Tuta anana

For et par timer siden ramte solens sidste stråler toppen af Afrikas højeste bjerg og farvede de snedækkede tinder orangerøde. Vi har netop krydset Ækvator og er landet tæt ved et af verdens mest fascinerende vidundere: Kilimanjaro. Prøv lige engang at lade navnet smælde på tungen, lad det rulle på den sidste stavelse og smag på det eksotiske navn K I L I M A N J A R O (Det Hvide BJERG). Det dufter langt væk af safari, mystik og folklore.

Her starter også min "indflyvning" til "3 uger i Den tredje Verden" og til hovedstaden Dar Es Salaam, som skal være min base i de næste 3 uger.

"This is your captain speaking" lyder det på engelsk med kraftig hollandsk dialekt fra KLM's kaptajn. "Vi lander i Dar Es Salaam om 10 minutter. Vi håber De har haft en behagelig rejse"

Nu er det jo spændende om han er I lufthavnen og venter på mig, min vært og fotokollega Mohammed Mambo.

For kommunikationen mellem Mambo og jeg har ikke været nem. Der er forskel på at sende e-mails i Danmark og på at kommunikere med Afrika. For eksempel strømsvigt

Jeg holder vejret og ber til at strømmen ikke går nu, hvor jeg er godt i gang med min førstehåndsberetning.

Jeg spejder rundt blandt de mange forventningsfulde tilskuere der med store skilte har taget opstilling i ankomsthallen.

Jeg kigger fra side til side, der er ingen spor af Mambo.

Og dog, vent lidt.der står to mørklødede mænd, den ene holder en lille plakat frem hvor der står.Steen Karup

Hvordan kan man andet undgå at få en lille klump i halsen, når man ser sit navn på et skilt 8.000 km fra Danmark.

Jeg genkender ham med det samme, han ligner sig selv fra billedet: Kollegaen, prisvinderen og fotojournalisten Muhammed Mambo.

Det her er ligesom mødet med de gamle opdagelsesrejsende.

Jeg går frem mod ham: "Mohammed Mambo I presume? Han smiler over hele ansigtet og møder mig med et fast håndtryk "Karibu Tanzania" (Velkommen til Tanzania)

"Habari za Safari" Jo, tak rejsen er gået fint, svarer jeg på engelsk, men hvor har den været lang, tænker jeg.

Jeg føler mig øjeblikkelig på bølgelængde med Mohammed Mambo.

Vi fotosnakker i munden på hinanden. I løbet af et sekund er trætheden borte med blæsten. Vi går mod udgangen, hvor en kvælende varme som fra en gigantisk hårtørrer slår os i møde.

En bil ruller op foran lufthavnen. Det må være den fra Den Danske Ambassade i Dar Es Salaam. De har skaffet kontakten til Mambo og har i dagens anledning lovet at spendere en bil.

Der er service på, chaufføren springer ud og lukker dørene op.

Mohammed Mambo og jeg stiger ind. Et fantastisk inspirerende møde med to fotojournalister fra hver sin verden. Mohammed Mambo's entusiasme og karisma er smittende.

Selvom det er næsten midnat har Den Danske Ambassade styr på tingene. Pludselig rækker chaufføren mig en mobiltelefon: "Telephone to you Mr. Karup".

"Velkommen til Dar Es Salaam" lyder det på klingende dansk.

Det er viceambassadøren Nicolai Ruge fra Den Danske Ambassade, der lige vil sikre sig, at jeg er kommet godt herned.

Vi fortsætter mod det Guest House som Mohammed har booket til mig for natten. Huset ligger tæt ved Mohammeds hjem og i behagelig gå afstand til en internet café.

Det er langt over midnat, inden vi når frem, og jeg har mest lyst til at smide mig på sengen, men først skal jeg lige have min Malariapille og have rullet det himmelsengsagtige-myggenet, som er hængt op i loftet, ned.

Jeg siger "tuta anana" (på gensyn) i morgen til Mohammed, inden jeg vælter om i sengen.