Sitemap | Avanceret søgning |

Leksikon

A

Afskovning
[Se Skovrydning]

AIDS
[Se Hiv/aids]

Al-Qaida
Al-Qaida er et fundamentalistisk muslimsk netværk med medlemmer rundt omkring i hele verdenen. Man ved ikke hvor mange, men det drejer sig måske om ca. 3000. Al-Qaida har igennem de seneste 10 år stået bag omfattende terroraktioner, især rettet mod USA, som de ser som roden til alt ondt i verden. Lederen er den rige Osama bin Laden, der så vidt vides har betalt alt til de fleste af al-Qaidas terroraktioner.
[Se også Fundamentalisme]
[Se også Terrorisme]

Amnesti
Ophævelse af alle retsfølger af lovovertrædelser - dvs. at man ikke kan blive retsforfulgt eller straffet for forbrydelser, hvis man får amnesti.

Analfabet
En person, der ikke kan læse og skrive. Bruges kun om voksne - grænsen sættes ofte ved 15 år. Ca. 20 pct. af verdens voksne befolkning er analfabeter; i Afrika er andelen ca. 40 pct., i Asien ca. 25 pct. (tal fra 2000). Analfabetisme er mere udbredt på landet end i byerne, og der er flere kvinder end mænd, der ikke lærer at læse og skrive.

Annektere
At tage noget i besiddelse; i politik: at indlemme et landområde, sædvanligvis med magt.

B

Befolkningstilvækst
Den årlige forøgelse af et områdes folketal. Man angiver tilvæksten i promille af det samlede befolkningstal. En stigning i befolkningstal fremkommer, når antallet af fødsler og indvandrede er større end antallet af dødsfald og udvandring.

Bistandsorganisationer
Organisationer, der arbejder med udviklingsbistand - både statslige og private. Traditionelt har religiøse og humanitære foreninger og organisationer spillet en stor rolle i bistandsarbejdet, og også udviklings- og miljøorienterede organisationer blander sig i stigende grad i debatten og i selve bistanden. Nationale og internationale NGO'er indsamler selv penge til bistand og forsøger samtidig at påvirke den officielle bistand, og de kanaliserer dele af den officielle bistand til ulandene. 16-17 pct. af den udviklingsbistand, der går direkte fra Danmark til modtagerlandene, går gennem private folkelige organisationer.
[Se også Uland]
[Se også Udviklingsbistand]

BNI
[Se Bruttonationalindkomst]

BNP
[Se Bruttonationalprodukt]

Borgerkrig
En militær kamp mellem forskellige grupper eller partier i det samme land. Borgerkrige starter tit som et oprør mod magthaverne i et land - eller når der er et "magtvakuum", dvs. ingen, der klart har magten. Det er f.eks. sket i en række afrikanske lande, da de endelig fik uafhængighed efter kolonitiden. USA og Spanien er også lande, der har haft store borgerkrige. I borgerkrig kan mennesker, der tidligere var gode naboer, blive fjender, slås og slå hinanden ihjel. Sårene fra en borgerkrig kan derfor være meget svære at hele, og i nogle tilfælde fører det til dannelse af nye stater, som det f.eks. er sket i det tidligere Jugoslavien. Sidste gang, der var borgerkrig i Danmark, var i 1500-tallet med "Grevens Fejde".

Britisk Commonwealth
Et forbund af cirka 50 lande, der tidligere var en del af Det britiske Imperium. Det korrekte udtryk på engelsk er "The Commonwealth of Nations". Dette udtryk blev første gang brugt i 1800-tallet om sammenslutningen mellem Storbritannien og de britiske kolonier Canada, Australien, New Zealand og Sydafrika. Efter 2. Verdenskrig blev de fleste britiske kolonier selvstændige, men de fleste af dem valgte at blive medlem af The Commonwealth. Statsledere og andre repræsentanter for landene mødes stadig for at forsøge at styrke samarbejdet og forståelsen mellem landene.

Bruttonationalindkomst
Den samlede indkomst, som et lands indbyggere skaber gennem deres produktive indsats i en periode.

Bruttonationalprodukt
Værdien af et lands samlede produktion af varer, tjenester og investeringer minus værdien af de råstoffer, der bliver brugt.

Bureaukrati
En administration styret ved hjælp af embedsmænd. Man bruger det ofte kritisk om en stiv og formel, langsom og besværlig administration, det, man med et dansk ord kalder "skrankepaveri".

Bæredygtig udvikling
Udvikling, der ikke ødelægger fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres behov for føde, rent vand, ren luft osv. Det betyder bl.a., at der skal lægges vægt på teknologi og produktionsmetoder, som ikke skader miljøet.

C

Ceremoni
En højtidelighed, ofte med religiøs eller symbolsk betydning, som man holder for f.eks. at fejre eller vise sin respekt for noget. Der er bestemte regler for at holde en ceremoni, en "etikette" for hvad man gør. Begravelser og bryllupper er eksempler på ceremonier.

Civile
"De civile" er det samme som civilbefolkningen og noget, man især taler om i forbindelse med krig. De civile er de borgere, der ikke er med i militæret. Civil kan også betyde ikke-uniformeret (som en betjent i civil) eller det, som har at gøre med en persons private liv.

D

Danida
Danida står for "Danish International Development Assistance", som oversat til dansk betyder: Dansk international udviklingsbistand. Danida er det danske udenrigsministeriums bistandssamarbejde - dvs. at det er Danida, der står for de penge, der gives til udviklingsbistand fra Danmark. Ud over Danida yder Danmark udviklingsbistand gennem EU samt internationale politi- og forsvarsopgaver.

