varer som de kan sælge i butikken. Butikken ved siden af, er en butik med alle mulige reservesdele til biler og knallerter. Lige nedenfor står der fire mænd og reparerer knallerter. Deres forretning består i at reparere andre folks biler og knallerter. Reservesdelene køber de af ham i butikken. Den støvede jord er mørk omkring dem. Det er tydeligt at den har taget imod mange olie rester.