Okongo - en Ugandisk familie

Vi er på vej hen til familien Okongo. Vi ser både store flotte murstenshuse, kæmpe fugle og små lerhytter med eller uden tag. Vi drejer ind ad en lille grusvej hvor familien bor. Så er vi der. Der hvor vi længe har ventet på at komme hen.

Vi ved ikke at Susan og Joseph faktisk har 14 personer boende i huset. De har 12 niecer, nevøer og søskende, en datter og en stuepige boende i hjemmet. Det vi vidste på forhånd var at der var 3 piger, en mor og en far. Huset er et stort murstens hus med en mur hele vejen rundt om huset. På toppen af muren er der muret glas stykker fast, så folk ikke bryder ind ved at klatre over.

Vi drejer ind ad en port hvor noget af den store familien står. Joseph, Susan og dem der nu står der tager venligt imod os, og vi bliver budt indenfor. Vi har fået 2 værelser stillet til rådighed. De er begge nymalet.

Vi sætter os i stuen. Fjernsynet kører konstant og der lugter meget specielt. Vi sidder og snakker lidt, men det er svært at forstå deres accent. Pigerne i huset kommer en efter en og byder os velkomne ved at knæle foran os. Vi sætter os til bords hvor pigerne har sat masser af mad frem. Alle børnene går udenfor imens vi sidder og spiser den meget specielle mad.

Vi får matoke, som er Ugandernes national ret. Det er nogle anderledes slags bananer som er grønne. De smager lidt af kartofler, men der er en speciel eftersmag. Der bliver også serveret ris, jordnødde mos, oksekød og andre ting.

Efter middagen sætter vi os udenfor og slapper af under et mangotræ. Denne gang er nogle af pigerne også med. Der bliver sat en stol frem til min far imens vi andre sidder på måtter, eller på græsset. I haven har de fritgående høns som skråler hele tiden, de har også geder, men de bliver først hentet hjem om aftenen.

Vi tager ud i byen og køber myggenet for at beskytte os imod landest farligste dyr; malaria myggen. Hvert år dør masser af mennsker af malaria fordi de ikke beskytter sig imod myggene. Hver aften skal man tage en malaria pille, og smøre sig med mygge balsam, og oven i det skal man sove med et mygge net over sengen. I byen er der masser af biler, men fordi det er søndag er der overhovedet ikke så meget trafik som der er alle andre dage. Det er nemt at finde et myggenet.

Hjemme hos familien Okongo bruger de ikke myggenet. De bruger heller ikke mygge balsam, eller spiser malaria medicin. Det eneste de gør, er at de tager en medicinsk behandling hvis de får malaria.