Mødet med Tanzania

Det bliver ikke tid til ret meget søvn den nat for jeg føler jeg fortsætter flyveturen hele natten. 

Først langt over midnat faldt jeg til ro under myggenettet, vugget i søvn af tusindvis af fremmede lyde og dufte fra den kulsorte nat. Et nyt og spænde kor af cikader, Bshbbies blander sig med den intense nattetrafik. 

Allerede kl. syv banker Mohammed på døren, halvt bevidstløst får jeg åbnet. Vi går en tur på gaden og jeg fotograferer til højre og venstre. 

Mohammed smiler overbærende. ''Du skal være klar over at du ikke bare kan skyde løs, som du fortalte mig, du gjorde på Cuba. Nogle personer kan ikke lide at blive fotograferet og føler at deres sjæl bliver udstillet. Andre vender, af religiøse årsager, ryggen til eller trækker sjalet hen foran ansigtet." 

Muhammed og jeg er enige. Vi griner i munden på hinanden. Han er   ikke nogen hvem-som-helst. Den 41-årige reportagefotograf Mohammed Ali Mambo. Allerede i skolen blev Mohammed interesseret i foto, og hans engelsklærer forærede ham sit kamera, da han rejste tilbage til England. I Kodaks konkurrence "African Exhibition" blev Mambo valgt som repræsentant for Østafrika, og han har to gange fået første præmien i forskellige Tanzanianske presse fotokonkurrencer.

"I like Spontanius pictures" siger Mambo"
"Agreed", siger jeg, og nikker bekræftende.

De bedst fotos er dem hvor personen slet ikke opdager at billedet bliver taget.

"Of course", siger jeg.

Mambo bor i forstaden Magomeni Mapipa lidt udenfor centrum af Dar Es Saalam. Et sted med stor befolkningstæthed. Der er allerede lidt opløb i gaden og en hale af chokoladebrune unger følger efter os "PICTOR", "PICTOR" lyder det som et ekko. "Hello! How are you?" Der er ingen tiggeri og de smiler alle over hele hovedet.

Solen står lavt og kaster et spænde lys på bygningerne og farver himlen orangerødt. 99% af kvarterets beboere er muslimer, og der er mange, især, kvinder der er klædt i fantastiske farvestrålende dragter.

En fotogen pige med et turkis sjal stjæler billedet. Mambo løber efter hende. Det viser sig at være en af hans kones bekendte 20-årige Fatuma. 

Her har vi en god portrætmulighed der viser en klasse reportagefotograf i action. Jeg dirigerer lidt med Mambo for at få ham tættere på Fatuma. Vi fotograferer i ca. ti minutter. 

Det er en time efter solnedgang. Det er nu man skal passe på. Jeg er vist ikke alene... Vi har fået tudet ørene fulde af, hvor farlige myggene er på disse breddegrader, men selv den kraftigste myggespray kan ikke holde de infame "menneskeædere" på afstand, når de går til angreb med skarptslebne snabler. Gad vide om DE malariapiller virker? 

Det er kun nogle myg der er farlige har Mambo sagt beroligende flere gange, men det er ligeså vigtigt, at du tager dig i agt for trafikken. Det er svært at passere hovedfærselsåren Morogoro hvor der køres hurtigt og nogen gange hensynsløst. Her findes ingen fodgængerovergange og så skal man tage sig i agt for venstretrafikken, som set fra sædet ved siden af chaufføren ser uhyggelig faretruende ud - meget faretruende ud.