Demokrati
Folkestyre, dvs. at borgerne i et samfund har afgørende politisk indflydelse og fri og lige ret til medbestemmelse, i modsætning til f.eks. diktatur eller enevælde. Fordi det ikke er praktisk muligt, at alle er med til at træffe alle beslutninger, vælger folket repræsentanter, der så træffer beslutningerne - f.eks. Folketinget i Danmark. Nogle gange er alle dog direkte med til at træffe beslutninger, nemlig når der er folkeafstemning om et spørgsmål.

Demokratisering
En proces, hvor et samfund gøres mere demokratisk. Det kan f.eks. ske ved afholdelse af frie valg og ved at sikre en fri offentlig debat. En af hovedmålsætningerne for dansk bistandspolitik er at støtte demokratisering i udviklingslandene.

Diktator
Leder af et diktatur.

Diktatur
Diktatur er en styreform, hvor én person eller en lille gruppe af personer har ubegrænset magt, og folket er uden reel indflydelse.

Diplomati
Den formelle forbindelse mellem stater - og de repræsentanter for landene, som varetager denne forbindelse gennem ambassaderne.

Donor
En, der giver. I forbindelse med udviklingsbistand er donorerne de lande eller organisationer, som giver bistanden.

E

Eksil
En tvungen eller frivillig landflygtighed, ofte af politiske grunde.

Eksport
Salg af varer og tjenesteydelser til udlandet.

Erosion
Når jordoverfladen nedslides eller helt forsvinder. Erosion kan skyldes to processer: en fysisk eller kemisk nedbrydning (kaldet forvitring), og en fjernelse af forvitringsmateriale, f.eks. pga. vand, is eller vind. Tyngdekraften er også en eroderende faktor. Landbrugsjord kan blive ufrugtbar eller helt umulig at dyrke, hvis det øverste muldlag skylles væk af vand eller vind. På den måde er nyttejord blevet til steppe eller ørken mange steder. Det skyldes især skovrydning og for hård udnyttelse af jorden.

Etnisk minoritet
En mindre del af en befolkning, som har et andet etnisk tilhørsforhold - f.eks. defineret ved kulturel tradition, sprog eller racemæssig oprindelse - end den befolkningsgruppe, som er i majoritet og som også typisk vil være den dominerende i et land.

Etnisk/etnicitet
"Etnisk" bruges ofte om noget, der er fremmed, udenlandsk eller i minoritet - f.eks. "etnisk mad". Det er imidlertid en forkert anvendelse af ordet, da etnicitet betegner tilhørsforhold til alle typer befolkningsgrupper. At høre til en etnisk gruppe er socialt og kulturelt defineret - f.eks. gennem et fælles sprog - men etnicitet bruges også af og til om biologisk afstamning (race). I Danmark er de fleste mennesker således etniske danskere, og så er der mindre grupper med andre kulturelle og nationale baggrunde. Selv om disse grupper er meget forskellige, omtales de gerne under ét som "etniske minoriteter" eller "folk med anden etnisk baggrund end dansk".

Evakuering
En overflytning af folk fra et truet område til et mere sikkert sted, f.eks. under en krig eller naturkatastrofe.

F

Familieplanlægning
Regulering af, hvor mange børn, en kvinde/et par får. Familieplanlægning indebærer bl.a. oplysning om, hvordan man bliver gravid - eller undgår at blive det gennem prævention. Familieplanlægning er en vigtig del af udviklingsprojekter mange steder.

Fattigdomsgrænse
Forskellige lande har forskellige definitioner af, hvornår man er fattig - det kaldes fattigdomsgrænsen og er fastsat som den mindste indkomst, man kan opretholde et ikke-fattigt liv for i det pågældende land. Når Verdensbanken definerer fattigdom på tværs af regioner og lande, går de ud fra en absolut fattigdomsgrænse svarende til 1 dollar, eller ca. 6-7 kroner pr. dag. Ud fra denne definition skønnes ca. 21 % af befolkningen i ulandene at leve i absolut fattigdom. FN opererer også med en grænse for ekstrem fattigdom på 1 dollar om dagen til at leve for og har som et af sine 2015-mål at halvere antallet af mennesker i verden, som lever under denne grænse. Men fattigdom er et relativt begreb og svært at definere. Derfor har FNs udviklingsprogram, UNDP, nedsat en tænketank, International Poverty Centre, IPC, der skal forsøge at finde en bedre definition af fattigdom. Det kan ikke bare måles i, hvor mange penge man har, og om man får noget at spise eller har et sted at bo. Det afhænger også af adgang til sundhedsydelser, uddannelse, sociale ydelser, basal infrastruktur og sårbarhed i forhold til økonomiske kriser og social udstødelse. Opfattelsen af, hvad der er "nok" til ikke at være fattig, varierer også meget fra kultur til kultur; en fattig amerikaner kan i en inders øjne se ud som en rig person.

Fertilitet
Evnen til at få børn. Det samme som frugtbarhed.

Fertilitetsrate
Det antal børn, kvinderne i et land eller en befolkningsgruppe i gennemsnit får. I Danmark får kvinder i gennemsnit 1,74 børn hver.

FN / Forenede Nationer
De Forenede Nationer, i daglig tale FN, er en organisation af selvstændige stater, som tæller 191 medlemmer. Den er den eneste af sin art i verden og blev oprettet efter Anden Verdenskrig i oktober 1945, da 51 stater gik sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt. Via 14 særorganisationer og 35 programmer, fonde og andre underorganisationer, som alle dækker forskellige områder, er FN repræsenteret i næsten hele verden. Disse organisationer og programmer mv. udgør sammen med FN dét, man kalder FN-systemet. FN har hovedkvarter i New York.

FNs fattigdomsgrænse
[Se Fattigdomsgrænse]

Forfatning
En forfatning er et dokument, som beskriver de grundlæggende principper og spilleregler i en stat. F.eks. er Grundloven Danmarks forfatning.

