Meena fortæller

Når alle andre er ude af huset, er det mor Meena, der regerer. Siddende på den hver formiddag solbeskinnede teresse på øverste etage, fortæller hun om hendes opvækst. Et livsforløb, man vist ikke skal anbefale tudemarier og klynkere.

Med Dipak, Suraj og Deepa ude af huset er der ro omkring dagens gerning og muligheden for i ro og mag at spørge ind til den nyankomnes baggrund. Samtalen går ikke så let, som med de andre familiemedlemmer. Som pigebarn for 3o år siden, lå det nemlig absolut ikke i kortene, at man skulle gå i skole. Og slet ikke for at lære engelsk. Man skulle gå til hånde i hjemmet og se til, at far og brødrene havde det godt. 

Meena fortæller med en sådan intensitet, at det kun kan gå direkte ind på lystavlen. Hun kom på den idé - sammen med sine søskende - at gå i skole om formiddagen og alligevel få udrettet det ønskede i hjemmet dagen igennem. Og var far ikke tilfreds, måtte de tage natten til hjælp. Meena valgte ikke sin mand af kærlighed. Dipak blev valgt for hende   Og Dipak har i øvrigt heller ikke valgt Meena - også han er blevet placeret i ægteskabet af familierne. 

Starten på ægteskabet har med usvigelig sikkerhed ikke været en dans på roser. Meena's svigermor følte ikke, at den lille nye familie skulle have hjælp som sådan. Dette uagtet, at Dipak kommer fra en lidt mere velbeslået familie. Blandt andet var der således aldrig råd til mælk til Deepa - hun fik the! Deepa og Suraj's forældre har således på godt gammeldags vis arbejdet sig op til den forholdvis priviligerede familie, de er i dag. Det dårlige forhold til Dipak's forældre gør, at Dipak og familien ikke ser meget til bedstemor. 

På trods af alle genvordighederne har Meena udviklet sig til det, man vil definere som en "rigtig mor". Sådan en god gammeldags én med friskbagt brød og varm the, når man behøver det. Hun besider en evne til at være alle steder på én gang og se til, at alle har det godt. Godt, man er blevet bror her. 

Tænk, at på trods af al krig, fattigdom og ulykke, at mødre er som mødre altid har været og som de skal være. Måske er der alligevel en gud!