Frihandel
Udenrigshandel, der er fri for told, regler for import og eksport og andre begrænsninger på handelen. Dem, der taler for frihandel, mener, at det vil betyde større velstand for alle nationer, fordi enhver vare vil blive produceret i det land, der kan lave den bedst og billigst.
[Se også Handelsbarrierer]

Fundamentalisme
Den opfattelse, at religionens hellige skrifter (f.eks. Bibelen eller Koranen) skal tages helt bogstaveligt og ikke kan diskuteres - og at samfundet skal indrettes efter det. Når man i dag taler om fundamentalisme, tænker mange på islamisk fundamentalisme, men fundamentalistiske retninger findes også inden for andre religioner som jødedom, kristendom og hinduisme. Kristen fundamentalisme trives især i USA, mens islamisk fundamentalisme siden 1970'erne har været i kraftig fremgang og er blevet en stærk eller helt dominerende politisk faktor mange steder i den islamiske verden, bl.a. i Pakistan og Iran.

Føderation
En sammenslutning af organisationer eller af stater, som så kaldes en forbundsstat.

G

Globalisering
En udvikling, hvor kulturelle, politiske og økonomiske forhold bliver mindre nationalt bestemte og i stedet spreder sig over landegrænserne. Inden for kultur kan det f.eks. være TV-serier, som kan ses over større dele af verden, og inden for kommunikation betyder internettet, at mennesker i alle lande har adgang til de samme informationer. Politisk betyder globaliseringen, at internationale organisationer som FN, EU osv. får større betydning. Meget vigtig er også den økonomiske globalisering, der f.eks. ses i de multinationale selskabers produktion og salg i mange lande. En konsekvens af globalisering er, at varer kan fremstilles, der hvor det er billigst, og derefter eksporteres verden over . Det betyder, at mange af de varer, vi køber, som tidligere blev fremstillet i vores del af verden, nu laves i u-landene. 

Guerrilla
En person eller gruppe, som bekæmper regeringsmagten eller en fjendtlig hær i et land. Navnet kommer fra spansk La Guerrilla, som betyder "den lille krig". Guerillaers strategi er typisk hurtige overfald på små fjendtlige enheder, attentater på fjendens førere, afskæring af forbindelseslinjer og forsyninger samt sabotage. Guerillaer kan udnytte deres gode lokalkendskab til at klare sig i vanskeligt terræn, f.eks. i ørkenen og, som i Vietnam, i junglen. Guerillaerne er oftest afhængige af civilbefolkningens støtte i form af husly, mad og oplysninger; de kan også få våben- og pengehjælp udefra. I danmarkshistorien har vi også haft guerillaer: gjøngerne og modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.

H

Handelsbarrierer
Forhindringer for, at lande kan handle med hinanden - f.eks. regler for import og eksport, man har lavet for at beskytte nogle landes varer og velstand.
[Se også Frihandel]

Hiv/aids
Hiv er forkortelse for Human Immundefekt Virus. Det virus, man bliver smittet med - og som siden kan medføre, at man bliver syg af aids, der er en forkortelse for Aquired Immune Deficiency Syndrome. HIV angriber immunforsvaret og nedbryder det. Når immunforsvaret er nedbrudt, kan selv helt banale sygdomme som influenza blive livstruende. Man kan være smittet med hiv i mange år uden at have symptomer.
Omkring 40 mio. mennesker i verden lever med hiv og aids - de fleste af dem i Afrika syd for Sahara.

Homogen
Bruges om noget, der er sat sammen af ensartede dele. En befolkning kan være etnisk homogen, dvs. at langt de fleste mennesker i landet tilhører samme etniske gruppe. Man kan også tale om kulturel homogenitet, som betyder, at de samme traditioner, religiøse praksisser osv. præger hele samfundet, eller om social homogenitet, som vil sige, at der ikke er så store klassemæssige forskelle mellem mennesker.

I

Iland
Iland står for "industrialiseret" land, i modsætning til "udviklingsland" eller "uland".
[Se også Industrialisering]
[Se også Uland]

Illegal
Ulovlig.

Imam
En islamisk præst eller åndelig leder, især lederesn af de fem daglige bønner i en moské.

IMF
Den Internationale Valutafond (International Monetary Fund), som blev etableret i 1945 for at fremme internationalt samarbejde om stabile valutakurser, for at fjerne valutabegrænsninger og bidrage til væksten i international handel. IMF giver lån til lande med betalingsbalanceproblemer og har spillet en stadig vigtigere rolle i udviklingslandene. Ofte er en aftale med IMF en forudsætning for, at et land får adgang til kapital fra andre kilder, f.eks. lån fra banker i de rige lande. IMF og Verdensbanken samarbejder i mange lande tæt om økonomiske omstruktureringer.

Immigrant
En, der er immigreret til et nyt område eller land; en indvandrer.

Immigrere
Det samme som at indvandre, altså rejse ind i et land for at bosætte sig der. Det modsatte af emigrere.

Imperialisme
Når et land stræber efter at få politisk eller økonomisk herredømme over andre områder uden for landets egne grænser.
[Se også Kolonialisme]

Imperium
En stormagt, som hersker over flere lande rundt om i verden.

Import
Køb af varer eller tjenesteydelser fra udlandet. Man kan også tale om import af kultur eller livsstil, f.eks. import af ord fra det engelske sprog i det danske.

Industrialisering
Udvikling i samfundet, hvor det forandrer sig fra landbrugssamfund til bysamfund, der er præget af industri. Et industrialiseret land eller industriland er betegnelsen for et samfund, hvor industrien er blevet et bærende erhverv - i modsætning til f.eks. agerbrugssamfund. Det, man kalder industrialismens gennembrud, skete først i England i 1700-tallet, derefter i det øvrige Vesteuropa og Nordamerika og i vor tid også i Japan, Østeuropa m.fl. De industrialiserede lande kalder man også for ilande, i modsætning til ulande, som står for udviklingslande.
[Se også Uland]

Inflation
En stigning i prisniveau, som betyder, at pengene bliver mindre værd. Det kan ske ved, at efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser bliver større end udbuddet. Inflationsraten er et tal for, hvor store prisstigningerne er.

Infrastruktur
Det fælles navn for alle de ting, som er nødvendige for, at et samfund kan fungere og udvikles økonomisk. Et lands infrastruktur består f.eks. af jernbaner, veje, lufthavne, el- og vandværker, telefonnet og andet, som er nødvendigt for kommunikationen.

Invasion
Militær indtrængen på fjendens område for at overtage kontrollen med det.

Islam
Islam er den yngste af verdensreligionerne, og dens hellige skrift er koranen. Det er en lovreligion, dvs. at loven (Sharia) omfatter både de religiøse forskrifter og de sociale og juridiske forpligtelser. Et vigtigt træk ved islam gennem historien er ideen om, at politik og religion ikke kan adskilles. Den som bekender sig til islam, kaldes en muslim. Islam betyder underkastelse eller overgivelse til én gud, Allah, og religionen blev grundlagt af profeten Muhammed. Islam har over 1 milliard tilhængere i verden. Islams gamle kerneområder - Mellemøsten med den arabiske halvø - er i dag talmæssigt blevet overhalet af Pakistan og Bangladesh (200 millioner), Indien (100 millioner), Indonesien (180 millioner) og Afrika. Langt de fleste muslimer er sunnitter (90 %), den mest ortodokse retning. Den største ikke-ortodokse retning er shiitterne, som har deres egne traditionsbøger, men i øvrigt følger Koranen. Shiitterne udgør henved 10 % af muslimerne og findes især i Iran og Indien.

Isolation
At have lidt eller ingen kontakt med omverdenen.

J

Jorderosion
Når jordoverfladen nedslides eller helt forsvinder. Erosion kan skyldes to processer: en fysisk eller kemisk nedbrydning (kaldet forvitring), og en fjernelse af forvitringsmateriale, f.eks. pga. vand, is eller vind. Tyngdekraften er også en eroderende faktor. Landbrugsjord kan blive ufrugtbar eller helt umulig at dyrke, hvis det øverste muldlag skylles væk af vand eller vind. På den måde er nyttejord blevet til steppe eller ørken mange steder. Det skyldes især skovrydning og for hård udnyttelse af jorden.

K

Kampagne
I krig: et felttog. I øvrigt: et fremstød for en sag, f.eks. oplysningskampagne.

Kapitulation
At kapitulere er at overgive sig og holde op med at gøre modstand, f.eks. i krig. Bruges også om en påtvungen aftale, hvor en militær enhed overgiver sig selv og sine tropper til fjenden. Betegnelsen blev tidligere brugt om traktater, hvor et u-land blev tvunget til at give europæiske og amerikanske statsborgere særrettigheder i landet. De fleste islamiske og fjernøstlige lande måtte i det 16.-19. århundrede udstede sådanne traktater, og enkelte gjaldt helt op til Anden Verdenskrig.

Karantæne
En midlertidig isolering af mennesker eller dyr, som kan være smittefarlige - f.eks. fordi de kommer fra eller har rejst i områder med alvorlige smitsomme sygdomme - for at forhindre spredning af sygdomme. Karantæne kan også være en midlertidig udelukkelse af en person som straf, f.eks. en sportsmand pga. doping.

Koalitionsregering
En koalition er et midlertidigt samarbejde mellem politiske partier. Politiske partier, der hver for sig ikke har fået stemmer nok til at få regeringsmagten, kan ved at lave en koalition tilsammen få flertal og danne regering.

Kolera
En tarminfektion, der spreder sig som epidemi. Den giver bl.a. let feber, kvalme og meget voldsom diarré, som kan være livsfarlig pga. dehydrering. Symptomerne kommer et par dage efter, man er blevet smittet med bakterien.

Kolonialisme
Når en stat gør et andet land til sin koloni, dvs. tager magten og bestemmer over landet og dets befolkning og ressourcer. Da europæerne tog ud på de store opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet, koloniserede de mange lande i Afrika, Asien og Amerika. De europæiske kolonimagter havde store økonomiske interesser i kolonierne, der var rige på råstoffer og arbejdskraft - mange steder i form af slaveri. På den måde blev hele verdensdele aktivt ændret både økonomisk, politisk og kulturelt - de lande, der i dag omtales som ulande, har stort set alle været underlagt kolonialismen. I 1900-tallet blev kolonialisme mere og mere fordømt, og de eksisterende kolonier fik selvstyre, mange steder gennem uafhængighedskrige.

Koloniherrer
De mennesker eller det land, som koloniserer et andet land.
[Se også Kolonialisme]

Kolonisere
[Se Kolonialisme]

Kolonitiden
[Se Kolonialisme]

Konstitutionelt monarki
En regeringsform, hvor man har en monark - en dronning eller konge - hvis magt er begrænset af en fri forfatning. Danmark er et konstitutionelt monarki.

Korruption
At misbruge sin stilling for at fremme sine egne interesser - f.eks. ved at modtage bestikkelse, dvs. penge eller andre goder.

Kvindelig omskæring
Indgreb, der fjerner dele af de kvindelige kønsorganer af kulturelle eller traditionsmæssige årsager. Der er flere grader af kvindelig omskæring: Fra delvis fjernelse af klitoris til hel fjernelse af klitoris, de små skamlæber og en del af de store skamlæber, som sys sammen, så der kun er et ganske lille hul til urin og menstruationsblod. Selve indgrebet kan ud over store smerter give infektioner, blodforgiftning og psykisk chok, og på længere sigt medføre en række problemer som menstruations- og underlivssmerter, vandladningsbesvær, og seksuelle problemer. Kvindelig omskæring er mest udbredt i Afrika, hvor man regner med, at cirka 130 millioner piger og kvinder er omskåret, og at yderligere 2 millioner piger om året bliver det. Skikken har eksisteret i mere end 2000 år, før både kristendom og islam. Den har bredt sig fra Afrika til Yemen og andre lande på Den arabiske Halvø. Kvindelig omskæring findes også enkelte andre steder i verden, f.eks. i Malaysia og Indonesien. Forklaringerne på, hvorfor man omskærer piger og kvinder, afhænger af det land og den kultur, det sker i. Det kan handle om udseende: At kvinders kønsorganer skal ligne et bestemt skønhedsideal (f.eks. Somalia og Sudan), eller at man tror, at en kvindes skamlæber vil blive ved at vokse, hvis de ikke skæres væk. Nogle steder mener man, at det er mest hygiejnisk, f.eks. i forbindelse med fødsel, hvor man nogle steder i Vestafrika tror, at barnet kan dø, hvis det kommer i berøring med klitoris, som man anser for et urent organ. Det kan også handle om at kontrollere seksualiteteten: Nogle folk tror, at en uomskåret kvinde er farlig for mandens potens, og at omskæring med fjernelse af klitoris beskytter mod sexuelt samværd med mange skiftende partnere og seksuelle lyster mere generelt. Omskæring fungerer også som en indvielse af pigen til den voksne kvindes rolle - ofte omgivet af mange ritualer, dans, fest og gaver. Nogle steder mener man, at klitoris repræsenterer noget mandligt og derfor må fjernes, for at en pige kan blive en rigtig kvinde. Endelig er der både muslimer, kristne og andre trosretninger, der opfatter omskæring som en religiøs pligt. Af kulturelle og traditionsbetingede grunde fastholder man skikken også steder, hvor det er forbudt ved lov, eller hvor man er oplyst om de skader, det kan forvolde på pigens liv og helbred. I Afrika findes græsrodsbevægelser, som arbejder på at afskaffe kvindelig omskæring.

L

Levestandard
Et mål for, hvor godt et lands befolkning eller en befolkningsgruppe har det, nemlig den mængde materielle goder, de har til rådighed. Man kan ikke måle levestandarden præcist, men man kan bruge det som et mål til at sammenligne to landes eller to befolkningsgruppers levestandard samt at følge udviklingen i et land eller en befolkningsgruppes over tid.

M

Malaria
Malaria er, hvis den ikke behandles, en langvarig sygdom, der medfører blodmangel og kraftesløshed og til slut døden. WHO anslår, at mindst 1 mio. mennesker om året dør af malaria i udviklingslandene - størstedelen i Afrika. Malaria er mest udbredt i troperne, specielt i Afrika syd for Sahara, hvor 90 % af alle malariatilfælde forekommer. Malaria er betegnelsen for en gruppe infektionssygdomme, som smitter ved stik af hun-malariamyg, der fører malariaparasitter ind i blodet. De røde blodlegemer angribes og går til grunde, og det giver kulderystelser og feber. Det kan også give gulsot og miltforstørrelse. Sygdommen kan behandles med medicin, men myggene er i stigende grad blevet modstandsdygtige over for de sædvanlige typer medicin.

Medgift
Når en kvinde skal giftes, må hendes forældre i nogle kulturer give en medgift til den mand, hun gifter sig med, og hans familie. Det kan være penge, dyr eller værdigenstande. Denne skik afspejler bl.a., at kvinder i disse samfund ikke må eller forventes at arbejde og tjene penge, og derfor er økonomisk afhængige af mænd. Derfor ses døtre som en økonomisk belastning, som forældrene skal betale en mand for at overtage.

Menneskerettigheder
Rettigheder, som ethvert menneske bør have, og som bør respekteres og bevares af staten. Når man taler om menneskerettigheder i dag, tænker man oftest på dem, der er formuleret i en verdenserklæring, som FN vedtog efter Anden Verdenskrig. Lande, der underskriver en aftale om menneskerettigheder, forpligter sig til at overholde dem. Danmark underskrev i 1953 denne erklæring. Nogle af rettighederne i den er: Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed; ingen må berøves friheden bortset fra lovlig anholdelse eller forvaring. Ingen må underkastes tortur eller umenneskelig og vanærende behandling eller straf. Ingen må holdes i slaveri. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Alle har ret til tanke- og trosfrihed, ytringsfrihed samt forsamlings- og foreningsfrihed - uden hensyn til køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning.

Mentalitet
En persons måde at tænke og føle på. Det, der er typiske fællestræk for flere menneskers måde at tænke på, kan man også kalde mentaliteten - f.eks. i et område eller et helt land.

Migrere
Flytte fra et sted til et andet, især om større gruppers bevægelse (f.eks. folkevandring) eller dyrs sæsonbestemte vandringer eller træk.

Milits
Soldater med kortvarig uddannelse eller andet arbejde, der kaldes ind som militær forsvarsstyrke.

Monark
[Se Monarki]

Monarki
En stat med en dronning, konge, kejser eller fyrste som overhoved. Han eller hun kaldes en monark og har stillingen på livstid, oftest ved at arve den.

Muslim
En, der bekender sig til islam.
[Se også Islam]

N

Nationalisme
Den neutrale definition på nationalisme er en stærk nationalfølelse. Men at være glad for sit eget land kan blive til en forestilling om, at man er bedre end andre lande eller har særlige rettigheder i forhold til dem, og derfor kan nationalisme give sig udslag i manglende tolerance over for andre eller fremmedhad.

NGO
NGO er en forkortelse for det engelske non-governmental organisation, dvs. en ikke-statslig organisation. På dansk bruger man nogle gange betegnelsen græsrodsorganisation. Det er tit idealistiske organisationer, som arbejder med emner som miljø, menneskerettigheder, udvikling og nødhjælp.

Nomader
Nomader er folk, der ikke bor fast et sted, men flytter fra sted til sted, især efter føde - det kan være for at jage dyr eller for at dyrke jorden. Nomaderne vandrer altså ikke omkring på må og få, men har tit midlertidige bopladser, som de vender tilbage til i perioder. Nogle nomader har dyr, ofte får og geder, som de flytter med sig.

Nomadisk
[Se Nomader]

O

Okkupere
Besætte - bruges i forbindelse med krig, når et land besætter et andet.

Omskæring
[Se Kvindelig omskæring]

Oppositionsparti
Et politisk parti, der står i modsætning til regeringen.

Oprindelige folk
Oprindelige folk er efterkommere af et lands oprindelige befolkning, dvs. de mennesker, som levede der først. Derfor kaldes de også indfødte folk, de første folk eller urbefolkningen. Nogle af de mere kendte er indianere i Nord-, Syd- og Mellemamerika, Australiens aboriginees og inuit (eskimoer). Omkring halvdelen af verdens ca. 300 millioner oprindelige folk lever i Asien. Det er bl.a. ainu i Japan, penanerne og andre folk, der lever i regnskovene på Borneo i Indonesien, hmong i Thailand, lahu i Kina, Nordthailand og Myanmar/burma og en lang række andre folkeslag. Der er mere end 5000 forskellige oprindelige folkeslag i verden. Fælles for dem er, at de nu helt eller delvis er berøvet retten til deres eget landområde. De hører oftest til de fattigste og dårligst stillede i samfundet, med ringe ret over ressourcerne og ingen eller kun begrænset indflydelse i den stat, de lever i.

Orkan
En storm med vindstyrke 12, dvs. med en vindhastighed på mere end 118 km/timen eller 32,7 meter pr. sekund. Orkaner kan forårsage store ødelæggelser. De kraftigste orkaner er tropiske (tyfoner, taifuner, hurricanes).

P

Parlament
Et lands øverste lovgivende forsamling, som er helt eller delvist valgt af befolkningen. Folketinget er Danmarks parlament.

Premierminister
Førsteminister. Svarer til betegnelserne ministerpræsident og statsminister.

Prestige
Høj anseelse, status.

Programsamarbejdslande
De lande, som Danmark giver det meste af sin ulandsbistand til. Det er 16 lande i Asien, Afrika og Latinamerika. Landene er udvalgt for at gøre en større indsats i færre lande end før, hvor ulandsbistanden mere støttede forskellige projekter rundt om i ulandene. Med programsamarbejdslandene prøver man dels at få et bedre samarbejde med de enkelte lande, dels bedre sammenhæng mellem forskellige udviklingsprojekter.
[Se også Danida]
[Se også Udvikling]
[Se også Udviklingsbistand]

Protektorat
En stat, der er under en stærkere stats beskyttelse og delvis anerkender dens overherredømme.

Protestantisme
Den retning inden for kristendommen, som er mest almindelig i Danmark i dag, har navn efter dem, der startede den ved at protestere mod den katolske kirke for ca. 500 år siden - bl.a. mod magtmisbrug inden for pavekirken. Den kritiske bevægelse, der fik kristne til at bryde med den katolske kirke, kender vi i dag som Reformationen, og den begyndte med munken Martin Luther. Hans tanker om, hvordan Bibelen skal fortolkes, er stadig centrale i de protestantiske kirkesamfund i dag.

R

Recession
Økonomisk tilbagegang, krise.

Reform
En forandring, som skal føre til forbedringer eller mere tidssvarende forhold - det kan være af en organisation, et økonomisk system eller samfundsforhold.

Regime
Det politiske system for en stats øverste ledelse. Egentlig en neutral betegnelse, men den bruges ofte negativt - som f.eks. i "rædselsregime", et styre, der bruger vold og undertrykkelse til at opnå og beholde magten.

Rehabilitering
Hjælp til at leve et normalt liv eller komme tilbage til, hvordan man var før.

Reproduktion
Om mennesker: forplantning, at få børn.

Republik
En republik er en stat, der regeres af folkevalgte repræsentanter. Den har ingen monark - altså konge eller dronning - som overhoved, men en præsident, der vælges for et vist antal år.

Ritualer
Ritualer er handlinger, som udføres på samme måde hver gang, ofte i forbindelse med religiøse højtider. Det kan f.eks. være bederitualer, begravelsesritualer eller dåbsritualer.

S

Sekularisering
En proces, hvor nogen eller noget gøres mindre præget af religiøsitet. Et sekulariseret samfund er et, hvis styre ikke er baseret på religion.

Sekularisering
En proces, hvor nogen eller noget gøres mindre præget af religiøsitet. Et sekulariseret samfund er et, hvis styre ikke er baseret på religion.

Selvstyre
Det at en befolkning selv styrer alle eller visse anliggender i det område, hvor de bor.

Separatister
Nogen, der vil have frigørelse fra en større politisk eller religiøs helhed og vil være en separat - adskilt - enhed.

Skovrydning
Fældning af skov, for at bruge tømmeret og/eller frigøre landet til anden brug.
[Se også Erosion]

Slaveri
Når en person ejer retten til et andet menneske og hans eller hendes arbejdskraft. En slave er en retsløs person, som ikke har sin frihed, men er tvunget til at udføre hårdt arbejde og kan blive solgt videre af sin "ejer". Både det klassiske Grækenland og Romerriget var baseret på slaveri. Ca. en tredjedel af befolkningen i det antikke Athen var slaver, i Romerriget var andelen endnu højere før Kristi fødsel. Det mest omfattende slaveri i historien er den amerikanske handel med afrikanske slaver, som foregik i over 300 år. 10-15 millioner afrikanere blev solgt som slaver til Nord- og Sydamerika, indtil det blev forbudt i 1800-tallet. På trods af internationale aftaler om afskaffelse af slaveri finder man stadig slaver og slavelignende forhold mange steder i verden. For ca. 15 år siden anslog Anti-Slavery Society i London, at der var 10 millioner slaver i verden - og endnu flere tilfælde af slaverilignende forhold, bl.a. i Indien og Pakistan.

Stereotyp
En forenklet, stivnet forestilling om nogen eller noget.

Stormagt
Et land med stor militær, økonomisk og politisk magt.

Subsistenslandbrug
Små landbrug, som udelukkende eller næsten udelukkende dyrker til eget forbrug.

Sumpfeber
Ældre betegnelse for malaria.
[Se også Malaria]

Svedjebrug
En primitiv form for agerbrug, hvor skov- eller steppeområder afbrændes, og man sår korn i askelaget. Svedjebrug udpiner jorden ret hurtigt, så man er nødt til at opdyrke nye arealer efter få år; de forladte marker bliver til skov igen og kan først afbrændes og opdyrkes igen efter 10-30 år.

Symbol
Noget, der står for noget andet - især noget konkret, som repræsenterer en idé eller en forestilling. F.eks. er korset et symbol for kristendommen.

T

Tabu
Et emne, man ikke vil tale om, fordi det er forbundet med stærke/svære følelser, eller et religiøst forbud mod visse handlinger.

Terrorisme
Terrorisme er brug af vold og terrorhandlinger for at ændre på samfundsforhold eller skabe spændinger, som kan lede til ændringer. Terrorhandlinger kan f.eks. være mord, sabotage, bombeattentater og kidnapning. Terror kan være rettet mod repræsentanter for det system, terroristerne vil ændre på, eller ramme tilfældige personer. Terrorister er selvudnævnte grupper, som hævder at de handler på vegne af mange mennesker, men som ikke vil bruge demokratiske metoder.

Totalitær
Det at én person eller ét politisk parti regerer og styrer alle vigtige sager i samfundet.

Traktat
En overenskomst mellem to eller flere stater.

Tyfon
En tropisk orkan i Asien.
[Se også Orkan]

U

Udvikling
Der er ingen enkel definition på, hvad udvikling er. Når man taler om udvikling i forhold til verdens fattige lande, tænker man typisk på økonomisk vækst og moderne teknologi. Men flere penge i et land giver ikke nødvendigvis bedre velfærd, dvs. at folk har det godt. Og ikke alle mennesker i verden har de samme ideer om, hvad der giver et godt liv eller samfund. I de senere år er man blevet mere opmærksom på, at udviklingsprojekter i fattige lande skal være baseret på de lokales erfaringer og ønsker i stedet for på udefrakommende, vestlige eksperters ideer. Man ser også mere på andre sider af udvikling end den økonomisk/teknologiske, som demokrati, overholdelse af menneskerettigheder og miljø. FN's organisation for udvikling, UNDP, definerer den menneskelige udvikling som en proces, hvor mennesker får flere valgmuligheder - f.eks. mulighed for at uddanne sig, for at leve et langt, sundt og økonomisk anstændigt liv.
[Se også Udviklingsbistand]
[Se også Bæredygtig udvikling]
[Se også Uland]

Udviklingshjælp
[Se Udviklingsbistand]

Uland
Uland står for "udviklingsland" og blev opfundet som betegnelse for verdens fattige lande, som man tidligere kaldte "underudviklede" - i modsætning til de "udviklede lande", der så blev betegnelsen for de rige industrialiserede lande, ilande. Ca. 2/3 af Jordens befolkning lever i områder, der kaldes ulande, fordi de teknisk og økonomisk er langt fra de rige lande i niveau. En række af de lande, vi kalder ulande, har haft højt udviklede kulturer længe før, der var civilisation i den nu rige del af verden. De fleste ulande har tidligere været kolonier. Der er ingen klar målestok for, hvornår lande kan kaldes underudviklede, udviklede eller under udvikling - men karakteristisk for ulande er bl.a.: lav levestandard, høj befolkningstilvækst, udbredt analfabetisme, utilstrækkelige sociale, administrative og sociale systemer, ensidig landbrugsproduktionen og lille industri, transportvæsen, elektricitets- og vandforsyning, telekommunikation m.v. er utilstrækkelig. "Udviklingslandene" udvikler sig for de flestes vedkommende ikke i samme omfang eller tempo, som ilandene gør. Men en række ulande, især i Asien, har i 1980'erne og især i de første år af 1990'erne haft en kraftig udvikling i industriproduktion og eksport. Det gælder Kina og nogle af landene i Sydøstasien.
[Se også Iland]

U-landsbistand
Udviklingsbistand er de rige i-landes offentlige støtte til u-landenes udbygning af bl.a. sundheds- og socialvæsen, infrastruktur, erhvervsliv og administration, og nød- og katastrofehjælp til særligt udsatte befolkningsgrupper i disse lande. Bistanden, ofte suppleret med private hjælpeorganisationers indsats, sker enten i et direkte forhold mellem yder- og modtagerland, eller bliver formidlet gennem internationale organisationer, f.eks. FN, Verdensbanken eller EU. I Danmark har Folketinget bestemte kriterier for udvælgelsen af modtagerlande: Man vil primært støtte et udvalg af de fattigste u-lande, de såkaldte programsamarbejdslande. Der lægges også i stigende grad vægt på modtagerlandets overholdelse af menneskerettighederne.
[Se også Uland]

Undtagelsestilstand
En midlertidig ophævelse af et lands forfatning, dvs. love, som kan indføres under særligt ekstreme forhold som krig, oprør, epidemier eller naturkatastrofer.

Union
En sammenslutning af stater eller organisationer m.fl., som samarbejder inden for bestemte områder.

Universel
Noget, der omfatter hele verden, eller som er meget almindeligt og udbredt.

Urbanisering
Når noget, der ikke tidligere har været byområde, bliver omdannet til det. Man kan tale om urbanisering af samfund, hvor mange mennesker flytter fra landet til byerne, som dermed vokser i størrelse.

V

Vegetation
Plantevæksten i et bestemt område.

Verdensbanken
Hedder på engelsk World Bank og er en selvstændig organisation under FNs økonomiske og sociale råd. Verdensbanken ejes af de 183 medlemslande. Blandt bankens aktiviteter vejer finansiel støtte til udvikling tungt.

Verdenshandelsorganisationen / WTO
World Trade Organization (WTO), på dansk Verdenshandelsorganisationen, blev oprettet i 1995. 132 lande og selvstændige toldområder er medlemmer af organisationen, der har som overordnet formål at styrke verdensøkonomien gennem øget verdenshandel. Medlemslandene har en række aftaler for handel med hinanden, der skal skabe lige handelsbetingelser for medlemslandene. Mange andre lande søger også om optagelse i WTO.

Verdensnaturfonden / WWF
Privat og uafhængig organisation, der - som verdens største inden for området - arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF (som er en forkortelse af det engelske navn World Wide Fund for Nature) arbejder bl.a. gennem mere end 700 feltprojekter over hele verden - ofte i u-landene og i de senere år også i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. Fonden laver også kampagner for at oplyse om og bekæmpe f.eks. handel med truede dyr og ulovlig tømmerhugst.

Y

Ytringsfrihed
Retten til frit at udtrykke sin mening, selv om den f.eks. er i modstrid med regeringens holdninger. Dog har lande med ytringsfrihed typisk nogle love for, at man ikke offentligt må sige eller skrive noget, som krænker eller skader andre - f.eks. ved at være racistisk.

Æ

Ækvator
En linje, der går rundt om jorden og deler den i den nordlige og den sydlige halvkugle. Ækvator er en såkaldt breddekreds, som ligger der, hvor den nordlige og sydlige halvkugle mødes, midt mellem Nordpolen og Sydpolen. Ækvators længde er 40.076 km.

Ø

Ørken
Ørkener skyldes tørke eller kulde (i fagterminologien tørkeørkener og kuldeørkener). FN's Klimapanel definerer ørken som et område, hvor den årlige nedbør er under 100 mm.

Land-By

Danmark er under hastig forandring. De største byer vokser, imens landområderne kæmper med tilbagegang i befolkningstal og ikke mindst en massiv afvandring af unge. Jyllands-Posten ser nærmere på det nye Danmarkskort med særligt fokus på de såkaldte yderområder.
Læs mere

Muren og miraklet

Morgenavisen Jyllands-Posten markerede 20-året for Berlin-murens fald med et særtillæg og omfattende ekstramateriale, der fortæller om baggrunden for de kolossale omvæltninger, vi oplever i dag.
Læs mere

Nyhedsbrev fra JP Undervisning

Et nyt skoleår er i gang. JP Undervisning har sendt to nye undervisningsmaterialer ud til alle landets skoler: "Dig og dine penge" om unge, penge og privatøkonomi, og "Arabisk forår" om forandringsprocessen i Mellemøsten og Nordafrika. Læs meget mere her i nyhedsbrevet og find ekstra materiale her på hjemmesiden.
Jeg vil læse nyhedsbrevet

Stort undervisningstema:
Danskere i krig

"Danskere i krig" er det hidtil største undervisningsmateriale om Danmark som krigsførende nation og konsekvenserne for de udsendte soldater. Materialet består af to magasiner og en hjemmeside med blandt andet undervisningstemaer, baggrundsoplysninger, multimediemateriale.
Gå til Danskere i krig

Tema om Titanic

To danske kvinder var blandt de overlevende efter Titanics forlis for 100 år siden. Men det "synkefri" skib tog i 1912 over 1.500 andre menneskeliv med mod havets bund. Læs om Titanics forlis i Newtons særtillæg.
Læs Newtons særtillæg

Video

Torup Strand på den jyske vestkyst er det sidste sted i Danmark, hvor fiskerbådene stadig slæbes på stranden i stedet for at ligge i havn. Mød fiskeren Jesper eller nogle af de andre mennesker, der optræder i videoerne her på sitet.
Se tv-indslag

JP Explorer

JP Explorer står bag Jyllands-Postens eventyrlige ekspeditioner til klodens fjerneste afkroge. Siden 1998 har JP Explorer gennemført 24 ekspeditioner til mere end 70 lande.
Læs mere

Galathea 3

Da Galathea 3-ekspeditionen 25. april 2007 lagde til kaj ved Langelinie i København, sluttede alle tiders eventyr. Her finder du den største og mest besøgte hjemmeside om ekspeditionen.
Læs mere

Videnbanken

Videnbanken er indgangen til Morgenavisen Jyllands-Postens verden af viden. Her er samlet tusindvis af artikler, fotos, grafikker, undervisningsforløb, digitale kort og meget andet.
Gå til vidensbanken

Opret dit eget projektrum

Et projektrum på viden.jp.dk giver dig mulighed for at uploade filer, som du gerne vil dele med andre. Du kan også lave dit eget udvalg af dokumenter fra portalen.
Opret projektrum

Multimedie

I multimedierummet finder du billedserier, videoer og multimediepræsentationer fra blandt andet Galathea 3-ekspeditionen.
Læs mere

Årets store aviskonkurrence

SPOR er temaet for dette års aviskonkurrence. Tilmeld din klasse hos Jyllands-Posten, og få adgang til alle vores tilbud og produkter.
Læs mere her

Quiz og spil

Find et land i Afrika, tag Jorden rundt med Galathea - eller test din paratviden. Her finder du Jyllands-Postens videnspil, hvor du kan prøve dig selv eller udfordre en ven.
Læs mere